PET lyttede med på 3.170 mobilsamtaler
Politiets Efterretningstjeneste udnytter hovedsageligt logningsbekendtgørelsen til at aflytte mobiltelefoner. Ifølge it-fagforeningen Prosa er de aflyttede samtaler et magert resultat af et meget vidtgående indgreb.
Læs også
Læs mere om
I alt skaffede politiet sidste år 3.483 dommerkendelser for at aflytte mistænkelige samtaler og overvåge dunkle gerninger på nettet i Danmark.
Det fremgår af den statistik, som Justitsministeriet har indleveret til EU-Kommissionen og til Folketingets retudvalg over, hvor mange sager der i 2008 medførte dommerkendelse til at indhente de oplysninger, som teleselskaberne ifølge den to år gamle logningsbekendtgørelse skal gemme.
Politiet lyttede med på 179 fastnet-telefonsamtaler, 2 internet-telefonsamtaler og 3.170 mobilsamtaler. Betjentene læste med på 125 internet-kommunikationer, især chatsites, samt på syv mailkorrespondancer.
Statistikken tager simpelthen udgangspunkt i indgreb i den grundlovssikrede meddelelseshemmelighed, fordi den viser, i hvor mange sager politiet har indhentet dommerkendelser for at skaffe sig oplysninger, som teleselskaberne har logget og efter loven skal gemme i maksimalt et år.
»Hviler på et fantastisk uvidenhedsniveau«
Det er et magert, men ikke overraskende, resultat, mener formanden for Prosa, Forbundet af It- professionelle, Niels Henrik Bertelsen.
»Meget af det, der er sat i gang efter logningsbekendtgørelsen, har jo hvilet på et fantastisk uvidenhedsniveau. Men det er gjort, fordi politikerne følte sig tvunget til at øge overvågningen i et forsøg på at bekæmpe terroren,« siger han.
»Det apparatur, der er sat i sving for at sikre borgerne, er imidlertid helt ude af dimensioner med de resultater, det vil give,« tilføjer Prosa-formanden.
Han tror ikke et øjeblik på, at de to personer, der er fængslet for at have planlagt terror mod Jyllands-Posten, er blevet fældet af oplysninger indhentet med hjælp fra logningsbekendtgørelsen.
Hvorvidt Logningsbekendtgørelsen har spillet en rolle for den fangst, som PET sammen med amerikanernes efterretningsvæsen har gjort, ønsker PET-chef Jakob Scarf ikke at oplyse.
Teleselskaber slugte kamelen
Selv om teleselskaberne logger og genfinder oplysninger, som de skal, har logningsbekendtgørelsen været en kamel at sluge, fastslår direktøren for brancheforeningen Telekommunikationsindustrien, Ib Tolstrup:
»Udgangspunktet er, at vi ikke er sat i verden for at aflevere oplysninger om folk, men for at give gode forbindelser. Derfor er det, som kendetegner post- og televæsner, og som man sætter højt, meddelelseshemmeligheden,« siger han.
Ifølge Ib Tolstrup har det kostet knap 200 millioner kroner at skabe logningsbekendtgørelsens platform, dvs. skaffe udstyr, efteruddannelse, sikkerhedsgodkendelse og etablering af døgncentre. Dertil kommer årlige driftsudgifter på 50 millioner brugerbetalte kroner.
Selv om Politiets Efterretnings Tjeneste med den to år gamle logningsbekendtgørelse har fået meget vidtgående beføjelser, har både regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet erklæret sig villig til at skaffe Pet endnu bedre redskaber ved f.eks. at stramme den kun tre år gamle terrorlov yderligere. Men det det har PET foreløbigt takket nej til.
Meddelelseshemmelighed er ifølge Gyldendals åbne encyklopædi personers ret til uovervåget at meddele sig til hinanden, beskyttet i Grundloven § 72. Krænkelse af meddelelseshemmeligheden straffes i Danmark efter Straffelovens § 263.
