Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Nyheder  /  Produktion  /  FLSmidths opskrift på succes: Én teknologi - to forretningsområder
 

Hvad mener du?

 
Hvad skal navnet være på en laseragtig enhed, der udsender lyd i stedet for lys?





Deltag i debatten

FLSmidths opskrift på succes: Én teknologi - to forretningsområder

Med en fremgang på hele 29 pladser er FLSmidth en af årets højdespringere på Ingeniørens Rank 2009. Det flotte resultat skyldes blandt andet, at virksomheden har fokuseret forretningen så meget, at man i dag kan nøjes med én teknologi til to forretningsområder.

Af Bjørn Godske,  fredag 30. okt 2009 kl. 15:33

Med et imponerende spring på 29 pladser opad på Ingeniørens Rank 2009 indtager FLSmidth nu niendepladsen på listen og er rykket op som nummer to blandt produktionsvirksomhederne.

Et primært resultat på over 2,5 mia. kroner ud af en omsætning på godt 25 mia. kroner er resultater af en ekstrem fokusering på to bare kerneområder. Den proces blev gennemført i årene 2001 til 2005, og i dag kan virksomheden koncentrere sig 100 procent om cement- og mineralforretningen.

Det smarte i den proces er, at teknologien til de to forretningsområder grundlæggende er den samme. Overordnet set handler det om at kunne knuse, formale, flytte og opvarme sten og mineraler, hvadenten det er til cementproduktion eller udvinding af mineraler i miner.

Den stærke fokusering på to beslægtede forretningsområder betyder, at FLSmidth i dag er den teknologisk førende leverandør inden for både cement og mineraler:

»Og som den eneste i verden kan vi levere komplette produktionsanlæg inden for både cement og mineralindustrien,« siger kommunikationschef Jesper Larsen.

Selv om den økonomiske krise ikke er gået uset hen over FLSmidth, så har virksomheden alligevel formået at komme igennem med mere end bare skinnet på næsen. Det er der især to årsager til:

Den første er, at i perioden op til efteråret 2008 havde branchen oplevet det største marked for cementproduktion nogensinde. Sagt på en anden måde, så blev der årligt solgt ny cementproduktionskapacitet svarende til 125-150 mio. ton.

Det betød, at FLSmidth i 2008 lå inde med en ordrebog på mere end svimlende 30 mia. kroner.

Det andet er, at FLSmidth bruger en betalingsmodel, hvor kunden under opførslen af fabrikken løbende afbetaler. Det gør, at FLSmidth ikke har behov for at låne så mange penge i banken, når en stor kontrakt kommer i hus. Og netop lånebehovet har under den økonomiske krise gjort det svært for mange virksomheder.

Princippet med forudbetalinger på store kontrakter har været benyttet cementindustrien i årtier:

»Men for et par år siden valgte vi at introducere det i mineralindustrien, og både kunder og konkurrenter har taget princippet til sig, så i dag er det en alment anerkendt betalingsmodel,« fortæller Jesper Larsen.

Mens mange af konkurrenterne, især inden for cementindustrien, lider voldsomt under den økonomiske krise, så ser FLSmidt mere lyst på fremtiden. Selv kalder selskabet forretningsmodellen for ”letbenet”, for FLSmidth trækker ikke rundt på et stort og dyrt forretningsapparat:

»Og med en ordrebog på godt 25 mia. kr ved vi ret præcist, hvad vi skal lave de kommende 6-12 måneder,« siger Jesper Larsen.

Hang understreger, at vækstscenarierne uforandrede for FLSmidth når det gælder langtidsplanlægningen:

»Verdens befolkningstilvækst og afvandringen fra land til by er globale faktorer, der uvægerligt vil føre til øget forbrug af cement og mineraler.«

RSS Kommentarer (0)

 
Rank 2009
Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.






Interaktivt kort med brancher og topliste »




Alle 800 virksomheder sorteret »