/transport

Krydstogts-kæmpe suser under Storebæltsbroen på lørdag

Verdens største krydstogtsskib, Oasis of the Seas, sejler lørdag aften under Storebæltsbroen. Skibet er blevet udstyret med 12 millioner kroner dyre teleskopskorstene til netop denne lejlighed.

Af Michael Tornsberg, torsdag 29. okt 2009 kl. 11:26

Det er egentlig syv meter for højt til, at det skulle kunne lade sig gøre. Alligevel sejler verdens største krydstogtskib, Oasis of the Seas, under Storebæltsbroen på lørdag kl. 21.30.

Skibets officielle højde er 72 meter, mens Storebæltsbroen har en sejlhøjde på 65 meter. Netop derfor er skibet blevet udstyret med teleskopskorstene, der kan sænkes og derved reducere skibets højde til 64,5 meter. Prisen for skorstenene alene er omkring 12 millioner kroner.

Oasis of the Seas stikker 9,1 meter dybt i vandet og kan derfor ikke sejle via Øresund, hvor den maksimale dybde mellem København og Malmø er omkring 10 meter. Derfor er det nødt til at sejle via Storebælt i stedet.

For en sikkerheds skyld vil skibet desuden sætte fuld kraft på motorerne og sejle under Storebæltsbroen med en hastighed på 22 knob. Det vil få skibet til at blive suget nedad på grund af den såkaldte squat effect, som gør, at skibet sætter sig dybere i søen.

Tilsammen vil dette give en afstand mellem skib og bro på omkring 1,5 meter, når Oasis of the Seas passerer under broen.

Bekymring for sikkerhed ombord
Skibet skal sejle fra Turku i Finland, hvor det er blevet bygget, til Fort Lauderdale i Florida. Herfra tager det den 11. september ud på sin første rejse med passagerer.

Men måske skal man tænke sig om en ekstra gang, før man bestiller billetten til Oasis of the Seas. Flere steder har der nemlig været udtrykt bekymring for muligheden for at redde alle 5.400 passagerer ombord i tilfælde af en ulykke.

Den svenske hjemmeside Realtid.se publicerede således forleden en artikel med overskriften »Dødsfælde!«, som indeholder en skarp kritik fra Olle Rutgersson, der er professor i skibsbygningsteknik.

»Man må spørge sig selv, om man kan redde så mange, og det tror jeg ikke, man kan, hvis noget hænder ude til søs, som for eksempel en kraftig ildebrand i hårdt vejr. Det ville simpelthen ikke være muligt at redde alle,« udtaler han i artiklen.

Opdateret kl 11:45. Tilføjet oplysninger om skibets dybgang og havdybden i Øresund.



29. okt 2009 kl 11:36

avatar

Poul Fogh

Dybgang?

Hvis man "squatter" 1½ meter i storebælt, får man så ikke potentielle problemer med et 220.000 tons skib? Det må da trods alt stikke noget nedad også.

P.S. Dejligt at der er nogle der ikke omregner skibes hastigheder til kilometer i timen.


29. okt 2009 kl 11:52

Peter Flarup

Øresund?

Hvorfor sejler man ikke vest om Pebberholm istedet? er det ikke dybt nok?


29. okt 2009 kl 12:04

Ditlev Andersen

11. september

Så må vi ikke håbe der er nogle terrorister, der synes at der ville være en god symbolik i at sprænge verdens største krydstogtskib luften, i Amerika, på sin jomfrurejse den 9-11-09 med 5400 mennesker ombord.


29. okt 2009 kl 12:08

André Enemærke

jeg undrer mig over navnet...

Oasis of the Seas lyder for mig mere som en amerikansk katastrofefilm. Oasis of disease.....


29. okt 2009 kl 12:17

Casper Lyhne

Re: jeg undrer mig over navnet...

T-ruten i storebælt er ret dyb, mener den er over 15 meter, så det burde være ok.


29. okt 2009 kl 12:19

avatar

Jonas Hansen

Re: Dybgang?

Man squatter "kun" ca. 1 meter i dette tilfælde, mest ved boven, men da squatting kun virker ved relativt lidt vand under kølen, skal man naturligvis være meget påpasselig. Jeg ved ikke hvor meget vand der er under Storebæltsbroen eller hvilken sikkerhedsafstand de bruger, men når de regner med 1½ meter opad, har de forhåbentlig også tænkt nedad.

Vi må bare håbe de ved mere om det nu, end de gjorde tilbage i '92.


EDIT: 15 meter? Hmm... Med en dybgang på 9,1 meter giver det ca. 6 meter vand under kølen (før squatting). Jeg troede der skulle være mindre, for at det virkede...


29. okt 2009 kl 12:41

avatar

Flemming Rasmussen

Re: Re: Dybgang?

Squatting er en funktion afstand, hastighed og ikke mindst længden af skibet - og der er en del at tage af på netop det sidste punkt ;o)

Da jeg (en gang i det forrige årtusinde) sejlede med Peter Skram, kunne vi ved 30 knob mærke det allerede på 30 meters dybde.


29. okt 2009 kl 13:07

avatar

Thomas Brodersen

1,5 m frigang?

Så må man da håbe, at der ikke er høje bølger i Storebælt den dag...


29. okt 2009 kl 13:11

Anders Jakobsen

Re: 1,5 m frigang?

Så må man da håbe, at der ikke er høje bølger i Storebælt den dag...

Eller vindbestemt højvande.


29. okt 2009 kl 15:27

Simon Lyngshede

Re: Dybgang?

Skibets hastighed er ca. 40km/t
http://lmgtfy.com/?q=22+knots+...+kph


29. okt 2009 kl 15:52

Rud Wacherhausen Wichmann

"Krydstogts-kæmpe"

Af Michael Tornsberg, torsdag 29. okt 2009 kl. 11:26.

Herfra tager det den 11. september ud på sin første rejse med passagerer.

Øøh -



29. okt 2009 kl 15:57

avatar

Flemming Rasmussen

Re: 1,5 m frigang?

Så må man da håbe, at der ikke er høje bølger i Storebælt den dag...

Hvis du havde læst tråden, ville du vide, at bølger ikke løfter sådan en kasse ;o)


29. okt 2009 kl 15:59

Torben Sønnichsen

Forurening via skorstenen

Hvilken miljø og CO2 belastning udgør dette kæmpefartøj. Kan det beregnes i forhold til bilparken i Kbh???


29. okt 2009 kl 16:19

Jørn Dreyer

Øresund

Det er da heldigt at vandet ikke er dybt nok i Øresund, da gennemsejlingshøjden kun er 57 m.

Eller hvad!!!!!


29. okt 2009 kl 16:22

avatar

Gunner Juul-Nyholm

Re: Dybgang?

Dybden i Drogden renden tillader ikke større dybgang end 7 m.


30. okt 2009 kl 10:33

Philip Grove

Højde

Andre kilder, som jeg ikke kan finde i øjebilkket, fortæller at skorstenssænkningen kun reducerer højden over vandoverfladen til 65,85 meter og det er derfor de er nødt til at squatte for at komme under broen.

En hastighed på 22 knob virker voldsom hvis de ret faktisk var 0,5 meter under frihøjde ved en hastighed på 0.


30. okt 2009 kl 15:58

avatar

Peter Blazejewicz

220 000 tons skib?

Hvis man "squatter" 1½ meter i storebælt, får man så ikke potentielle problemer med et 220.000 tons skib? Det må da trods alt stikke noget nedad også.

Hvor kommer de 220 000 tons fra? De kilder jeg har kunnet finde, oplyser deplacementet til at være omkring 100 000 tons, hvilket også passer meget bedre med skibets dimensioner.
Gross Tonnage er vist omkring 225 000, men det har jo altså INTET med tons, vægt eller masse at gøre.


30. okt 2009 kl 16:06

Anders Jakobsen


30. okt 2009 kl 19:57

avatar

Ruben Hansen

Re: Passer tiden?

Sjovt link. Prøv at se Kalundborg. De har minus 4 meter, så alt vandet strømmer ind i fjorden.


30. okt 2009 kl 20:00

Anders Jakobsen

Re: Re: Passer tiden?

Jeg tror Kalundborg har problemer med deres vandsstandsmålere og prognosen for byen derfor går i udu.

http://www.dmi.dk/dmi/index/ha...Graf


31. okt 2009 kl 16:34

Anders Jakobsen


31. okt 2009 kl 19:17

Søren Lund

Re: Højde

For en sikkerheds skyld vil skibet desuden sætte fuld kraft på motorerne og sejle under Storebæltsbroen med en hastighed på 22 knob. Det vil få skibet til at blive suget nedad på grund af den såkaldte squat effect, som gør, at skibet sætter sig dybere i søen.

Toppen af tillid til ingeniørers beregninger, er hvis broen er åben for trafik, mens Ocean ryger under broen med 22 knob, med mindre end 1% af broens frihøjde mellem skorstenene og broen!

Det er sq med at holde tungen lige i munden ;-)


31. okt 2009 kl 19:25

Søren Lund

Re: Re: Højde

Hvad mon forsikrikringssummen lyder på i morgen, når Ocean ligger på bunden af Storebælt, med Storebæltsbroen som livrem :-))

Ups - måske det viser sig slet ikke at være noget at grine af :-o


31. okt 2009 kl 19:30

Anders Jakobsen

Re: Re: Re: Højde

Hvad mon forsikrikringssummen lyder på i morgen, når Ocean ligger på bunden af Storebælt, med Storebæltsbroen som livrem :-))

Ups - måske det viser sig slet ikke at være noget at grine af :-o

Jeg tager billeder.


31. okt 2009 kl 21:06

Svend Andersen

Re: Re: Dybgang?

Skibets hastighed er ca. 40km/t
http://lmgtfy.com/?q=22+knots+...+kph


"P.S. Dejligt at der er nogle der ikke omregner skibes hastigheder til kilometer i timen."


Hvad skal vi med dit link Simon??


31. okt 2009 kl 22:17

Christoffer Hansson

Re: Re: Re: Re: Passer tiden?

Hvis man ser på det link, så ligger skuden jo syd for Langeland, jeg troede den havde passeret nu.

Anders Jakobsen: Linker du til dine billeder?


31. okt 2009 kl 23:06

Anders Jakobsen

Re: Re: Re: Re: Re: Passer tiden?

Hvis man ser på det link, så ligger skuden jo syd for Langeland, jeg troede den havde passeret nu.

Anders Jakobsen: Linker du til dine billeder?

Jeg tager billeder, dog lidt fra og uden tele. Men brager den ind i broen, så sælger jeg dem til eb og CNN ;)


31. okt 2009 kl 23:11

Ebbe Tranberg

Re: Re: Re: Re: Passer tiden?

Følg her:

http://www.marinetraffic.com/a...ote>
Fedt link!

Kan man regne med at oplysningerne er up-to-date?


31. okt 2009 kl 23:18

Anders Jakobsen

Re: Re: Re: Re: Re: Passer tiden?

Følg her:

http://www.marinetraffic.com/a...0600

Fedt link!

Kan man regne med at oplysningerne er up-to-date?

Ja. Der er tidsstempel på det sidste observation.


01. nov 2009 kl 00:36

Anders Jakobsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Passer tiden?

Update: Den ramlede ikke broen ned. Men hold kæft hvor var der fart på dyret.


01. nov 2009 kl 00:51

Michael Eriksen


01. nov 2009 kl 02:30

Johan-Albert Boye

Michael Tornsberg

Sømil? Æh. Hvor mange fodboldbaner er 1 sømil?


01. nov 2009 kl 03:18

Christian Vium

Omregninger og enheder.


En sømil er 1852 meter.
En fodboldbane er mellem 90 og 120 meter lang og mellem 45 og 90 meter bred.

Et kvalificeret gæt på skibets vægt (deplacement) vil ligge på ca 137.000 tons. Længde 361m, bredde 63,4m, dybgang 9,1m og en kassekoefficient på 0,66.

Bruttotonnagen er i princippet et mål for rumfanget af de lukkede rum i et skib. I gamle dage hed det bruttoregistertonnagen med bruttoregistertons som enhed. Bruttotonnage har ingen enhedsbetegnelse, men er kun et tal.

Med fuld kraft (90% MCR) yder den ca 73.000 hk, hvilket giver et forbrug på ca 9900 kg (ca 11600 l)gasolie pr time.
Omregningen til københavnsk miljøbelastning lader jeg andre om.

Chr.


01. nov 2009 kl 09:58

Christoffer Hansson

Re: Omregninger og enheder.

Med fuld kraft (90% MCR) yder den ca 73.000 hk, hvilket giver et forbrug på ca 9900 kg (ca 11600 l)gasolie pr time.
Omregningen til københavnsk miljøbelastning lader jeg andre om.

Med skibet fyldt af 6000 fede amerikanske pensionister og 2000 filipinske tjenere, så bliver kg CO/km/person nok alligevel ganske lavt. Men nu hvor de bare skal sejle skuden til Florida med minimal besætning, så bliver tallet nok ganske højt.

Men jeg kunne forestille mig at der bliver produceret en del affald og menneskelig gylle på sådan et skib.


01. nov 2009 kl 10:00

Niels Poulsen

Re: Omregninger og enheder.

Christian,
Tak for dine facts, men vil du være venlig at fortælle mig hvilke specielt økonomiske motorer dettte skib skulle være udrustet med for at opnå 135 g/kWh, for mig bekendt ligger det normale forbrug for 4 takts dieselmotorer på mindst 170 g/kWh.


01. nov 2009 kl 10:26

Anders Jakobsen

Re: Re: Omregninger og enheder.

Med fuld kraft (90% MCR) yder den ca 73.000 hk, hvilket giver et forbrug på ca 9900 kg (ca 11600 l)gasolie pr time.
Omregningen til københavnsk miljøbelastning lader jeg andre om.

Med skibet fyldt af 6000 fede amerikanske pensionister og 2000 filipinske tjenere, så bliver kg CO/km/person nok alligevel ganske lavt. Men nu hvor de bare skal sejle skuden til Florida med minimal besætning, så bliver tallet nok ganske højt.

Cruiseskibe producerer bemærkelsesværdigt store mængder CO2/passager/km. Jeg har set estimater fra 2 til 7 gange mere end for flytrafik. Man kunne så fratrække en faktor, der svarer til det som man alligevel ville forbruge ved at være på hotel. Dog kun hotelbygningens energiforbrug, da CO2-belastningen fra fødevarer, sightseeing i anløbsbyer etc ikke er med i skibenes brændstofsforbrug. Hertil skal oftere end ikke tilføjes flyrejsen til afgangshavnen (USA->Europa, Nordeuropa->Middelhavet, etc).

Cruise som ferie er i CO2 produktion i snit nok på højde med ferier på andre kontinenter.


01. nov 2009 kl 12:34

Jakob Bork

Passagen

Er der nogen der kan kommentere JPs artikel om at der kun var 15 cm mellem skib og bro:
http://jp.dk/indland/article18....ece

(Der er forøvrigt en god video af passagen øverst på siden).
Kan det virkeligt være rigtigt at man får lov til at knalde igennem med fuld fart og 15 cm frihøjde, når de ikke engang kan måle den reelle højde fra broen af (deres infrarøde kameraer virkede ikke på skorstenene, da de var for varme)?


01. nov 2009 kl 12:46

Jakob Bork

Re: Passagen

Er højden på 64,85 m som kaptajnen rapporterer før passagen uden squat effekten?


01. nov 2009 kl 13:42

Christian Vium

Re: Re: Omregninger og enheder.

Christian,
Tak for dine facts, men vil du være venlig at fortælle mig hvilke specielt økonomiske motorer dettte skib skulle være udrustet med for at opnå 135 g/kWh, for mig bekendt ligger det normale forbrug for 4 takts dieselmotorer på mindst 170 g/kWh.

Gerne. For medium speed firetaktsmaskiner liogger spec forbrug på ca 1,35 g/HKh, svarende til 184 g/kWh.

Indrømmet, jeg har overset en detalje.... Der er en virkningsgrad mellem dieselmaskinerne og azi-pod'en. Lad os sige 0,95% til el og tilsvarende den anden vej.
Tre azi-pods a 20.000 kW, 90% belastning:
3 x 20.000 x 0,9 x 1,36 x 0,135 / (0.95 x 0.95). Så ender det på 11.000 kg pr time, svarende til 12.900 liter.

Jeg har alene beregnet på fremdrivningen, der er nok ikke brug for aircon på denne årstid i danske farvande. Hvor meget el der bruges på at oplyse dette gin-palads har jeg ingen anelse om.


01. nov 2009 kl 14:04

Christian Vium

Re: Passagen

Er der nogen der kan kommentere JPs artikel om at der kun var 15 cm mellem skib og bro:
http://jp.dk/indland/article18....ece

(Der er forøvrigt en god video af passagen øverst på siden).
Kan det virkeligt være rigtigt at man får lov til at knalde igennem med fuld fart og 15 cm frihøjde, når de ikke engang kan måle den reelle højde fra broen af (deres infrarøde kameraer virkede ikke på skorstenene, da de var for varme)?

Normalt rapporteres air draft som max højde minus dybgangen, når skibet ligger stille. Når skibet sejler dannes der bølgesystemer langs skroget, og en aflæsning er derfor umulig.
Den aflæste dybgang sammenlignes med den beregnede (hvor vægtfylden af det vand skibet flyder i selvsagt indgår) og der findes en korrektion. Denne bruges ved de fortsatte beregninger på rejsen, f.eks efterhånden som der forbruges brændstof og ferskvand, eller når skibet sejler ind i områder med en anden søvandsvægtfylde. De beregnede anses således for at være korrekte på hele rejsen.

Ja, det er absolut forsvarligt at sejle med fuld fart, da det qua squat effekten øger dybgangen og dermed mindsker airdraften. Havde det været sikrere at sejle langsomt igennem var det den løsning der var blevet valgt. Der tages ikke chancer med et skib til milliarder af kronener og en bro til endnu flere. Mon ikke der er regnet og dobbeltchecket adskillige gange undervejs?

Chr.
Overstyrmand.


01. nov 2009 kl 14:19

John Johansen

Re: Michael Tornsberg

Æh. Hvor mange fodboldbaner er 1 sømil?
Da mindstemålet på en fodboldbane er 90 meter, og en sømill er 1852 meter, går der max. 20,5 fodboldbaner på én sømil! :-)


01. nov 2009 kl 14:36

Søren Lund

Re: Re: Michael Tornsberg

Æh. Hvor mange fodboldbaner er 1 sømil?
Da mindstemålet på en fodboldbane er 90 meter, og en sømill er 1852 meter, går der max. 20,5 fodboldbaner på én sømil! :-)


Hvor mange fodboldbaner/formiddag kan den så sejle ?


01. nov 2009 kl 14:41

Anders Jakobsen

Re: Re: Re: Michael Tornsberg

Æh. Hvor mange fodboldbaner er 1 sømil?
Da mindstemålet på en fodboldbane er 90 meter, og en sømill er 1852 meter, går der max. 20,5 fodboldbaner på én sømil! :-)


Hvor mange fodboldbaner/formiddag kan den så sejle ?

Det må blive ca 1200.

Med mindre den skal sejle RUNDT om banerne. Så bliver det ikke så mange, det tager pokkers lang tid at manøvrere rundt om et så lille område når man selv er tre gange så lang.


04. nov 2009 kl 23:27

Niels Poulsen

Re: Re: Re: Omregninger og enheder.

Christian,
Du må unskylde at jeg i min febervildelse ikke kunne kende forskel på hk og kW. Jeg erklærer mig hermed enig i dine udregninger.
mvh


06. nov 2009 kl 14:17

avatar

Jens Frederik Nyborg

Re: Passagen og tilladelse ??? Hvem har egentlig godkendt?

Det er mærkeligt at der ikke forlyder noget om HVILKEN dansk myndighed der har godkendt passagen ??
Jeg er ganske vist ret sikker på at værftet og rederen har en meget meget stor interesse i at skibet ikke rammer broen.

Men i betragtnining af de omkostninger det ville påføre Danmark at få sejlet broen ned lyder det utroligt at der ikke skulle havet været en myndighedsgodkendelse før sejladsen.

Hvem melder sig ? Farvandsvæsenet/Lodsvæsenet, Vejdirektoratet eller Flåden ? :-)

mvh Jens


06. nov 2009 kl 14:30

Anders Jakobsen

Re: Re: Passagen og tilladelse ??? Hvem har egentlig godkendt?

Det er mærkeligt at der ikke forlyder noget om HVILKEN dansk myndighed der har godkendt passagen ??
Jeg er ganske vist ret sikker på at værftet og rederen har en meget meget stor interesse i at skibet ikke rammer broen.

Men i betragtnining af de omkostninger det ville påføre Danmark at få sejlet broen ned lyder det utroligt at der ikke skulle havet været en myndighedsgodkendelse før sejladsen.

Hvem melder sig ? Farvandsvæsenet/Lodsvæsenet, Vejdirektoratet eller Flåden ? :-)

mvh Jens

Sjov overskrift. Den er ikke hentet som citat fra nogen andre indlæg, så jeg ved ikke rigtigt hvor tvivlen til tilladelsen er kommet fra.

Jeg satser en Knippelsbro (50 kr) på at hele gennemsejladsen blev overhypet af selskabet og pressen i fællesskab og højdekravet reelt set ikke var afstanden til broen, men sikkerhedshøjden. Men hvad pokker, hvis krydstogstselskabet får solgt ti ture mere til danskere pga al virakken, så er det dem vel vel forundt?


09. nov 2009 kl 16:49

avatar

Jens Frederik Nyborg

Re: Re: Re: Passagen og tilladelse ??? Hvem har egentlig godkendt?

Jeg tvivler på tilladelsen fordi der ikke har været nævnt noget om en godkendelsesprocedure, hverken i pressen eller i debatten her.

Det var da teknisk interessant at høre hvordan og hvilke krav der er stillet for at reducere faren for påsejling.

Umiddelbart når jeg ser NRK fortælle der var 1.5 meter frigang, lyder det somom man har været *indenfor* sikkerhedsafstand givet ved usikkerheder på bølgehøjde, skibets gang, og vind.

Sagt på en anden måde vil det være spændende at se hvilke størrelser man har regnet med for worst case beregning.

Faktisk er Squat effekten blevet sat til omkring 1.5 meter mener jeg, og så har den faktiske frigang jo været helt og aldeles bestemt af skibets fart og squat.

Det lyder ikke så sikkert...

mvh Jens


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.