Minister afviser radonproblem, men mangler dokumentation
Erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K) siger på baggrund af en rapport fra SBi, at radon i nybyggeri ikke er et problem, selv når den anbefalede grænseværdi nu sættes ned. Rapportens forfatter er uenig.
Den kræftfremkaldende gas radon er et alvorligt problem i nybyggede danske huse. Det fastslår seniorforsker Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), selvom erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K) har brugt hans undersøgelse til at konkludere det helt modsatte: At radon ikke er et problem i nye danske huse.
Forundret? Det var Lars Gunnarsen også i mandags, da Erhvervs- og Økonomiministeriet udsendte en pressemeddelelse om, at Danmark vil følge de nye anbefalinger fra WHO og sænke de vejledende grænseværdier for radon i nybyggeri fra de nuværende 200 Bq/m3 til 100 Bq/m3. Lene Espersen understreger samtidig, at det eksisterende krav i bygningsreglementet om, at nybyggeri skal radonsikres med en lufttæt membram mod fundamentet er tilstrækkeligt til at sikre, at radonniveauet i nye danske huse ligger langt under også den nye grænseværdi på de 100 Bq/m3.
»For nybyggeriet sikrer de nuværende regler om radonsikring allerede, at radonindholdet i nybyggede boliger ikke overstiger de nye anbefalinger,« skriver hun.
Det baserer hun på en undersøgelse af radonindholdet i nybyggede huse, som SBi offentliggjorde sidste år. I pressemeddelelsen omtaler ministeriet undersøgelsens konklusioner således:
'Undersøgelsen blev gennemført i de områder af landet med de højeste radonforekomster og viste, at der i gennemsnit var et radonindhold i indeklimaet på 35 Bq/m3. Det kan derfor konstateres, at bygningsreglementets krav til nybyggeriet er effektive og virker efter hensigten.'
Men faktisk viste undersøgelsen, at radonniveauet i syv procent ud af de 200 undersøgte huse var over 100 Bq/m3. Derfor kan undersøgelsen netop ikke siges at frikende nybyggeriet, siger forfatteren til undersøgelsen, Lars Gunnarsen:
»Det er upræcist og summarisk at omtale min undersøgelse, som om den viser, at bygningsreglementets krav bliver overholdt systematisk. Jeg konkluderede, at grænsen på 200 Bq/m3 blev overholdt fint, men når man sænker grænseværdien, så er det syv procent af husene, hvor der er for høje radonniveauer, og det er ikke tilfredsstillende.«
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ministeren, men i Erhvervs- og Byggestyrelsen erkender kontorchef Dorte Nøhr Andersen, at reglerne ikke har fungeret godt nok, når syv procent af nybyggerierne har for høje radontal.
Derfor har styrelsen nu besluttet at præcisere vejledningen til bygningsreglementet:
»Vi skriver nu helt klart, at når der skal bygges radonsikkert, så betyder det, at der skal være under 100 Bq/m3. Hvis det er højere, må bygherren lave det om. Det skal ikke kunne misforstås,« siger hun.
Hun fastholder, at reglerne i sig selv er gode nok:
»Men det kræver selvfølgelig, at reglerne bliver overholdt. Vi vil med præciseringen sikre, at det også juridisk står klart, at kravet om radonsikring betyder, at radonniveauet ikke overstiger grænseværdien.«
Målet er, at alle nybyggerier overholder den nye anbefalede grænseværdi på 100 Bq/m3. De nordiske sundhedsmyndigheder anbefaler, at den maksimale radonindhold i luften i nybyggeri på sigt skal sænkes til 50 Bq/m3, og hvis den målestok bruges, så er der ifølge undersøgelsen fra SBI problemer i 31 procent af de nybyggede huse.





