Dansk teknologi til grøn energi kan indtjene milliarder i Polen
Ny strategi fra den polske regering og rekordstor støtte fra EU gør Polen til et nøglemarked for danske eksportører af teknologi og viden inden for vedvarende energi.
Dokumentation
Der vil de kommende år blive investeret over 400 mia. kr. i vedvarende energi og energieffektivisering i Polen. Og danske virksomheder er godt rustet til at få en stor del af pengene.
»Det, der skal udvikles i Polen, ligger i høj grad inden for danske virksomheders kompetencer; vind, biogas, energieffektivitet i bygninger og industri og så videre. Så danske virksomheder burde kunne lægge billet ind på at hente 5-10 procent af det, der skal investeres i energiteknologier i Polen, og muligvis mere,« siger Søren Juul Jørgensen, der er leder af handelsafdelingen ved den danske ambassade i Warszawa.
Milliarderne kommer sig bl.a. af, at Polen er den største modtager af EU-strukturfondsmidler, og indtil 2013 er der afsat over 207 mia. kr. af disse midler blot til området Infrastruktur og Miljø i Polen. Herunder opbygning af en betydelig kapacitet af vedvarende energi - især vindenergi, biogas og anvendelse af biomasse.
Herudover er regeringen netop kommet med en stor energistrategi, der skal få Polen væk fra kullet. Vedvarende energi skal derfor udgøre 15 procent af energimixet, og energieffektiviteten skal øges med 20 procent frem mod 2020 takket være moderniseringer i produktions- og distributionsleddet samt ved tiltag hos forbrugere. Effektivisering kan nemlig give en hurtig gevinst i et land som Polen.
Ud over EU-pengene låner staten penge ud til energiprojekter samt gennemfører en omfattende privatiseringsproces af den ca. 70 procent statsejede energisektor. Regeringen forudser desuden op mod en fordobling af energiproduktionskapaciteten fra 35.000 MW til 53.000 MW frem til 2030 med planlagte investeringer på omkring 350 mia. kr.
»Energi er på toppen af dagsordenen i Polen pga. energisikkerhed og CO2-forpligtelser, så der er et massivt potentiale for danske virksomheder,« siger Søren Juul Jørgensen.
Han forklarer, at ud over de danske teknologier er også den store danske erfaring på området afgørende.
»Vi oplever stor interesse for at få danske leverandører, da Danmark er kendt for at være foregangsland inden for neutral energi og for at have gode kompetencer og teknologier på området,« siger han og påpeger, at Polen f.eks. gerne vil udnytte offshorevind.
Af nye danske virksomheder, der kunne komme ind i Polen, er alt fra andre vindmøllevirksomheder til kedelproducenter og it-virksomheder, der kan levere grøn it, styresystem til Smart Grids osv.
Vestas er en af de danske virksomheder, der allerede har kastet sig ud i det polske eventyr. Der er indtil nu sat vindmøller til samlet 600 MW op i Polen og halvdelen af dem er Vestas'.
Dong driver flere vindmøllefarme i Polen, og kunne ligesom Haldor Topsøe desuden hjælpe med at effektivisere kulkraftværkerne, mens Danfoss, Velux og Rockwool er til stede inden for energieffektivisering.
Søren Juul Jørgensen er ikke i tvivl om, at disse selskaber vil få meget mere at lave i Polen, og at også andre selskaber kan finde arbejde der.
Hedeselskabet har lavet forretninger i Polen siden midt i 90'erne, da landet blev pålagt at afgasse sine lossepladser. Hedeselskabet producerer således varme og el af methangas fra tre lossepladser. Bl.a. Nordeuropas største uden for Warszawa.
»Polen er et uhyre interessant land for danske producenter af grøn energiteknologi, for der er et stort incitament for, at der skal ske noget,« siger direktør for Hedeselskabets aktiviteter i Polen, Lisbeth Erlands.
Hedeselskabet forventer i 2009 at omsætte for omkring 25 mio. kr. i Polen. De producerer 3,5 MW i timen på de tre anlæg og forventer, at det øges til 6 MW på tre-fire år. Ud over at danskerne sælger el til nettet og varme til lokale gartnerier og varmeværker, har de også en ganske pæn indtjening på at sælge grønne beviser til andre el-producenter. De sælger herudover klimakreditter til den danske energistyrelse.
»Det er en ganske god forretning, og vi er åbne for at afgasse flere lossepladser. Vi ser et yderligere forretningspotentiale i det, for selvom deponi af organisk affald skal stoppe, er der gas nok til 20-30 år,« siger hun.
Polen satser desuden på biogas, som Hedeselskabet også ser et interessant fremtidigt marked inden for i landet.





