Skift til digitalt tv har sin pris
Brugere af trådløse mikrofoner betaler prisen for, at vi andre kan få højhastighedsmobilt bredbånd.
Under Bregenzer Festspiele i Østrig sidste år var der betydelige forstyrrelser fra digitale tv-signaler. På scenen kunne man måle en feltstyrke mellem 67 dBµV/m til 88 dBµV/m, som kom fra digitalt tv (DVB-T) fra Østrig og nabolandende Tyskland og Schweiz og som gjorde det fuldstændigt umuligt at bruge trådløse mikrofoner på de sædvanlige kanaler.
Problemet bliver kun værre i takt med, at skiftet til digitalt tv bliver fuldt gennemført i hele Europa.
Det fremgår af udkastet til Report 32 fra CEPT - den europæiske sammenslutning af post og telemyndigheder - der netop analyserer mulighederne for bruge trådløse mikrofoner i UHF-båndet mellem 470 og 862 MHz.
I tv-studier, teatre, koncerter og ved sportsarrangementer er der stigende behov for frekvenser til trådløse mikrofoner, in-ear monitors og lignende udstyr, der sammen går under betegnelsen PMSE-applikationer - for Progamme Making and Special Events. Der skønnes at være fire-fem millioner brugere i Europa.
Samtidig bliver der færre frekvenser til rådighed, da man har besluttet at overføre frekvenser i båndet 790-862 MHz til brug for mobilt bredbånd og pakke tv-signalerne tættere i resten af båndet mellem 470 og 790 MHz - begge forhold går ud over brugere af PMSE-udstyr, der får færre frekvenser til rådighed i de attraktive frekvensbånd.
Omfordelingen af tv-frekvenser er mulig, da digitale tv-signaler frekvensmæssigt fylder mindre end analoge signaler. Gevinsten betegnes som den digitale dividende.
Ifølge Association of Professional Wireless Production Technologies (APWPT) vil 'PMSE-applikationer komme under betydeligt pres, da et skifte til højere frekvenser kun er muligt i begrænset omfang og tilmed har væsentligt dårligere udbredelsesegenskaber'.
Trådløse mikrofoner benytter i dag en lang række frekvensbånd mellem 29,7 MHz og 2.400 MHz.
Et af de mest populære frekvensområder er 790-862 MHz. En overgang var der en risiko for, at trådløse mikrofoner og andet PMSE-udstyr helt måtte flytte ud af dette frekvensbånd.
Rapporten fra CEPT peger dog på, at man kan bruge hullet mellem down-link og up-link frekvenser til mobilt bredbånd (LTE) på 11 MHz til PMSE.
APWPT har i sommer oplyst, at måske kun de midterste 4 ud af de 11 MHz kan bruges, da PMSE-modtagerne vil lide af overload fra LTE-båndene.
Administrerende direktør Steen Peitersen fra Sennheiser Nordic er dog mere optimistisk med hensyn til at kunne udnytte hele 'frekvenshullet' med brug af mere skarpe filtre i modtagerne.
Vicedirektør Marc Le Devendec fra European Communications Office i København påpeger, at det nu er op til brugere og producenter at finde ud af, om det er en realistisk mulighed, inden rapporten efter en høringsrunde formodentligt ender med at blive endeligt godkendt i slutningen af januar eller begyndelsen af februar 2010.
Marc Le Devendec tror dog ikke, at man kommer uden om at finde nye frekvenser til PMSE.
Et af de helt nye områder, som det overvejes at tage i brug, er omkring 1,5 GHz (L-båndet). Den danske IT- og Telestyrelse deltager i arbejdet med at identificere nye frekvensbånd til PMSE og er også opmærksom på, at L-båndet er en mulighed.
I Danmark vil der dog være ledige frekvenser i området beregnet til tv omkring 600 MHz, som kan udnyttes til PMSE.
»Det vil være en bedre løsning,« mener Steen Peitersen.
Når brugere af trådløse mikrofoner er havnet i en frekvensmangel, er en af forklaringerne, at det nuværende udstyr udnytter frekvensspektret dårligt.
Selv om hver høj-kvalitets PMSEkanal kun fylder 200 kHz, er det for at undgå intermodulation almindelig praksis kun at bruge otte mikrofoner i en 8 MHz kanal ved store produktioner. Ved mindre produktioner og med optimeret udstyr kan man dog benytte 12 mikrofoner pr. 8 MHz kanal.
PMSE er i dag stadig en analog teknik. Der vil være mange fordele ved at skifte til digital teknik. Det skønnes eksempelvis, at 10-16 digitale trådløse mikrofoner kan anvendes i en 8 MHz kanal. Når det gælder musicalforestillinger er latency dog et problem i den forbindelse.
Det er almindeligt accepteret, at forsinkelsen gennem lydsystemet maksimalt må være to millisekunder, for at læbebevægelser og lyd skal være synkroniseret. Det er vanskeligt at opnå med digital teknik.
Ifølge en analyse udarbejdet for den britiske kommunikationsmyndighed Ofcom, 'Potential for more efficient spectrum use by wireless microphones', har digitale trådløse mikrofoner et delay på tre-otte ms, når signalet er komprimeret.
Pris er et andet problem for digitale systemer. Udbredt brug af digitale trådløse mikrofoner ligger nok syv-ti år ude i tiden, skønnes det i rapporten, der dog også nævner, at digitalt udstyr allerede er taget i brug i enkelte teatre i storbyer som New York og London.
Nyt udstyr og nye frekvenser vil således på sigt løse problemerne. Men her og nu ser det ud til, at PMSE-folkene må betale en del af prisen for, at vi andre kan få glæde af den digitale dividende i form af mere mobilt bredbånd.





