En ny rapport fra Miljøstyrelsen konkluderer, at det udskældte kemikalium bisphenol A, som har været meget udskældt for sin tilstedeværelse i sutteflasker, alligevel ikke er den store miljøsynder.

Ved at analysere en række sutter når rapporten frem til, at påvirkningen fra bisphenol A ikke er så kraftig som fra andre stoffer.

»Konklusionen er, at det ikke udgør en risiko i sig selv. Stoffet er ikke den store synder, men det bidrager til den samlede risiko,« siger biolog hos DHI Lise Møller, som har været med til at udarbejde rapporten for Miljøstyrelsen.

Lektor på DTU Kemi Rolf W. Berg har stor tiltro til Miljøstyrelsens arbejde og kan se, at styrelsen ikke mener, at risikoen ved bisphenol A er alarmerende. Men han pointerer, at styrelsen kun har undersøgt et enkelt produkt.

»Så selv om jeg mener, rapporten siger, at den frikender bisphenol A, så betyder det ikke, at man bare skal være helt tryg ved stoffet,« siger han.

Vidunderligt materiale
Resultatet får alligevel direktør i brancheforeningen Plastindustrien Peter Skov til at juble.

»Man må sige, at konklusionen omkring bisphenol A er klokkeklar: Små børn, der omgås polycarbonat - i dette tilfælde via sutter - er ikke udsat for nogen som helst risiko fra bisphenol A, som er kritisk,« siger han.

Bisphenol A bruges til at fremstille plasttypen polycarbonat, som plastindustrien anvender i stor stil i eksempelvis bilinventar, coating og brilleglas. Bisphenol A er også råvaren, som man fremstiller plastmaterialet epoxy af, som blandt andet anvendes til at fremstille vindmøllevinger.

»Der findes ikke umiddelbart et alternativ til de to plasttyper. Derfor har det en interesse for os,« forklarer Peter Skov.

Rolf W. Berg er enig i, at epoxy er et »vidunderligt« materiale til visse ting.

»Men der skal hele tiden opvejes for og imod. Hvis epoxy og andre ting med indhold af bisphenol-A slet ikke forekom i produkterne i vores hverdag, ville det med sikkerhed reducere risikoen. På den anden side er epoxy et ret vigtigt materiale visse steder i industrien og til visse anvendelser. Og hvem skal afgøre, hvad der er vigtigst,« spørger han retorisk.

Hele verden er ikke undersøgt
Biolog Lise Møller minder om, at undersøgelser som Miljøstyrelsens rapport bygger på analyser af stikprøver af de produkter, som findes på markedet. Derfor er der ingen garanti for, at der ikke findes produkter med et større eller andet indhold af kemiske stoffer. Derfor mener hun ikke, at bisphenol A ligefrem kan ‘frikendes’.

»Men man kan vægte stofferne mod hinanden og sige, at bisphenol A ser ud til at udgøre en mindre kilde til de østrogenlignende påvirkninger end de to undersøgte parabener,« siger hun.

Vi mangler flere undersøgelser
Samme konklusion kommer forskningsleder på DTU Fødevareinstituttets afdeling for Toksikologi og Risikovurdering Christine Nellemann frem til.

»Jeg synes ikke, at rapporten frikender bisphenol A, men stoffet afføder ikke de store hormonpåvirkninger,« siger hun.

»Jeg er ikke specielt bekymret over bisphenol A, men vi mangler flere undersøgelser af, hvilken indvirkning det har på udviklingen på hjernen for eksempel,« siger hun og henviser til en nylig undersøgelse, der antydede, at stoffet gør især pigebørn aggressive.

»Der har været mange studier, men det har været svært at gentage de resultater, der viser skadelig effekt,« siger hun.