Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Nyheder  /  Elektronik  /  TDC: Danskernes fladskærme redder vores kobberkabler

JOBFINDER

 

Hvad mener du?

 
Hvad skal navnet være på en laseragtig enhed, der udsender lyd i stedet for lys?





Deltag i debatten

TDC: Danskernes fladskærme redder vores kobberkabler

Danskerne kræver knivskarpe billeder på de store fladskæme, som de slæber hjem fra elektronikbutikkerne i hobetal. Det kan mobilt bredbånd ikke levere, og derfor er der stadig et marked for DSL, argumenterer TDC-direktør.

Af Jakob Møllerhøj ,  torsdag 29. okt 2009 kl. 08:16

Danskernes appetit på stadig større fladskærme bliver ifølge TDC redningen for de mange tusinde kilometer kobberkabler, som selskabet råder over i den danske muld.

Fremtidens mobile bredbånd, LTE, byder ellers på minimumshastigheder på seks megabit per sekund fra den danske start i 2012. Herfra kan standarden udbygges yderligere til at kunne tilbyde minimum 12 Mbit/s og helt op til 60 Mbit/s for de mindste hastigheder med LTE Advanced. Sidstnævnte ligger dog flere år ude i fremtiden og kræver en væsentlig større bid af frekvensbåndet, end der umiddelbart er tilgængeligt via den kommende frekvensauktion i 2010.

Desuden bliver mobiltelefoni billigere, og det sætter spørgsmålstegn ved, hvad danskerne overhovedet skal bruge et parsnoet kabel i væggen til.

Spørgsmålstegnet har Ingeniøren sendt videre til direktør i TDC Operations Jess Julin Ibsen, som har ansvaret for TDC's fastnet. Han medgiver, at en del ADSL-kunder fortsat vil bevæge sig væk fra fastnettet og over på mobilt bredbånd.

Mere fastnetbåndbredde
»De linjer, der ligger under 10 Mbit/s, vil i høj grad blive substitueret af mobile bredbåndsløsninger som LTE, men samtidig ser vi et voksende marked for forbindelser over 10 Mbit/s, som kræver en fast forbindelse som eksempelvis ADSL,« siger han.

Jess Julin Ibsen tilføjer, at TDC forventer, at flere kunder både vil benytte mobilt bredbånd og eksempelvis ADSL på samme tid som supplerende teknologier.

For at imødegå kravet om større båndbredde i fastnettet arbejder TDC på at lægge fiber stadig længere ud til de accesspoints, der er helt ude ved kunderne, så der kun bliver brugt en kobberforbindelse det sidste stykke af vejen ind i husstanden.

»Der er nogle myter om, hvad kobber kan og ikke kan. Vi fører fiber frem til accesspunkterne, og så kan kobberet det sidste stykke faktisk boostes til at køre markant højere hastigheder end i dag,« siger Jess Julin Ibsen..

TDC-direktøren er ikke i tvivl om, at der bliver behov for de højere hastigheder. Her er størrelsen på slutbrugernes fladskærme en afgørende faktor.

Store fladskærme
»Den voksende skærmstørrelse vil i høj grad være med til at holde liv i fastnettet. Når folk køber et stort fjernsyn, vil de også have et ordentligt billede, og det kræver en stor båndbredde,« siger Jess Julin Ibsen.

Han finder det umiddelbart urealistisk, at LTE i en nær fremtid vil kunne levere et videosignal, som kunderne finder acceptabelt.

»Kobberet fortsat har en lang levetid. Eksempelvis kræver HDTV en så stor og pålidelig båndbredde og Quality of Service, at det ikke ville være realistisk at køre det over LTE i de nærmeste år,« siger han.

RSS Kommentarer (9)
avatar Af Svend Andersen, 29.10.2009 kl 08:56
»Kobberet fortsat har en lang levetid. Eksempelvis kræver HDTV en så stor og pålidelig båndbredde og Quality of Service, at det ikke ville være realistisk at køre det over LTE i de nærmeste år,« siger han.

Mener han dermed, at kobberet har en stor og pålidelig båndbredde?!?!

Vær på nettet og se tv samtidig, siger TCD om deres Trio, men ofte går nettet helt i stå, hvis man prøver at se fjernsyn i mens.

Fiber er fremtiden

Er der ikke snart nogen, som kan komme med en forklaring på "knivskarpt billede" og "lynhurtig internet"?
Det er fyldord uden nogen betydning eller indhold!
avatar Af Dennis Haney, 29.10.2009 kl 09:24
Man skulle tro at skribenten havde fået penge for at kopiere en eller anden pressemeddelelse...
Den er så fyldt med meningsløst bøvl at man næsten ikke fatter det.
avatar Af Mads Ravn Pedersen, 29.10.2009 kl 09:37
De argumenter der fremføres for at kobberet har en fremtid, kan også udemærket bruges til at argumentere for at fiber kommer til at blive kobberets død.

Og nej, TDC Home Trio er noget skrammel. Hårdt komprimeret "TV" i tvivlsom kvalitet, og "bredbånd" der ikke tilbyder meget båndbredde...
avatar Af Niels Dybdahl, 29.10.2009 kl 09:53
DVB-T er også en trussel mod kobberet. Her i Københavnsområdet kan vi tage 12 ukodede kanaler (danske og svenske) og snart kommer der et par stykker til. Med en harddiskrecorder er der altid noget man har lyst til at se, så hvorfor betale ekstra for lidt flere kanaler over kabel-TV eller IP-TV?
avatar Af Anders Matthiessen, 29.10.2009 kl 11:13
Jeg gad godt se TDC levere 25/25 (der måles til 30/60!?) megabit, sammen med udmærket og velfungerende digitalt tv. Vel og mærke i en lille by langt fra nærmeste "storby". Mine forældre er ret begejstrede. Fiber hele vejen.
Selvfølgelig har kabler og fiber en fremtid, men af andre grunde.
Når den sundhedsmæssige risiko ved trådløse eksponeringer bliver mere kendt, så vil flere og flere igen fravælge mobile bredbånd.
En dag vil der blive talt med store ord om den ny mikrobølge forurening, som desværre ikke kan ses, høres eller mærkes.
Kære Bente-Ingrid Bruun

Mange som arbejdede med Radar, og specielt Radiation Laboratory RadLab, begyndte anvende deres apparater og viden i det jeg vil kalde "Menneskenes velfærd". Og mikrobølge forurening er vel fra Solen og ellers udefra. Så farligheden ligger nok på et minimum.

En dag vil der blive talt med store ord om den ny mikrobølge forurening, som desværre ikke kan ses, høres eller mærkes.



Ligesom man heller ikke kan påvise jordstråler eller den helbredende effekt af krystaller lagt på huden...


Så er den gal TDCs Home Trio kunder skal betale ekstra for at få den licensfinansierede DR HD:

http://politiken.dk/tjek/digit....ece

Og en god del af Home Trio kunderne kan slet ikke få den: "TDC regner med, at 21 procent af deres Hometrio-kunder slet ikke vil kunne få adgang til de nye HD-kanaler, fordi de fylder for meget."

Så hvordan er det liiiige at deres fine kobber-løsninger skal kunne håndtere vores brug i fremtiden, hvor ALLE kanaler er i HD?

Gratis nyhedsbrev om elektronik

 

Få Ingeniørens nyhedsbrev med nyheder, blogs og internationale historier om elektronik. Udsendes hver mandag


E-mail-adresse:
 
Rank 2009
Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.






Interaktivt kort med brancher og topliste »




Alle 800 virksomheder sorteret »