/energi

Red planeten: Spis din hund

Et professor-par fra New Zealand har beregnet, at en gennemsnitligt hund er lige så skadelig for klimaet som én firehjulstrækker, der kører 10.000 kilometer om året. De opfordrer til, at vi kun holder dyr, som vi har tænkt os at sætte tænderne i.

Af Torben R. Simonsen, onsdag 28. okt 2009 kl. 17:03

Dagens andet tilbud om at redde planeten fra klimadøden kommer fra et forskerpar på New Zealand. De peger på, at en hund er dobbelt så skadelige for miljøet som at køre 10.000 kilometer om året i en firehjulstrækker.

Arkitekturprofessorerne Brenda og Robert Vale fra Victoria University har netop udsendt debatbogen "Time to Eat the Dog", hvor de slår til lyd for, at det er bedre for miljøet at have husdyr, som man kan spise, eksempelvis en kanin, end at holde hund.

Bogen er netop omtalt i New Scientist, hvor forskerne blandt andet har regnet på, hvor stort CO2-udslip en almindelige hund er skyld i.

»Folk bekymrer sig meget om firehjulstrækkere, men ikke over at eje en schæfer. Men det burde de måske, for miljøpåvirkningen er den samme,« siger Brenda Vale til avisen Dominion Post.

Efter forskernes beregning æder en mellemstor hund 164 kilo kød om året og 95 kilo korn. Det omregner forskerne til, at det miljømæssige aftryk for hundens mad er 0,84 hektar. En Toyota Land Cruiser, der kører 10.000 km om året, har forskerne regnet sig frem til koster, hvad der svarer til et areal på 0,41 ha eller halvt så meget som hunden. En schæfer er helt oppe og bruge 1,1 ha om året.

En kat har et økologisk fodaftryk på 0,15 ha, hvilket er lidt mindre end en VW Golf, og en hamster er nede på 0,014, hvilket betyder, at et par hamstere har samme miljøaftryk som at eje et plasmafjernsyn.

Forskerne er med på, at budskabet vil være med til at skabe debat.

»Selv om vi ikke direkte opfordrer folk til at spise deres kat eller hund, så er der en betydelig sandhed i, at hvis vi havde spiselige kæledyr som kyllinger for deres æg og kød og kaniner eller grise, så ville vi kompensere for den indflydelse på miljøet som andre ting omkring os har,« siger Brenda Vale til Dominion Post.



28. okt 2009 kl 17:15

Rolf Petersen

Ja og

En Ekspert har beregnet, at en gennemsnitligt Professor er lige så skadelig for klimaet som tré hunde, der føder 1 valp om året. Han opfordrer til, at vi kun holder Professorer, som vi har tænkt os at sætte tænderne i.

Hvem sagde CO2 galskab?


28. okt 2009 kl 17:17

Thomas Vesth

Det måtte jo komme

God artikel, hvor langt mon viljen rækker i DK. Hvilken politiker tør fremlægge forslaget, væk med alle dyr, jeg venter i spænding.

Det kan jo sagtens nås inden klimatopmødet, alt skal jo i spil, ikke.


28. okt 2009 kl 17:22

avatar

Poul-Henning Kamp

EU støtte til Brian, Børge og Ronnie ?

Betyder det at Brian, Børge og Ronnie nu kan få EU støtte til at avle muskelhunde ?

Poul-Henning


28. okt 2009 kl 17:28

Runi Sørensen

Suk..

Jeg troede det var nok at Ekstrabladet bragte denne artikel.. samt overskrift.


28. okt 2009 kl 17:34

Søren Rasmussen

Og hvad spiser hunden og katten?

Hunde- og kattemad er jo ikke ligefrem lavet af oksehøjreb og mørbrad (måske Hellerup og omegn undtaget), men af de billigste dele af dyret (lever, lunge, mave, tarm m.m.). man kan derfor ikke ligestille hunde/kattefoder med menneskefoder. Dyret ville nok blive slagtet alligevel.

Hvad skulle man gøre med de dele ellers? Biogas måske, det er muligt at det rent CO2 mæssigt ville være bedre, men måske skulle vi istedet sætte lungemos på menuen til mennesker (har fået det engang i Norge, men jeg ved ikke om de stadig spiser det)


28. okt 2009 kl 17:44

Thomas Olesen

Når nu vi er ved at designe en råden verden

Jeg synes det er en vældig mærkelig betragtning, hvor kun menneske er berettiget en plads på jorden.
Hvis vi fortsætter den såkaldte forskers logik kan vi spørge, hvor meget C02 sparer vi hvis vi begynder at spise mennesker..?


28. okt 2009 kl 17:48

avatar

Gunnar Littmarck

Om ni minskar skatter

Tar bort allt stöd till NGO:er (inkl storboven FN) och alla universitet där inget mervärde kan mätas, så minskar CO2-fotavtrycket..

Hur stort är IPCC och alla klimatbyråkraters avtryck?

Hur stort är avtrycket från de verksamheter som måste öka sin produktion för att subventionera vindmøller?

Hur stort är avtrycket från de verksamheter som måste öka sin produktion för att subventionera kollektivtrafik, okunniga politiker och lågintelligenta klimatforskare?

Kanske bäst om alla får skapa sina egna mervärden?

Jag med kk, andra med gnäll och gny...

Hur mycket är religiöst gnäll och gny, värt, på en avreglerad världsmarknad?

Kanske många i Danmark ska svälta ihjäl?

Det ultimata klimatansvaret, från de som aldrig lärt eller förstått.


28. okt 2009 kl 17:49

Rolf Petersen

Re: Når nu vi er ved at designe en råden verden

@Thomas Olesen

Ork, ja den bee-tænkning er da lavet.

Bare se filmen Soylent Green "It's the year 2022".

Hele filmen beskriver meget godt, tjaa den verden vi faktisk allerede lever i.

Wiki
http://en.wikipedia.org/wiki/S...reen

Google Video:
http://video.google.com/videop...6825


28. okt 2009 kl 17:49

Jon Andersen

Menneskets bedste ven

Din kone kan svigte dig
Din familie kan svigte dig
Dine venner kan svigte dig
Gud kan svigte dig
Men din hund, den svigter dig aldrig !.


28. okt 2009 kl 17:55

John Johansen

Debat!

Forskerne er med på, at budskabet vil være med til at skabe debat.
Og dét gjorde det så!


28. okt 2009 kl 18:04

Berndt Barkholz

Ja helt enig...

...red planeten og spis en miljøforsker... (men tænk på hvor forurenet de er.)


28. okt 2009 kl 18:12

Uffe Merrild

Bedre ide til overskrift:

I vore tider med så mange muskelhunde burde overskriften måske være :

Spis din hund - før den spiser dig!

:-)


28. okt 2009 kl 18:28

Nicholas Colding

Spis ungerne!

Må jeg foreslå, at folk spiser deres børn i stedet.
Mængden af CO2 man spare på den måde, er vel nærmest uberegnelig stor, især hvis man medregner deres efterkommere!

Vi kunne også kaste os over uduelige politikere! Tænk at kannibaler skal redde planeten...
VH
Nicholas


28. okt 2009 kl 18:32

Dennis Krøger

Re: Når nu vi er ved at designe en råden verden

Jeg synes det er en vældig mærkelig betragtning, hvor kun menneske er berettiget en plads på jorden.

Tværtimod, de gør sig jo netop til talsmænd imod at mennesker holder andre dyr som fanger for hyggens skyld (hvilket til gengæld, et eller andet sted, er en mærkelig betragtning).

De har ikke givet udtryk for at frie dyr ikke må være her.


28. okt 2009 kl 18:39

Jon Andersen

Re: Re: Når nu vi er ved at designe en råden verden

Tværtimod, de gør sig jo netop til talsmænd imod at mennesker holder andre dyr som fanger for hyggens skyld

Det er da bedre end at holde mennesker til fange.


28. okt 2009 kl 18:40

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Spis ungerne!

Må jeg foreslå, at folk spiser deres børn i stedet.

Er det ikke, moralsk set, præcis hvad der foregår, når vi intet effektivt gør for at stoppe drivhusgasforureningen ?

Poul-Henning


28. okt 2009 kl 18:53

Jens Madsen

Dyrk din CO2 og stop motionen

For hver kubikmeter mindre CO2 der udåndes, bliver der råd til mere bil, mere TV, og større energiforbrug.

Spar cyklen, og brug 4-hjulstrækkeren til jobbet.

Se sport på TV, i stedet for at motionere.

Få et stillesidende job. Og tag elevatoren, i stedet for trappen.

Invester i tekniske hjælpemidler. En elmotor, er mere miljøvenlig, end "rugbrødsmotoren".

Spis kun den mad, som er nødvendigt for at holde kroppen varm, og undgå unøddig motion.


28. okt 2009 kl 18:54

Michael Zetlitz

Re: Re: Re: Når nu vi er ved at designe en råden verden

Det er da bedre end at holde mennesker til fange.

Hvorfor egentligt?


28. okt 2009 kl 18:58

Kasper Holm

Så luk dog røv.. med alt de Co2 udslip.

Vi har pumpet Co2 i over hundrede år.
Men det er vel fordi der ikke sker de store her i verden. Jeg mener med hensyn til bilbomber, terroister, fuglevirus og hvad ved jeg. Næ nu det klimaet det hele handler om! Alt det andet kan vi alligevel ikke gøre meget ved, vel??
Nu skal der ske noget, for isen smelter som aldrig før og Co2 niveuet er så højt så højt.
Jeg tror vi alle glemmer at naturen er i pagt med sig selv og vi er i dets vold.
Vi har forurenet/givet vort tilskud, i mere end 100 år, og det er over hele kloden.
Da Hussein stak ild til oliekilderne og lod olien pøse ud i golfen, var visionen at der ville gå 50 -100 år før at naturen havde kommet sig.
Men naturen satte sine systemer i værk og rensede området på mindre en en 10års periode.
Nu hvor vi er mange der har forpestet kloden i generationer, har jeg en tro til at moder natur har et lignede modtræk som hun har klargjort i omtrendt de 100 år, vi ikke har levet i symbiose med naturen.
Hun er i gang mine venner bare rolig.
For som når vi mennesker slår et lille hul på knæet tager det jo heller ikke så længe at komme sig over som hvis man bliver ramt af en influenzavirus.

Og disse to videnskabsfondenassere, har sikkert glemt at medregne parameteret for at folk med flere en én hund eller kat gerne holder til i provinsen og på landet og deraf bruger ekstra brændstof på at køre de 262 kg mad hjem i dyrets levetid??.
Af alt det her kan jeg så småt se en Co2-afgift for at holde hund og kat eller kaniner, eller dyr man ikke havde tænkt sig at spise, alt imens bønderne får tilskud for at deres 164 køer og 98 svin laver en finfin økologisk fis indeholdende 10 gange så meget, både methan og Co2.
Og vi i enden får en global klimakatastrofe, fordi vi nu prøver på at udrette det som naturen har prøvet at kapere i så mange år, simpelthen at klimaet får en rutsjetur uden lige, da både mennesket med deres teknologi og moder jord pludselig arbejder i samme retning.


Håber det sætter lidt tanker igang, for imorgen, når vi alle vågner, er der endnu mere is smeltet pga Co2 tilførslen som blev udledt engang i 1899, og der var fame ingen i 1902 der tænkte på om isen var lige så tyk som for 100 år siden.

Men bare fordi vi er blevet klogere med tiden, er ikke ensbetydende med at vi kan redde klimaet.
Og mens vi her i Dk snakker om 2 tons regler så kan en middelstor fabrik i udkanten af kina ligeså meget ud om dagen som hele esbjerg by.
Men det er også "udenfor" rækkevidde ligesom vi ikke lige opfinder noget imod bilbomber og lign.


28. okt 2009 kl 18:59

Frederik Falk

Vi kan vel spare andre steder?

Jeg forstår slet ikke hvorfor der bliver brugt tid og penge på at undersøge så ligegyldig en ting :)

For det andet er det et dumt sted at mindske co2 udslippet.

Det der hører til naturen, bør blive hos naturen


28. okt 2009 kl 19:11

Emil Jørgensen

CO2-tabere

Det er jo hjernedødt når vi begynder at tænke i at "dræbe" nogle - arter eller personer - for at redde planeten. Hvis der er nogen, der skal dø - og det er der - stoler jeg 100% på at Moder Jord nok selv skal klare mosten.
Til syvende og sidst, er det da mere fair at mennesker dør, når det nu var os der - som mange ser det - skabte problemet. Bare trist at det højst sandsynligt ikke er de skylige, der kommer til at lade livet.
Vi begynder jo efterhånden at se os selv som guder og tro at vi kan kontrollere de enorme kræfter, som er på spil.


28. okt 2009 kl 20:02

Peter Hansen

Re: Vi kan vel spare andre steder?

hører til naturen

Hvornår er folks hunde blevet en del af 'naturen'?

Det er en stor udfordring at nedbringe CO2 udledningen, og vi har brug for al viden. Er en stor labrador til hver familie afgørende?

Man kunne også spørge om det er rimeligt at den vestlige verden affodrer så mange store kæledyr samtidig med at mange mennesker dør af sult.


28. okt 2009 kl 20:23

Jon Andersen

Re: Re: Vi kan vel spare andre steder?

Man kunne også spørge om det er rimeligt at den vestlige verden affodrer så mange store kæledyr samtidig med at mange mennesker dør af sult.

Hvis vi ikke havde kæledyr, så ville der ikke være nogen kærlighed tilbage.


28. okt 2009 kl 20:29

avatar

Rod Jørgensen

Endnu en åndssvag Co2 ekspert

Endnu en åndssvag Co2 ekspert, der er dælme mange af fortiden


28. okt 2009 kl 20:34

avatar

Rod Jørgensen

Re: Endnu en åndssvag Co2 ekspert

Firehjulstrækker, hvem siger de sviner mere end andre biler. Bare det at luk sådan en sammenligne ud er nok til at det er crap forsker

Min 3.0 køre da 11 på en liter blandet kørsel, og længer på landevej, der er der famen mange biler der ikke gøre beder, nok ca 50% af de biler der køre rundt pt i DK


28. okt 2009 kl 21:00

Jannick Jensen

Istid?...ja?... God hund!

Hvis Istiden skulle komme før Istiden normalt ville komme, er det vel godt at beholde hunden når vejene fryser til, og vi ikke kan få varmen af den CO2 fra firehjuleren... Man skal nok klappe den gode ven, næste gang den bliver bange for sin egen prut :)


28. okt 2009 kl 21:04

Peter Hansen

Re: Re: Re: Vi kan vel spare andre steder?

ikke være nogen kærlighed

Jon, hvis vandet står 30cm over stuegulvet og baghaven er fyldt af bengalere der er flygtet fra oversvømmelser, er det alligevel så som så med kærligheden.
Jeg vælger også at min kærlighed skal gælde de millioner mennesker der sulter. De ville spise hundemad hvis de kunne få den.


28. okt 2009 kl 21:28

Casper Vestbjerg

CO2-kvalme!

700g foder (164+95)/365 om dagen virker som en noget stor "gennemsnitshund"... Op imod 50-60 kg?

Jeg ville være flov over at være den person/regering der har finansieret 2 stk professorers arbejde med de nævnte beregninger. Burde pengene ikke være brugt på noget mere relevant med henblik på at "redde planeten"?
Som for eksempel at forske lidt i hvordan man undgår at almindelige dødelige, her i blandt hundejere, kommer til at lide af CO2-kvalme... En kvalme der er bliver fremprovokeret af al den klima-porno vi bliver beskudt med dagen lang.

Det er lige før at "klima-kommunikation" burde være under skrap censur - blot for at man på den måde kunne slippe for ævl og kævl.

"Time to Eat the Dog" skal nok skabe debat - men ærlig talt - er der ikke nok der skaber lyserød debat.
FAKTA tak!"


28. okt 2009 kl 21:40

Jørgen Baltzer Thomsen

Re: Bedre ide til overskrift:

Mjoooh - Eller også skal medierne forherlige muskelhunde der æder andre hunde, frem for at fordømme dem (altså i klimaets hellige navn).

Med den frekvens der udspyes artikler, notater, anvisninger etc. i CO2-udledningens hellige navn, skal det nok få gjort flere mennesker "CO2-immune"

/Jørgen


28. okt 2009 kl 21:55

Jon Andersen

Re: Re: Re: Re: Vi kan vel spare andre steder?

Jeg vælger også at min kærlighed skal gælde de millioner mennesker der sulter. De ville spise hundemad hvis de kunne få den.

Jeg vælger kærligheden til min hund, den har jeg en chance for at redde.


28. okt 2009 kl 22:13

avatar

Lars Buhrkall

Re: Re: Re: Re: Re: Vi kan vel spare andre steder?

Jeg vælger kærligheden til min hund, den har jeg en chance for at redde.

Ja, Jon, det leder jo uundgåeligt til spørgsmålet: Hvis liv synes du er mest værd, et menneskes eller din hunds?

MVH Lars


28. okt 2009 kl 22:25

Jon Andersen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Vi kan vel spare andre steder?

Ja, Jon, det leder jo uundgåeligt til spørgsmålet: Hvis liv synes du er mest værd, et menneskes eller din hunds?

Hvis liv er der størst chance for at redde ?


28. okt 2009 kl 23:34

Frank Andersen

Et livs værdi

Er enig med Jon, ville også foretrække at redde min hund, fremfor at sende hundemaden til sultne mennesker - og jeg blev gerne vegetar for at kunne fodre min hund.

Et livs værdi vil altid være subjektivt - og jeg formoder at hunden vil se sit liv som værende vigtigere end et vilkårligt menneskes.
Så kan jeg tilføje, at en hunds adfærd set i klima-sammenhæng, formentligt er mindre destruktiv end et menneskes, med vores forbrugsmønstre ;-)

I stedet for at spise vores kæledyr, skulle vi måske starte med os selv, og "slagte" nogle af vores forbrugsgoder...

Mvh. Frank


29. okt 2009 kl 10:32

Daniel Malcus

To forslag... .

Til SUV ejeren -
Sig til miljøfanatikeren:
"Acceptere mit køretøj eller jeg køber et pak "Grand danois" (eller er det en trussel på livet?).

Til klimaministeriet/ skatteministeriet;
Vægtafgift på husdyr... !
Behøver man sige mere... .


29. okt 2009 kl 10:42

Jeppe Jønch Andersen

Red planeten: Spis din hund

Bekæmp med al din kløgt og flid den tåge tåber spreder, thi visseligen ting tar tid, men ævl tar evigheder (Piet Hein).

Tænk at der bruges tid og penge på den slags forskning!


29. okt 2009 kl 10:42

Ole Dahl

co2

hvis jeg husker ret dannes der co2 ved
gæret brød, alkohol, fremstiling af beton. og plastic.

så væk med dem og lad så fido i fred


29. okt 2009 kl 10:57

Jakob Møller

Glimrende indspark til COP

Det er da et glimrende indspark til COP aftalen at en virksomhed eller en stat kan tage livet af så og så mange kældyr for at købe aflad.

Det er da et alternativ til at privatisere regnskovene...

Vi må tage alle aspekter under overvejelse :-P

Fra nu af vil vi inviterer ikke blot Al Gore men også Marilyn Manson til at inspirere os i klimadebatten...


29. okt 2009 kl 11:08

Van Phan

Re: Re: Vi kan vel spare andre steder?

Tænkt at bruge tid og penge på at forske i så latterlig en ting - Den største CO2-besparelse vil da klart være at spare på menneskeracen (og det behøver man ingengang at forske i for at vide). Er sikker på, at man netop gerne vil have denne debat for at promovere sig selv.


29. okt 2009 kl 11:09

Gert Frikke

CO2 neutral

Jeg synes at dette er total afsporet. Hvis vi havde anvendt det foder, husdyrene har levet af, til biobrændsel, havde det fået prædikatet "CO2" neutralt. Alt hvad der gror nu, bliver spist og omdannet til CO2, og er jo i ballance - inde i det naturlige kredsløb

Hele problemet er de fossile brændsler der tilfører enorme mængder ekstra CO2, og hverken hunde, katte, køer, grise eller andre husdyr, er mig bekendt olie eller kulfyrede.

Gert


29. okt 2009 kl 11:11

avatar

Jon Bendtsen

Re: Ja og

En Ekspert har beregnet, at en gennemsnitligt Professor er lige så skadelig for klimaet som tré hunde, der føder 1 valp om året. Han opfordrer til, at vi kun holder Professorer, som vi har tænkt os at sætte tænderne i.

Har du dokumentation for din påstand?


29. okt 2009 kl 11:34

Uffe Merrild

Re: CO2 neutral

Jeg synes at dette er total afsporet. Hvis vi havde anvendt det foder, husdyrene har levet af, til biobrændsel, havde det fået prædikatet "CO2" neutralt. Alt hvad der gror nu, bliver spist og omdannet til CO2, og er jo i ballance - inde i det naturlige kredsløb

Gert

Njaah det får du ikke ret i, der dannes methan af den føde der ryger i drøvtyggerne og det er en større drivhussynder end CO2'en er det.


29. okt 2009 kl 11:40

Brian Petersen

Re: Re: Endnu en åndssvag Co2 ekspert

Rod Jørgensen:

Min 3.0 køre da 11 på en liter blandet kørsel, og længer på landevej, der er der famen mange biler der ikke gøre beder, nok ca 50% af de biler der køre rundt pt i DK

Eftersom den danske gennemsnitsbil kører 19 km/l ville det nok være passende med en eller anden form for dokumentation for din påstand, hvis du ikke vil stemplet "Fuld af l*rt" på dig.


29. okt 2009 kl 12:02

Poul Petersen

Re: Re: Re: Vi kan vel spare andre steder?

Tænkt at bruge tid og penge på at forske i så latterlig en ting - Den største CO2-besparelse vil da klart være at spare på menneskeracen (og det behøver man ingengang at forske i for at vide). Er sikker på, at man netop gerne vil have denne debat for at promovere sig selv.

Lige præcis - i alle U-lande må man fremover max have et barn pr. par/familie.

Eneste udvej. Befolkningseksplosionen skal stoppes.


29. okt 2009 kl 12:16

john jørgensen

Re: Re: Re: Re: Vi kan vel spare andre steder?

Hvorfor ikke tage den nemme, og vel, retfærdige vej:
Dem der vil forbruge, de må betale hvad det koster.
Lad os få nogle beregninger over forbrugets reelle omkostninger, og lad mig så beholde min bil og min hund. Jeg skal nok betale prisen.


Eller spis de rige:
http://www.spisderike.net/


29. okt 2009 kl 12:34

Michael Eriksen

Re: Re: Re: Endnu en åndssvag Co2 ekspert

Brian Petersen, 29.10.2009 kl 11:40
Eftersom den danske gennemsnitsbil kører 19 km/l ville det nok være passende med en eller anden form for dokumentation for din påstand, hvis du ikke vil stemplet "Fuld af l*rt" på dig.

Den slags påstande skal man passe på med - specielt når man slynger et udokumenteret tal som 19 km/l ud.

Den private personbil er i gennemsnit 9,3 år gammel (http://www.statistikbanken.dk/...1280), dvs. fra ca. år 2000. Dengang kørte gennemsnitsbilen bestemt ikke 19 km/l.


29. okt 2009 kl 13:27

Gert Christensen

Re: CO2-tabere

Det er jo hjernedødt når vi begynder at tænke i at "dræbe" nogle - arter eller personer - for at redde planeten. Hvis der er nogen, der skal dø - og det er der - stoler jeg 100% på at Moder Jord nok selv skal klare mosten.
Til syvende og sidst, er det da mere fair at mennesker dør, når det nu var os der - som mange ser det - skabte problemet. Bare trist at det højst sandsynligt ikke er de skylige, der kommer til at lade livet.
Vi begynder jo efterhånden at se os selv som guder og tro at vi kan kontrollere de enorme kræfter, som er på spil.

Er det ikke netop det, vi prøver, i og med at vi forsker i alverdens sygdomme og behandlingen deraf?
Jeg har i mange år været af den opfattelse, at Moder Natur forsøger at begrænse befolkningen i antal med pest, kolera, HIV, kræft, epedimier osv. Men forskningen går for hurtigt i forhold til Moder Naturs udvikling af nye sygdomme, der kunne udrydde en del af menneksheden.

Se det i øjnene: Vi er for mange mennesker på jorden, hvilket giver forøget forbrug til både føde og luksus!

Spørgsmålet er så; hvilke mennesker skal udryddes for, at befolkningsantallet kommer ned på et for Moder Natur acceptabelt niveau? 25%? 50%? 75%?
Det må der da være nogle "seriøse" forskere, der kan bruge noget tid på. ;-)


29. okt 2009 kl 13:57

Rolf Petersen

Re: Re: CO2-tabere

@Gert

UNESCO kurer, Jacques Cousteau har slynget tallet 350.000 mennesker om dagen - Der altså skal henrettes.

De (Eliten) synes at Vi (mennesker (Eliten går ikke ind under her)) er blevet for mange.

Lidt ligesom når fåre hyrden har for mange får.


29. okt 2009 kl 14:10

avatar

Jens Bech

CO2 fanatismen som en ny sekt

I samme artikel står at en "guldfisk" koster ressourcer som to mobiltelefoner!
Vi kan også spørge os selv hvad det koster på CO2 regnskabet at føde et "barn?"
Det er givet dyrere end både hund og kat. Og hvad bliver så konklusionen?
Konklusionen bliver:
Tillad ikke en CO2-sekt at rejse sig!


29. okt 2009 kl 14:16

Jon Andersen

Re: Re: Re: CO2-tabere

De (Eliten) synes at Vi (mennesker (Eliten går ikke ind under her)) er blevet for mange.

Lidt ligesom når fåre hyrden har for mange får.

Var der ikke en der sagde: "Den gode hyrde giver sit liv for fårene" ?. Jeg synes at "eliten" burde vise et godt eksempel.


29. okt 2009 kl 14:58

Brian Petersen

Re: Re: Re: Re: Endnu en åndssvag Co2 ekspert

Brian Petersen, 29.10.2009 kl 11:40
Eftersom den danske gennemsnitsbil kører 19 km/l ville det nok være passende med en eller anden form for dokumentation for din påstand, hvis du ikke vil stemplet "Fuld af l*rt" på dig.

Den slags påstande skal man passe på med - specielt når man slynger et udokumenteret tal som 19 km/l ud.

Den private personbil er i gennemsnit 9,3 år gammel (http://www.statistikbanken.dk/...1280), dvs. fra ca. år 2000. Dengang kørte gennemsnitsbilen bestemt ikke 19 km/l.

Det har du helt ret i. Det er de nyregistrerede biler der 19 km/l i gennemsnit. Jaja sådan går det når man lynhurtigt slår noget op på nettet og ikke læser det ordentligt.

Hvis vi derimod helt uvidenskabligt antager at snittet på km/l passer til aldergennemsnittet så får vi en gennemsnitlig km/l på lige omkring en 14,5 stykker. Det er markant tættere på 11 km/l end de 19 km/l jeg startede med, men stadigvæk er påstanden på 11 km/l ikke korrekt.


29. okt 2009 kl 16:15

Kim Michelsen

Re: Glimrende indspark til COP

Det er da et glimrende indspark til COP aftalen at en virksomhed eller en stat kan tage livet af så og så mange kældyr for at købe aflad.

Det er da et alternativ til at privatisere regnskovene...

Vi må tage alle aspekter under overvejelse :-P

Fra nu af vil vi inviterer ikke blot Al Gore men også Marilyn Manson til at inspirere os i klimadebatten...

Og i samme dur kan man i Afrika købe aflad ved at dræbe de vilde dyr, specielt drøvtyggerne er jo ekstremt farlige.

Det virker som om kuren er værre end sygdommen.


29. okt 2009 kl 16:19

Kim Michelsen

Klimadøden?

Dagens andet tilbud om at redde planeten fra klimadøden kommer fra et forskerpar på New Zealand.

Er 'Klimadøden' ikke et lidt stærkt udtryk? Det virker som om planeten går under, når det i virkeligheden højest er en naturkorrektion.


29. okt 2009 kl 19:44

Jacob Bohme

Re: Re: Re: Re: Vi kan vel spare andre steder?

Ja, det egentlige problem er at vi er alt for mange for mennesker!

Vi kan enten reducere vores 'footprint', eller skære ned på antallet...


30. okt 2009 kl 12:01

avatar

Per A. Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Vi kan vel spare andre steder?

Klimadøden

- Inden vi kaster os over er lækkert måltid højreb fra en klimaforsker eller nabohunden, kunne vi måske først lige se på vore stakkels forfædre for 3000-8000 år siden, hvor skiferie dengang var et ukendt begreb.

http://kortlink.dk/745a

Her ser man klimadøden for fuld udblæsning. Man forstår godt at IPCC-rapporternes kurver altid stopper ved 1000 års-mærket, det varmeste år i 1000 år lyder bedre end det 215 varmeste år i 8000 år.

Mvh. Per A. Hansen


31. okt 2009 kl 00:39

Johan-Albert Boye

Red Planeten?

Hvis det er denne overskrift der skal tages alvorligt, burde det da være dyrene der skulle æde mennesket.


31. okt 2009 kl 16:04

Jens Henriksen

Re: Re: Vi kan vel spare andre steder?

Man kunne også spørge om det er rimeligt at den vestlige verden affodrer så mange store kæledyr samtidig med at mange mennesker dør af sult.

Jeg tænker mere hvori består det rimelige i at alverdens tåbelige mennesker formerer sig i en grad så deres egen organisering og levevis ikke kan understøtte deres fortsatte eksistens?
- og i den forbindelse (og i kontekst af CO2 idiotiet) er en passende vekselkurs i forhold til fx min Weimaraner højere end 1 mia. overskudsmenneskeenhed pr. hund!


31. okt 2009 kl 16:51

Jon Andersen

Re: Re: Re: Vi kan vel spare andre steder?

I øjeblikket vokser antallet af mennesker med over en milliard på ti år. Det er en helt vanvittig vækst, der i sig selv er problematisk nok, men netop fordi det er de fattigste mennesker som får flest børn, er det også den absolut mest uproduktive del af befolkningen som der bliver flere og flere af. Det er ikke holdbart, og derfor kommer der også flere og flere som sulter.


03. nov 2009 kl 13:17

Lena Henningsdatter

Spis din hest

Ville der ikke være mere ræsonnement i at spise heste? Deres forbrug af foder samt udledning af methan må vel føre til et miljømæssigt aftryk på et væsentligt større areal end en stor hund...

Hestekød smager sødligt, kaninkød smager næsten ligesom kylling, hvordan smager hund?

Ang. befolkningstilvæskten viser de fleste undersøgelser, at fødselsraten først og fremmest er afhængigt af uddannelsesniveauet blandt kvinder. Vi bør ikke forarges over, at en familie får 8 børn i et land, hvor det er sandsynligt, at kun de 2-3 forventes at blive voksne. I de dele af verden, hvor der ingen ældreforsorg er, er det ingen spøg at blive gammel som barnløs.
Hvis velstandsniveauet øges, skal familiestørrelsen nok blive reduceret. Spørgsmålet er, om det er tidsnok.

I mellemtiden er der vel ingen, der hverken spiser sin hund (eller hest), eller opfordrer andre til at gøre det, men nu er der kommet endnu et aspekt at overveje inden familien Danmark anskaffer sig husdyr.
For en god ordens skyld, må jeg hellere nævne, at jeg pt. ingen husdyr har og er opvokset i et hjem, hvor man holdt kaniner, hvoraf nogle endte på spisebordet.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk