Neuromancer

Fascinerende! Pludseligt er William Gibsons Neuromancer mere 'science' og mindre 'fiction'.

Re: Neuromancer

Jeg tror ikke på, at implaterne kan lukke døveskolerne sådan lige med det samme. Det tager garanteret lang tid at lære at forstå en (ukendt) akustisk verden; måske lige så længe som at beherske tegnsprog.

Re: Re: Neuromancer

Implanterne kan ikke kurere enhver hørelidelse. De stimulerer hørenerven, og kræver derfor en intakt hørenerve. Endnu er ikke lavet nogle, som går direkte på hjernen.

De fleste implanter, har kun ganske få elektroder. Udfra et elektronisk synspunkt, er intet problem at designe chips der har tusinder af udgange, som kan stimulere øret. Der kræves i princippet kun ganske få transistorer for hver hørenerve der skal stimuleres. At designe selve chippen, kræver nogle analog/digitale udfordringer, men det er ikke et større problem.

Problemet er, at få selve chippen forbunden med hørenerven, og at kunne gøre det på en automatisk og nem måde, således tusinder af elektroder kan forbindes korrekt. Måske er en fordel med bøjelige chips, der kan følge hørenervens gang, og direkte kan kobles på. Dette skulle måske kunne laves.

Måske kan man også bruge nanoteknologi, og nanomaskiner sammen med elektronik på chippen. En udgang, kan også styre en lille pizoelektrisk motor, der kan få en chip til at bevæge sig, og måske derved indoperere sig på hørenerven selv.

Den teknologi der findes idag er ikke specielt facinerende. Den består, så vidt jeg ved, af ca. 16 til 24 manuelt forbundne tråde, som styres af noget elektronik. Elektronikken er ikke vildt advanceret. Det som måske er mest kompliceret i den sammenhæng er signalbehandlingen, der gerne skulle kunne få talen til at forstås, trods de få forbindelser. I teknologi minder det en smule om den signalbehandling som sker i høreapparater. Der er bare færre hørbare toner, at aktivere.

Hvordan hørenerver, eller eventuelt hjernen, bedst muligt "aflyttes", og kan stimuleres, ved jeg ikke. Men det vil sandsynligvis være nødevendigt at kunne gøre det indefra, og at kunne gøre det på en måde så hjernen ikke beskadies af behandlingen.

Jeg tror ikke det elektronisk set, vil være et problem at "logge" hjernens signaler om få år, men det vil være et problem at få elektroderne placeres uden hjernen beskadies. Inde i hjernen, kan vi forvente at opdage signaler, der i højere grad minder om behandlet lyd, f.eks. afslører lydende og hvad de fonetisk består af, fremfor selve lyden. En aflytning, påvirkning på denne del, kan måske medføre at der kan forstås tale, uden at noget af øret fungerer, men vil samtidigt ikke muliggøre musik, da musik sandsynligvis ikke kan stimuleres på dette sted - lyden som registreres, vil måske kun være tale uden "lyden". Skal lyd med, eller musik, er det sandsynligt, at det går ind i andre dele af hjernen.

Hørenerven skulle man nok kunne stimulere, så der kunne opnås tilstrækkeligt god lyd, incl. musik. Men idag, er det langtfra muligt, på baggrund af 22 toner.

Jeg tvivler ikke på, at implanter kommer i fremtiden. De vil sandsynligvis også indeholde nanoteknologi. Måske er muligt at lave dem, så de kan spredes, uden vi behøver at have kendskab til de indopereres. Nogle eksperimenterer f.eks. med at bruge DNA til at samle nanomaskiner, og kunne bygge radiomodtagere og sendere. Så kan de måske implanteres som virus. De vil give os nye muligheder, f.eks. tankeaflæsning, mulighed for 3D reklamer dukker op foran os, at der gives hints til os, ved at der males pile på vejene, eller måske vil der opstå "flash'es", der viser noget om det som ses, eller dets fremtid. Og høresygdomme, kan måske helbredes, med virus på hørenerven.

Superfedt indlæg!

sådan!

-

Ja, tak for et godt indlæg.

Jeg har også forstået det sådan, at cochlear implants kun er en relativt lavteknologisk løsning ved betændelse i hørenerven hos børn (eller noget i den stil).

Men under alle omstændigheder er det ikke sikkert, at et voksent menneske, der får en høresans, vil kunne bruge den til særlig meget. Det forekommer mig, at jeg har læst, at det ikke er muligt for mennesker at lære sprog efter en kritisk alder. Hjernen skal have opbygget bestemte kanaler mens den stadig er meget plastisk, for at det kan lade sig gøre.

Bredere kommunikation

Selvom kommunikation mellem døve ikke hjælpes noget særligt (tegnsprog er overlegent), så er det de færreste hørende, der kan tegnsprog.

Tilsvarende vil det være en stor fordel at kunne høre alarm-lyde (bil-horn, brandalarm, udrykningshorn osv) uanset i hvor dårlig kvalitet. Eller en dørklokke.

Men jeg kan godt forestille mig at døve gerne vil kunne slukke for "støjen". Den facilitet har vi hørende jo udviklet i "software" når konen går i selvsving... ;-)

Ikke sååå begrænset

Jeg har ikke tal, men iflg Adam er der et meget mærkbart outflow af døve, så det kan ikke være en ret begrænset gruppe.

Re: -

Hjernen skal have opbygget bestemte kanaler mens den stadig er meget plastisk, for at det kan lade sig gøre.

Hvis man kunne vædde, så ville jeg vædde på at der (kan) findes en behandling der gør hjernen plastisk nok til at man kan stikke et fiber-array ind i den og få hjernen til at forbinde det op.

Optisk ser ud til at være fremtiden, en hurtig "Google" kommer op med masser af:

Selectivity of neural stimulation in the auditory system: a comparison of optic and electric stimuli

J. Biomed. Opt., Vol. 12, 021008 (2007); doi:10.1117/1.2714296

http://www.google.com/url?sa=t...R-tQ

Og en ny, hurtig og summarisk, metode til indlæring ;-)

Lasers Twist Fly Memories

OXFORD, England, Oct. 19, 2009 -- Light has been used to manipulate the memories of fruit flies, allowing them to learn from mistakes they never made ...

http://www.photonics.com/Conte...uot;

Re: Re: - Hvad sir' de døve selv?

Spændende indlæg - se mere her på Danske Døves Landsforbund - DEAF
se iøvrigt osse hvordan en CI ser ud i fuldt omfang..
http://deaf.dk/hvad-mener-ddl-...m-ci

Re: Re: Re: - Hvad sir' de døve selv?

Jeg er "moden" til en CI. Har været til en del undersøgelser og samtaler på OUH men har fravalgt tilbuddet efter grundige overvejelser - en tid, der også gav en lang psykisk nedtur. Jeg orkede ikke tanken om den efterfølgende genoptræning og bevidstheden om, at den allersidste hørerest ville forsvinde ved en Cochlear Implant. Endvidere: Risiko for hængende underansigt hvis en nerve blev beskadiget under operationen. Risiko for en hjernehindebetændelse og en risiko for at min tinnitus ville blive forstærket. Alle kort lagt på bordet fra OUH, hvilket jeg værdsætter.
Jeg har skrevet med et par personer, som er meget glade for deres CI, men ved dog også, at det er gået galt for nogle patienter. Og så mener jeg også, at de få elektroder der bliver indopereret, er for lidt.

Hvad med gen-terapi? Vi har lige læst om drengen, der ved gen-terapi fik en del syn. Det jeg tænker er, at mon ikke man på en eller anden måde (lidt ude i fremtiden) kan reparere fimrehårene i øresneglen (cochlear) der er beskadiget ved støjfyldt arbejde med gen-terapi? Få dem til at rejse sig og blive smidige igen?

Re: Re: Re: Re: - Hvad sir' de døve selv?

... og bevidstheden om, at den allersidste hørerest ville forsvinde ved en Cochlear Implant. ...

Jeg har selv 2 Cochlear Implants, og inden jeg sagde ja til den foerste operation (i oktober 2003) fik jeg at vide at der var en risiko for at jeg kunne miste hoerelsen, ikke at den med sikkerhed ville forsvinde og efterfoelgende har det ogsaa vist sig at jeg stadig har en hoererest efter at have faaet implantatet.

Genoptraeningen med det foerste implantat var ikke ret nem, men da jeg fik min processor (den eksterne del af implantatet) tilsluttet den 1. december 2003 (og gik i 8. klasse i folkeskolen) brugte jeg mine analoge hoereapparater i skolen og mit implantat (den gamle Esprit 3G) derhjemme og i juleferien, og selvom jeg var modvillig paa grund af forskellen i lyden mellem de analoge hoereapparater og implantatet insisterede min mor paa at jeg skulle bruge mit implantat saa meget som muligt og siden juleferien 2003 har jeg brugt mit implantat.

I 2006 blev politikken omkring Cochlear Implantater til boern aendret, saa alle under 18 automatisk ville faa tilbudt et implantat til hvert oere, og da jeg blev 18 i 2007 blev jeg tilbudt og tog imod implantat nummer 2, som jeg fik i oktober 2007. men da jeg var mere selvstaendig og min mor mindre insisterende traenede jeg aldrig rigtigt kun mit nye implantat, men brugte dem altid sammen og det har resulteret i at jeg med besvaer kan forstaa tale ved kun at bruge mit venstre implantat (det nyeste), men det venstre implantat giver mig stadig forbedret retningssans i forhold til kun et enkelt implantat paa hoejre side.

Jeg er glad for at jeg sagde ja til Cochlear Implantater, da jeg nemmere kan hoere og adskille lyde.

Foer jeg fik mit implantat kunne jeg intet hoere i store forsamlinger (familiefester, messer og lignende) og folk skulle bogstavelig talt raabe ind i mit oere selvom de stod lige ved siden af mig foer jeg kunne hoere noget. Efter jeg fik implantatet kan jeg for det meste foere en almindelig samtale i store forsamlinger, selvom jeg nogle gange stadig er noedt til at finde et stille sted for at snakke.

I dag kan jeg ogsaa snakke i almindelig mobiltelefon, men jeg har svaert ved at hoere tale medmindre omgivelserne er stille, saa jeg bruger mest min mobil til alt andet end at ringe og modtage opkald.

TV kan jeg godt foelge med i uden undertekster, men da jeg saa skal koncentrere mig temmelig meget plejer jeg at undgaa programmer uden undertekster.

Lidt baggrund:

Min hoerelse begyndte at falde da jeg var omkring 4 paa grund af noget genetisk, men jeg har altid gaaet i almindelig folkeskole uden de store problemer, og ogsaa klaret mig godt i engelsk og tysk, baade i folkeskolen og paa HHX. Mit stoerste problem mens jeg har vaeret under uddannelse har vaeret og er stadig at hoere hvad de andre elever/studenter siger, laereren er ikke mit stoerste problem og jeg brugte derfor forskellige hjaelpemidler i folkeskolen og paa HHX.

Øh- Jeg vil gerne have mere tekst tv tekstet?

Siger JEG!

Jeg er desværre ikke oplært i tegnsprog (har ingen glæde af det på TV- især da der speakes- lyd og mundbevægelser følges ikke ad). Jeg er lige hørehæmmet.

Jeg har glæge af TTV- men når man genudsender "Kontant", "21Søndag"- er det ikke tekstet. :-P :-C

Jeg ser aldrig tv på min multimedieputter: Ingen tekst! Og lyden er for dårlig!

Når om lidt, er jeg så døv- er jeg får tilbudt et CI. Jeg er 43 år, jeg har en arvelig hørenedsættelse, der bliver værre. Pt hører jeg under det halve af alle andre= marginalt bedre end en dør.

mvh
Tine- døv som en dør

Min datter hører med Cochlear Implant

Er mor til 3 børn, hvoraf min datter på 4,5 er døvfødt. Hun hørte absolut ingenting i 2006 - for en del år siden ville hun have været kandidat til en vej gennem specialsystemet med tegnsprog som primær kommunikation. Men i dag hører hun alt, hun snakker almindeligt og hun er bare en del af det hørende samfund, som alle hendes jævnaldrende kammerater.

Hun blev opereret 10 måneder gammel på begge ører, startede i lokal vuggestue 6 uger efter, modtog talepædagogiske timer 2 x ugentligt i 2 år. Som 2 årig var hun alderssvarende i sit sprog. Som 4, 5 årig er hun nu testet til at ligge på et sprogligt niveau der svarer til 1,5 år ældre end hendes alder.

Hun synger, hører musik, går til dans, går i børnehave, leger, snakker, møder nye mennesker og opfører sig i bund og grund som ethvert andet barn.

Jo Cochlear Implant er fantastisk og for døvfødte børn der opereres tidligt og hvor interventionen er optimal ifht sproglig indlæring er dette tit hverdag.

Historierne om CI er mange og man skal huske at forholde sig til hvad baggrundshistorien er, for jo senere en person er opereret jo mindre optimal kan udbyttet være. Ligesom faktorer som intervention efter operation, placering i dagtilbud, sprogkode mv kan have indflydelse på udbyttet.

Men en ting er sikkert- hørende forældre til døvfødte børn vil i fremtiden få muligheden for at få hørende børn. De har mulighed for at høre det vi andre hører med så få problemer at de ikke giver mening at omtale dem som døve- lige så lidt som det ville give mening at omtale en person med briller som blind.