Implantater udrydder døvekulturen - coming to an ear near you
En af mine venner arbejder på en døveskole, som implantater i nær fremtid kan lukke!
Det kan måske være svært at se hvordan dette kan være et problem!
Men tegnsprog er for mange døve et rigtigt sprog, ikke bare en erstatning for at kunne tale og høre. Takket være cochlear implantater kan flere og flere tidligere stokdøve, begynde genoptræning og med tiden træne deres hjerne til at oversætte susen, brusen og statisk støj som menneskelig tale. For nogen tager det lang tid, for andre går det stærkt. Men før eller siden: exit døve-verden. 
Jeg anede ikke (!) at disse implantater var så udbredte. Det er kun få år siden man begyndte at implantere elektroder i ørenerverne, og jeg har længe tænkt dette som et af de utallige work-in-progress projekter, som en dag (om længe) bliver dagligdags.... uden at vide at det allerede har gjort døvhed til et langt mere sjældent fænomen. Se evnt linket her til den danske forening for cochlear implant brugere.
Vildt!...
Min skolelærer-ven fortæller at mange døve ikke ser dette som udelukkende positivt. Istedet for et rigt samvær via et unikt og særdeles udtryksfuldt sprog sammen med andre ligemænd- og kvinder, bliver de "indlemmet" i det "rigtige" samfund, med en hørelse der er langt dårligere end alle andre menneskers.... "Hallo? Undskyld?".
Så vidt jeg ved, kan man med eksisterende implantater (der sikkert bliver hurtigt bedre) akkurat forstå tale. Mit gæt er at forståelsen hurtigt bryder sammen når der er mere end en der taler, eller det er fremmedsprog, eller det er højttalerudkald, eller det er mobil... (men er det rigtigt?). Det er i al fald tankevækkende at noget så elementært nyttigt som at gøre døve til hørende, kan have nogen som helst form for bagside.
Jeg har også hørt at retinale implants er på vej i samme stil - fra at være en research prototype, til at være noget der udrydder blindhed i stor stil. På en eller anden måde har jeg meget svært ved at forestille mig at blinde kan være kede af at kunne se blot en smule... dag og nat... skygge og lys....
På den teknologiske side er det altid en stor begivenhed når et forskningsprojekt modnes i en grad, at det kan træde ind i de voksnes rækker som kommerciel, dagligdags, hverdags teknologi for hr. og fru Kapotnik (ja... eller Hansen). Der burde holdes en slags teknologisk konfirmationsfest! Jeg opdagede således ikke at øre-implantater var "konfirmeret" før jeg pludselig bliver fortalt at samfundet er ved at løbe tør for døve. Og jeg som troede det var fremtiden jeg talte om, da jeg for nyligt bloggede om kropsforbedringer.
Det er vældigt spændende at der er opstået en subkultur omkring nogle bestemte bestemte begrænsninger, med eget sprog og kunst. Måske bliver det også sådan med positive forbedringer, altså en kultur for supermennesker? Lidt ligesom det faktum at man idag uden mobiltelefon og facebook, godt kan føle sig lidt uden for "the loop".
Er der nogen af jer der har et sådan implantat? Hvordan er det? Fungerer det ordentligt?
Jeg kunne personligt godt tænke mig at udvikle bedre implantater, med en bredere frekvenskarakteristik, og spekulerer på om mikro/nanoteknologi kan spille en rolle her... udover MEMS mikrofoner, som Danmark er noget nær verdensmester i :) ... Ved du noget om det, så skriv her nedenfor.
P.S. Jeg har for tiden en slags tema om kropsforbedringer her i bloggen, som jeg på en eller anden måde er fascineret af. Mere "opgraderingssnak" på vej, altså.











