/energi

USA: 17 milliarder kroner til intelligente elmålere

Barack Obama vil sende de amerikanske ingeniører på skolebanken, så de kan lære at indpasse vedvarende energi i elnettet. Samtidig skal kunderne overtales til at vaske tøj om natten.

Af Thomas Djursing, onsdag 28. okt 2009 kl. 10:26

USA tager et stort skridt mod at revolutionere sit elnet. Målet er at undgå nedbrud, få solceller og vindmøller koblet på nettet og overtale forbrugerne til at vaske tøj om natten.

Ved siden af et af landets største solcelleparker i Florida offentliggjorde præsident Barack Obama i går, tirsdag, sin investeringsplan, der skal give intelligente elmålere til 18 millioner hjem, svarende til 13 procent af alle husstande i USA, skriver EE Times

Præsidentens investeringsplan på 17 milliarder kroner er målrettet til 100 private firmaer, der har fremlagt en bred vifte af planer for at modernisere elnettet. Investeringsplanen er både et forsøg på at redde et skrantende elnet og fyre op under en økonomi, der ikke vil antænde.

Hvert energiselskab har sine egne projekter, men en fællesnævner for flere projekter er, at forbrugerne får mulighed for at aflæse elprisen i løbet af døgnet og eksempelvis vælge at indstille vaskemaskinen til at tænde om natten, hvor strømforbruget og prisen er i bund.

Flere projekter koncentrerer sig om at udbrede intelligente termostater og udvikle markedet for intelligente tørretumblere og opvaskemaskiner, skriver Green Car Congress.

Ingeniører skal uddannes til et digitalt net

Barack Obama presser på for et mere fleksibelt net, der i højere grad er i stand til at modtage ustabil strøm fra solceller og vindmøller.

Dermed er der sat skub i den vision, som energirådgiver Daniel Kammen fremlagde for Ingeniøren, da han besøgte København for lidt over et år siden.

Dengang lød visionen, at »Elnettet skal være som Ebay, hvor folk med solceller på taget, vindmøller i haven eller et biogasanlæg i kælderen kan sælge deres strøm på nettet.«.

Under samme besøg angreb han ingeniørskoler i USA for at være gammeldags i deres opfattelse af vedvarende energi og mulighederne for at indrette et elnet, der kan integrerer ustabile energiformer.

Et led i Obamas investeringsplan er at efteruddanne en stor del af landets ingeniører for at gøre dem fortrolige med fremtidens elnet.



28. okt 2009 kl 11:21

avatar

Jan E. Sørensen

Hjælper ikke

Det hjælper ikke ret meget at indføre intelligente elmålere, før man indfører intelligente forbrugere - eller rettere deres maskiner.

Hvis alle gør, som de altid har gjort, sker der det, der altid har sket.

MVH
Jan


28. okt 2009 kl 11:57

Michael Coene

intelligente forbrugere

Jeg tror forbrugerne vil blive forbavsende intelligent, bare der er en stort nok besparelse på el-faktura muligt... I Danmark kræver det at afgiften gå ned om natten sammen med prisen, og det er en helt anden historie...


28. okt 2009 kl 12:08

Thomas Koch

Re: intelligente forbrugere

Michael

Jeg er helt enig - hvis der er en passende gulerod = besparelse, så er der nogen der vil bruge deres intelligens konstruktivt.



28. okt 2009 kl 12:11

avatar

Henning Sørensen

Re: intelligente forbrugere


Hvis alle gør, som de altid

Nu kender jeg ikke meget til forbrugsmønstret af energi i USA (andet end at der er meget højt), men småting som forskudt vask ect. kan ikke retfærdiggøre en så stor investering, og vil heller ikke rykke noget videre på implementeringen af VE. Jeg vil gætte på, at det lige som i DK, er opvarmning der hurtigst og billigst kan implementere VE.


28. okt 2009 kl 12:12

Michael Eriksen

Re: intelligente forbrugere

Giv mig 25 øre rabat på en kWh mellem 20 og 05 og jeg bliver meget intelligent...


28. okt 2009 kl 12:34

avatar

Jon Bendtsen

tøjvask om natten

Samtidig skal kunderne overtales til at vaske tøj om natten.

Det tror jeg bliver svært med mindre de har en vaskemaskine i lejligheden.


28. okt 2009 kl 12:45

Niels Jensen

Er de intelligente elmålere sikre nok?

I oktober nummeret af International Society for Automations blad Intech er der en interessant notits, som beskriver flere måder hvorpå disse såkaldte intelligente målere kan angribes med alvorlige konsekvenser for afregningen af el og forsyningssikkerheden.


28. okt 2009 kl 14:59

Jens-otto Andersen

Den lange dvale

I DK kunne man have startet den tilhørende sýstemudvikling for over 10 år siden - på et fuldt relevant operativt grundlag.

Der er blevet snorksovet over hele linien!


28. okt 2009 kl 15:19

Leif Neland

Det har virket før.

I Roskilde har man tidligere kunnet få billigere strøm om natten, så svigerfars elvarmvandsbeholder kørte kun om natten.

For nogle år siden blev det afskaffet, "overhalet af den teknologiske udvikling", stod der i brevet...


28. okt 2009 kl 16:42

avatar

Jan Petersen

Der sker ikke en dyt

Før man totalt fjerner afgifterne eller diferencierer prisen på afgifterne i forhold til strøm.

Der er himmelråbende tåbeligt at se en udspecificeret regning fra Elselskabet og finde ud af at 4 gange om året betaler man 150kr i strøm mens den samlet regning er på 1200kr X 4.

En moden Advocado kan da regne ud at det ikke betale sig at spare noget som helst og helt horribelt er det da, at stå i et supermarked og overveje den éne "luksus" Lys pære frem for en gammeldags Edison Glødelampe. Nu har de så fjernet dem så nu får vi flere valgmuligheder?

Hvis der er nogen der snorksover er det forbrugerne.

Brug al den strøm i vil, det er røv billigt og regningen er stort set den samme.

En Politiker vil altid pege på at, det er "forbrugerne" som forbruger? Hallo!

Prøv lige at kikke på hvad Industrien forbruger.

Hvad laver en Old-gammel Eltromotor fra 1945 på et værksted som virkelig trækker strøm - prøv at kikke på den lille aluminiums plade som er nittet på, med oplysninger fra det årstal.

Jammen den virker jo? og drejer rundt som den skal. JA! men der er ligesom sket en udvikling siden 1945. "Jo men den er tung og skal flyttes?"

Det vil jeg da skide på!!!!

Hvorfor skal jeg rende rundt med en dårlig smag i munden og bruge min tid på at spare 5Kr om måneden ved at undlade at støvsuge, når Industrien bare aftager 24/7/356 Giga W, til glæde for Elselskaberne, som i øvrigt brænder Koks af om Natten så forbrugerne ikke kan se røgen.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk