Over-ivrige kommuner spilder klima-kroner på hovsa-løsninger
En skole med en solfanger, der ikke skulle bruges om sommeren, og en børnehave, der benytter varmepumpe i stedet for den lokale fjernvarme. Det er to af et stigende antal eksempler på, at kommunerne glemmer helheden i deres iver for at gøre noget for klimaet.
Fakta
Læs også
Skoler og andre kommunale institutioner kløjes i de gode intentioner, når de køber dyrt ind af klimavenlige energiteknologier. De er ofte helt uigennemtænkte.
»Der er kommet flere uhensigtsmæssige løsninger ude omkring i kommunerne som følge af klimadebatten. Løsninger, hvor man glemmer samfundsøkonomien og vælger individuelle tiltag, der koster meget mere, end hvis kommunen havde brugt pengene på en kollektiv indsats,« siger Anders Dyrelund, markedschef for Energi og Klima Rambøll og medforfatter på rapporten Varmeplan Danmark.
Han henviser blandt andet til konkrete eksempler med skoler og institutioner, der installerer solvarmepaneler, selvom de er koblet på fjernvarmesystemet. Solfangerne har en årelang tilbagebetalingstid for skolen.
»Kommunen ville få fire til seks gange mere for pengene, hvis den byggede et centralt solvarmeanlæg i forbindelse med fjernvarmesystemet, så samtlige af kommunens institutioner og andre fjernvarmeforbrugere kunne få glæde af det,« siger Anders Dyrelund.
Skole købte solfanger uden at bruge den om sommeren
Også de danske fjernvarmeværker oplever i stigende grad indberetninger fra deres medlemmer om hovsaløsninger på klima-området ude i kommunerne. I sommer rettede deres forening, Dansk Fjernvarme, blandt andet en skarp kritik af et nyt solfangeranlæg indkøbt på Højstupskolen i Odense.
»Det absurde i den konkrete sag er, at solfangeranlæg er mest effektive om sommeren, hvor skolen har lukket og anlægget var i første omgang ikke koblet på fjernvarmenettet, så der var tale om ren varmespild i sommerperioden,« fortæller formand Uffe Bro.
Han henviser desuden til et andet eksempel med en børnehave, der indkøbte varmepumpe til en tilbygning, selv om institutionen var koblet på fjernvarmesystemet.
»Med varmepumpen bruger du el til at lave varme, hvilket ikke er smart, når du i forvejen modtager fjernvarme og altså får varme som et biprodukt af strømproduktionen, « siger Uffe Bro.
Han mener, at mange institutioner og skoler overser potentialet i de klassiske løsninger som renovering af døre og vinduer samt gennemgående isolering – og vælger mere synlige løsninger som solvarme og solceller på grund af signalværdien eller uvidenhed.
Ifølge Uffe Bro har kommunerne i årevis nedprioriteret varmeplanlægningen og i stedet lade institutioner bruge enorme ressourcer på individuelle løsninger.
»Alt for ofte er der tale om sub-optimering, men al erfaring viser, at det er i det fælles system, at du kan optimere ved for eksempel at udnytte overskudsvarmen fra affaldsforbrændning,« siger Uffe Bro.
Rådmand: Solfanger har stor pædagogisk betydning
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra rådmand i Odense Kommune Anker Boye (S) til indkøbet af solfangeranlægget på Højstrupskolen. Men Poul Falck (K), medlem af kommunens by- og kulturudvalg, skriver i en kommentar i Fyens Stiftstidende, at Dansk Fjernvarme overser, at »det netop på skoler er vigtigt at demonstrere alternative energikilders anvendelighed. Noget sådan vil have meget stor pædagogisk betydning for skolernes elever«.
Han mener, at i bestræbelserne på at gøre kommunen bæredygtig er det tilfredsstillende at »så mange boliger, institutioner og virksomheder som muligt investerer i alternative energiformer såsom solvarmeanlæg, uanset om de ligger i et fjernvarmeområde eller ej.«
Kommunernes Landsforening og Energistyrelsen arbejder i øjeblikket på at definere et planlægningskoncept, så det bliver lettere for kommunerne at finde de samlede bedste løsninger.
