Succes i Cern: Partiklerne suser igen rundt i Big Bang-maskinen
Forskerne bag partikelknuseren LHC tror nu på, at de kan skabe de kraftigste partikelkollisioner nogensinde før jul. I weekenden blev de første partikler ledt ind i LHC helt efter planen.
Fakta
Tema
Læs også
-
Fysikere i verdens største dataopsamling: Seks gigabyte pr. sekund
-
Big Bang-eksperiment blæser på enorm elregning og starter til oktober
Læs mere om
Verdens største partikelaccelerator LHC er begyndt at vågne efter over et års stilstand i kølvandet på uheldet september 2008. I weekenden blev partikler igen sendt ind i LHC, og det var en stor dag, især for de såkaldte acceleratorfolk, der sørger for at få protonpakker til at bevæge sig med en hastighed tæt på lysets.
Ifølge fysiker Jens Jørgen Gaardhøje fra Niels Bohr Institutet var forskerne bag accelerationerne »glade« og »pralende«, fordi det lykkedes dem at accelerere partiklerne og bringe dem helt frem til det såkaldte punkt tre i LHC uden at foretage korrektioner.
»Det her giver en rigtig god mavefornemmelse, fordi forskerne mener at have styr på systemet. De brugte de indstillinger, som de forventede ville virke, og det virkede helt efter planen,« siger kernefysiker Børge Svane Nielsen fra Niels Bohr Institutet.
Protoner blev sendt af sted i begge retninger
I weekendens eksperiment lykkedes det forskerne at sende protonpakker i begge retninger af LHC, både med og mod uret. Protonpakkerne blev dog stoppet efter en kort rejse i LHC og smidt ud efter planen. Først om nogle uger vil forskerne forsøge at lade protonpakkerne rejse hele vejen rundt i ringen.
Ifølge Børge Svane Nielsen er weekendens begivenhed en helt afgørende milepæl, da protonpakkernes videre færd gennem LHC formentlig ikke vil give de samme udfordringer som weekendens acceleration og injektion af protonpakker.
Kort fortalt startede weekendens forsøg i den såkaldte lineære accelerator, hvor et elektrisk felt accelererede en pakke protoner. Protonpakkerne blev herefter sendt videre til den såkaldte ”booster”, hvor protonpakkerne blev opdelt i yderligere fire pakker, der blev sendt rundt i en ring og accelereret yderligere.
Næste skridt var i den såkaldte Proton Synkroton, der også er en ring, men med en længde på 628 meter, hvor protonerne blev accelereret til en fart så tæt på lyset, at deres masse øges, fordi de ikke kan accelereres yderligere. Faktisk bliver de 25 gange tungere end i hvile og sendes så ind i den såkaldte Super Proton Synkroton, hvor deres masse øges yderligere. Til sidst styres protonerne ind i den 27 kilometer lange Large Hadron Collider.
En af acceleratorfolkenes største udfordringer var at sende protonerne af sted mellem de enkelte trin på det helt rigtige tidspunkt. Hastighed og masse skulle være afstemt til nøjagtigt det punkt, som modtageren, eksempelvis LHC, var programmeret til at modtage dem med.
Partikler skal brage sammen i start december
Nu venter det næste store højdepunkt i begyndelsen af december, hvor de første kollisioner vil finde sted. Går alt vel, vil forskerne allerede begynde at foretage kollisioner med energier højere end den amerikanske konkurrent Fermilab i dagene fra 14. til 16. december, oplyser Jens Jørgen Gaardhøje.
Sidste år gik der under 24 timer, fra de første partikler blev ledt ind i LHC, til forskerne valgte at føre partiklerne hele vejen rundt i ringen – i begge retninger. Denne gang vil man tage sig bedre tid og kun gå fremad med små skridt, oplyser Børge Svane Nielsen.







