Rejsekort-direktør: Vi troede, at vi kunne løse alt med et big bang
Interview: Drømmen om at indføre elektroniske billetter over hele landet fra den ene dag til den anden er brast. »Vi var naive«, erkender direktøren for Rejsekort A/S, der her forklarer, hvorfor kortet nu indføres »i små bidder«.
Læs også
-
Rejsekort ligner ny IC4-skandale: Nu udskydes projektet igen
-
Direktør for forsinkede elektroniske billetter smidt på porten
-
Tre år forsinket: Leverandør fejlvurderede dansk rejsekort totalt
Læs mere om
Arbejdet med at give danskerne elektroniske billetter med det såkaldte rejsekort har gjort direktøren for Rejsekort A/S, Bjørn Wahlsten, mere ydmyg og politikerne på Christiansborg rasende.
Nu står det nemlig klart, at danskerne må vente yderligere et år, før rejsekortet bliver landsdækkende, og der er brug for mellem 200 og 300 millioner kroner ekstra til udviklingen.
Arbejdet med Rejsekortet har vist, at Danmark er fyldt med så mange rabatordninger og taktsystemer, at det har været umuligt at rulle det ud i hele Danmark på en gang. Nu kommer det til at ske i bidder.
Vi har spurgt direktør i Rejsekort A/S, Bjørn Wahlsten, om, hvorfor danskerne endnu engang skal vente på det fælles billetsystem.
»Vi har nået den klare erkendelse, at vi er nødt til at rulle systemet ud i mindre bidder. Vi var lidt naive og troede, at vi kunne klare det hele i ét Big Bang. Men på baggrund af det pilotprojekt, vi har kørt mellem Taastrup og Roskilde, samt de råd vi har fået fra Holland, hvor de har stået med samme udfordring, har vi nu besluttet at implementere systemet langsommere.«
»De 1100 kunder, der tester systemet, har haft mange spørgsmål, og det skal vi kunne tage os af. Medarbejderne skal også geares ordentligt, og generelt er vi blevet lidt mere ydmyge. Desuden skrev vi i sin tid, at det mest optimistiske scenarium hed 2009 for de selskaber, der havde tilmeldt sig på det tidspunkt.«
Hvad skal den kvarte milliard kroner bruges til?
»Vi har fået et finansieringsbehov, fordi vi ikke bliver landsdækkende med det samme, og i den periode får vi ikke indtægter ind til drift, som vi havde regnet med. Derfor beder vi ejerne om at låne nogle penge, som bliver betalt tilbage, når vi har dem. De vil enten komme fra aktier eller ejerne direkte. Vi har indtil nu betalt en halv milliard kroner til vores leverandører, men de ekstra penge er altså til drift, mens vi ruller ud over landet.«
Er teknikken helt på plads?
»Vi har hele systemet, der kører på det, vi kalder version 4, i øjeblikket. Det kan regne priser fra A til B uanset kombinationer af transportmidler. Det har leverandørerne gjort perfekt. Vi er nu i gang med at fastlægge detaljerne omkring version 5 sammen med vores leverandører. Vi vil have state of the art og ikke nødvendigvis det, vi beskrev i kravspecifikationen i 2002. Der er sket noget, siden vi formulerede de 3.600 krav i den.«
Hvad skal det så kunne?
»Version 4 har en indbygget rabatordning, som fungerer fint i pilotområdet. Vi ser også på en bonusfunktion i kortet og en tredjepartsunderstøttet månedskortfunktion for f.eks. studerende og pensionister. Vi har skubbet de ting, fordi vi ville have basisfunktionerne til at fungere først.«
»Vi skal også kunne udvikle på kortet over de næste 15 år, hvor vi drifter systemet, og vi skal finde ud af, hvordan vi får det koblet til Skåne, men det kommer på plads i 2011.«
Hvad er udrulningsplanen?
»Vi har en pilotrute kørende nu mellem Taastrup, Roskilde og Holbæk. I løbet af året bliver piloten mod Odsherred og Kalundborg på Vestsjælland. I slutningen af 2010 bliver Movia Syd koblet på, det vil sige Sydsjælland, Lolland-Falster og Møn.«
»Vi går formentlig også snart i gang med pilotforsøg i Nordjylland og Sønderjylland, men her har vi ingen tidsplan endnu. Desuden håber vi, at Midttrafik, Fynbus og Bornholms trafikselskab hopper på i løbet af 2010. De er ikke med endnu, fordi de først ville se det virke.
I løbet af 2012 skulle vi gerne være landsdækkende, hvis alle tilslutter sig.«
Hvornår får vi det til København?
»Vi kan ikke sige endnu, hvornår vi udruller i København, eller i hvilke bidder det bliver. Når vi når hertil, vil vi gerne have så mange medarbejdere som muligt frigivet til det, da det er et omfattende område.«
Fakta om Rejsekortet
Rejsekortet er et plastickort, der i fremtiden skal kunne bruges i alle busser, tog og metro. Kortet skal selv beregne zoner og give rabatter, jo mere man bruger kortet.
Selve Rejsekortsselskabet Rejsekort A/S blev til i 2003, og to år senere blev leverandøren East-West valgt som partner. East-West består af Accenture og franske Thales.
Rejsekortet indeholder en RFID-chip, som aflæses på få centimeters afstand til en kortlæser, som enten er placeret i bussen eller på perronen. Når der ’bippes’ ind på ruten, bliver transaktionen lagt på kortet og aflæseren, og om aftenen afleverer busserne data til en central server over Wifi. IBM hoster 80-90 servere til formålet.
Der kan lægges penge ind på kortet ved at ’tanke op’ på togstationen med sit dankort. Desuden vil der blive tale om en form for abonnementsaftale, hvor kortet automatisk bliver tanket op fra netbanken, når det er ved at være tomt.






