»Den danske fødevarebranche har været og er gennem en meget hård periode, hvor der har været tale om betydelige problemer. Vi har oplevet svigtende afsætning, svækket adgang til kapital og øget pres på omkostningssiden.«

Det er et noget dystert billede af en presset branche, som konsulent Lars Zøfting-Larsen fra Dansk Industris fødevareorganisation, DI Industri, tegner. Men der er dog tegn på, at den danske fødevareindustris globale karakter også reducerer krisens konsekvenser.

»Det handler i bund og grund om den globale konkurrenceevne. Fødevarebranchen har gennem mange år været en af de mest globaliserede brancher herhjemme. En tiltagende del af investeringerne sker enten i danske virksomheder, der flytter en del af produktionen til udlandet, eller i fødevarevirksomheder, der supplerer deres produktion med investeringer i allerede eksisterende faciliteter uden for Danmark,« siger Lars Zøfting-Larsen.

Efter hans opfattelse har det været afgørende, at danske fødevarevirksomheder har satset massivt på en global tilstedeværelse.

»V i har den opfattelse, at vækst ude giver vækst hjemme. I og med at virksomhederne styrker deres globale konkurrenceevne generelt, vil de også kunne bibeholde forretningen i Danmark. Virksomhederne er nødt til at geare sig til den globale konkurrence, så de undgår at lukke innovationsaktiviteter ned i Danmark, fordi de ikke i tide har placeret produktionen i udlandet,« siger Lars Zøfting-Larsen.

Råvarerpriserne fortsætter med at svinge
For nogle år siden var stigende råvarepriser en udfordring for de danske fødevarepriser, men ifølge Lars Zøfting-Larsen har der de senere år været en faldende tendens.

»Men problemet fremover er, at man formentlig vil se et meget svingende marked, når det gælder råvarepriser. Jeg tror ikke, man kan forvente et stabilt niveau i råvarepriser, som kan ligne det, vi havde i tidligere år,« siger han.

Det er dog ikke hele fødevareindustrien, der klarer sig lige godt. Den traditionelle fødevareproduktion er hårdest ramt, mens ingrediensproduktionen som blandt andet domineres af Danisco, Chr. Hansen og Novozymes er mindre hårdt ramt.

Vi har ikke høj fødevaresikkerhed for os selv
Han advarer desuden om, at de traditionelle fødevareproducenters hidtidige position først og fremmest er båret af en mulighed for at kunne få en højere pris for deres produkter - det såkaldte up-market, men dette marked er nu under pres.

»Up-market-produkter er karakteriseret på høj fødevaresikkerhed, høj leveringssikkerhed og ensartethed i produkterne, men det er forhold, der som sådan ikke er særligt videnstunge. I det øjeblik, vores konkurrenter vil indhente os på de her parametre, og det vil de uden tvivl, så er det de mere videnstunge produkter, som vi skal satse på for at holde vores position på up-markett,« siger konsulenten.

Functional food er vejen frem, men politikerne blokerer
Efter hans opfattelse kunne denne nye satsning være functionel food, men her løber ikke mindst de mindre virksomheder ind i problemer med manglende opbakning fra blandt andet politisk hold.

»Det er legitimt nok, at politikerne lytter til forbrugerne, men det er spørgsmålet, om ikke politikerne kunne lægge sige mere i selen for at overbevise forbrugerne om, at det her er et kæmpe vækstmarked,« siger Lars Zøfting-Larsen.

Det er ikke så meget giganterne, som konsulenten har i tankerne, men den underskov af mindre virksomheder, der er afhængig af et hjemmemarked.

»Chr. Hansen og Danisco kan være ligeglade, for de har så store dele af deres aktiviteter i udlandet, men de mindre virksomheder bliver holdt tilbage fra at opsøge deres muligheder på det her område,« siger Lars Zøfting-Larsen.

Den danske fødevarebranche omsatte i 2008 for omkring 137 milliarder kroner. Lige ved 60 milliarder af denne omsætning er eksport.