..

for konkret at svare på morten Kjærs spørgsmål:

"Er det varmen, (altså graderne) der gør det af med bakterierne eller det, at vandmolekylerne bliver sat i bevægelse, og således "koger"":

Det er udelukkende varmen der dræber. Det at vand koger, gør bare at det går fra flydende form til gasform(damp), og damp kan da være frygtelig varmt, men er i sig selv kun farligt da det oftest er høje temperature der er på spil. Andre gasser som f.eks. ilt (O2) og kvælstof (N2) er allerede på gasform og er overhovedet ikke farlige, tvært imod

Helt enig men..

Helt enig med Susanne Knøchel herover...MEN - frigørelsen af damp til gas-fase (og herunder særligt tilbage igen) kan bidrage med en positiv tillægseffekt.

Re: Helt enig men..

Hvis trykket isotermisk sænkes så meget, at kogepunktet falder til under bakteriens indre temperatur, vil den vel gå til grunde...

Det er kombinationen af 98 grader og vand(damp)

der giver effekten.

Man kan jo godt forestille sig at pasteurisere fødevare med almindelig varme i en ovn, f.eks. 70 grader eller 100 grader, men det vil tage længere tid, fordi varmen skal flytte sig fra luft til vand.

Når der er tale om 100 grader varmt vanddamp (eller f.eks. 70 grader ved pasteurisering) sker flytningen af varme sig meget hurtigere. Derfor kan man dræbe bakterier eller pasteurisere maden hurtigere med varmt vand. Fødevarens tolerance overfor temperatur, afgør om det er ved 65, 70 eller højere, men så skal tiden nok også varieres.

I fysisk forstand er det vel varmeledningskoefficienten af de forskellige medier der er i berøring med fødevaren (eller bakterien) der giver udfaldet.

Mvh.

Hvorfor

Betyder det at vandet kan koge ved 60 grader inden i en celle uden den går til grunde?

Re: Hvorfor

Betyder det at vandet kan koge ved 60 grader inden i en celle uden den går til grunde?

Bakterier kan være nogle utrolige overlevere - hvis du finder en bakterie der kan overleve e.g. 60 graders varme, og sænker trykket så der kan "koges" ved 55 grader, så vil visse bakterier ikke dø, men udtørre. Under de rette forudsætninger vil de kunne genopleves uden funktionstab. "Rette forudsætninger" kan sagtens tolkes som "i din mave" for visse bakterier.

En særlig ferm overlever er http://en.wikipedia.org/wiki/D...rans som du for resten heller ikke kan forvente at slå ihjel ved 100 graders kogning. Eller på nogen anden gængs måde, for den sags skyld.

For en god ordens skyld: Jeg har aldrig haft biologi over c-niveau, så alt hvad jeg siger skal lige tages med et gran salt - jeg tror selvfølgelig selv på at det er rigtigt, men kan have misforstået de kilder jeg har læst.

Autoclave

100 grader C er jo heller ikke tilstrækkeligt til at sikre 100% sterilisering, hvorfor hospitalernes autoclaver kører med "trykkogning" ved 120 grader C.

Kunsten at svare -rigtigt..

Lær noget af tyskerne: Svar først kort og præcist. Vil man uddybe svaret, kan man brede sig bagefter.

Eksemplet anvendt her:
Den korte version:
Kun temperaturen er afgørende. Kogning er noget andet.

Den lange version:
Her kan skriveren rode sig ud i alverdens forklaringer.

Lær denne svarteknik - den dur hver gang.

Re: Kunsten at svare -rigtigt..

...Svar først kort og præcist. Vil man uddybe svaret, kan man brede sig bagefter.
...

Thorbjørn! Jeg gætter på du er "ny" her på Ing's debatsider? "Kort og præcist"! Jamen hvordan skulle man så få ud til alverdenens læsere (!!) at man kender en der havde en hund der blev syg af at spise en kotelet der vist nok var blevet stegt ved 101 grader og den (koteletten) vist nok kom fra SuperBest og og og...

"Kort og præcist..." tsk tsk tsk ;-)

Re: Re: Kunsten at svare -rigtigt..

"Kort og præcist..." tsk tsk tsk ;-)

Haha ja her på ING må man forvente et par over komplicerede forklaringer og helst også et par stykker der klager over en ligegyldig stavefejl før man forstår hvad svaret i grunden er

Re: Kunsten at svare -rigtigt..

Lær noget af tyskerne: Svar først kort og præcist. Vil man uddybe svaret, kan man brede sig bagefter.

Eksemplet anvendt her:
Den korte version:
Kun temperaturen er afgørende. Kogning er noget andet.

Den lange version:
Her kan skriveren rode sig ud i alverdens forklaringer.

Lær denne svarteknik - den dur hver gang.

Sorry, det er ikke et acceptabelt svar, det er tro. Et acceptabelt svar kræver en forklaring på hvorfor det er sådan, for at man kan anvende informationen til noget.
Det siges ovenfor at æg der koges under lavt tryk skal koges længere, her er det altså ikke temperaturen der er afgørende. Det siges også tidligere at noget skal koges ved 120 grader, altså er det korte svar ubrugeligt.

Re: Re: Kunsten at svare -rigtigt..

"Er det varmen, (altså graderne) der gør det af med bakterierne eller det, at vandmolekylerne bliver sat i bevægelse, og således "koger"":

Først bør grundbegreberne sættes på plads. Varme er energi og måles i joule. Temperatur, som er det, man måler med et termometer, måles i kelvin eller grader celcius.

Re: Re: Re: Kunsten at svare -rigtigt..

...Først bør grundbegreberne sættes på plads. Varme er energi og måles ...

...Og fluen skriger "av av - nu kan jeg altså ikke mere idag" :-O

Drikkevand

I efteråret var jeg på incatrail i Peru. I 3600 meters højde fik vi drikkevand fra floden, der var kogt. Var vi bare heldige at vi ikke blev syge?

Re: Drikkevand

I efteråret var jeg på incatrail i Peru. I 3600 meters højde fik vi drikkevand fra floden, der var kogt. Var vi bare heldige at vi ikke blev syge?

Nu er der vel grænser for, hvor mange forureningskilder der er opstrøms, i 3600 meters højde, eller hvad?

Re: Kunsten at svare -rigtigt..

Lær noget af tyskerne: Svar først kort og præcist. Vil man uddybe svaret, kan man brede sig bagefter.

{rant}
Du må forstå at formålet med institutioner som "Spørg scientariet" først og fremmest er at knæsætte nogle principper, der ritualiserer et særligt akademisk hierarki med eksperter i toppen.

Det afgørende er at fastholde at det ikke ekspertviden, der betinger din position som eksperten, men din ekspert-position i sig selv.

At skrive her i scientariet er derfor en slags loyalitets-test overfor dette princip, hvor du forventes at plapre løs i en artikels længde desuagtet om du bibringer nogen koherent forståelse.

At du kan fremstå som ekspert og plapre uden indhold, beviser systemets robusthed overfor substans.
Det er lidt som med påfuglen, der slæber rundt på sin gigantiske hale for at imponere ved sin evne til at bære så stor en byrde.

Det er en pædagogisk institution, som skal anskueliggøre det princip overfor potentielle kommende eksperter, at de ikke nødvendigvis skal kunne fremlægge noget meningsfuldt, bare de kan plapre.

Den nærværende artikel er faktisk et eksempel på en artikel med et konkret svar - et egentligt ekspertsvar.

Du har derfor ret i at en artikel som denne faktisk ville kunne formateres efter dit tyske princip: kort/langt, men det ville jo samtidig virke som implicit skruebrækkeri overfor de andre artikler, hvor det korte svar ville fremstå som void.
{/rant}

Sporedannende bakterier for nybegyndere

Nogle bakterier - bl.a. clostridium perfringens og botulismebakterien kan danne sporer. Meget forenklet kan man sige, at de kan 'frysetørre dem selv' og bevare deres genmateriale i en ikke- celle tilstand.
Sporer er mere modstandsdygtige overfor varme. De 'gendanner så sig selv, når levevilkårene igen er til stede. Hvis man f.eks skal lave byggrødsomslag til et skinnebenssår, skal det enten koge uden tryk i min to timer - eller op på tryk over 120 grader.
Sporedannende baktierier findes i jord - og det er derfor vi har lært at være forskrækkede overfor persillesovs - ikke på grund af selve persillen... (persille er svær at rense helt for jord)

Mvh

Lena

Og lidt fakta for let øvede

http://www.foedevarestyrelsen.....htm