Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) tager konsekvensen af, at verdenssundhedsorganisationen WHO har skærpet sine anbefalinger til grænsen for den radioaktive gas radon.

WHO anbefaler, at der maksimalt 100 Bq/m3 radon i indeluften og Lene Espersen har bedt Erhvervs- og Byggestyrelsen om at følge de nye anbefalinger, så man sænker de danske vejledninger for radon i indeluften fra de nuværende 200 Bq/m3.

Men det rykker ingenting lyder kritikken, så længe de danske myndigheder ikke gør andet end at anbefale.

»Det er en svag politisk handling, hvis det eneste, ministeren gør, er at ændre anbefalingerne. Så længe man ikke stiller krav, sker der ikke noget,« siger leder af miljødivisonen i ingeniørvirksomheden Niras, Mette Neerup, til ing.dk

Hun efterlyser, at de danske myndigheder lærer af de svenske og vedtager en national radon-handlingsplan. Den kan for eksempel omfatte tilskud til radon-udbedringer i boligen, ved at opsætte grænseværdier og ved at køre oplysnings- og informationskampagner.

» Man bliver nødt til at lægge en national strategi for, hvordan man kommer radon til livs. Og det skal ikke være noget, der tager flere år,« siger Mette Neerup.

I øjeblikket stilles der kun krav om, at nybyggeri skal bygges ’lufttæt mod jorden’. Intet sted er der oplyst grænseværdier for, hvor meget radon der må være i hverken ældre boligmasse eller nybyggeri.

300 danskere dør ifølge Sundhedsstyrelsen hvert år som følge af radonforurening.

Den sidste informationskampagne er fra 2007 og var rettet mod 15 kommuner, men den virkede ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen ikke.