/transport

Ny jernbane: Stadig håbløst lange pendlerkøer på motorvejen

Den nye jernbane til Ringsted hjælper ikke en døjt på biltrafikken, mener Dansk Industri, der kræver udbygningen af motorvejen nu.

Af Erik Holm, mandag 26. okt 2009 kl. 12:25

En investering på ti milliarder kroner i en jernbane fra København til Ringsted over Køge vil ikke ændre en tøddel på, at titusindvis af pendlere hver morgen vil sidde i kø på Køge Bugt-motorvejen på vej ind på deres arbejdsplads i Hovedstaden. Det mener Dansk Industri.

»9 ud af 10 danskere bruger vejene til deres daglige transport enten i bil eller bus. Det vil ikke ændre sig, fordi bilen giver en fantastisk fleksibilitet, som de offentlige transportformer bare ikke kan tilbyde,« siger Dansk Industris chef for infrastruktur, Michael Carlsen.

DSB glæder sig ellers til for første gang at kunne konkurrere om bilist-pendlerne, fordi den nye jernbane får store parkeringspladser og kan bringe passagererne lynhurtigt til centrum af København.

Men ifølge Michael Carlsen viser regeringen egne analyser, at den nye jernbane kun vil få overført 1.500 bilister fra motorvejene, når den står klar i 2018.

Han peger især på erhvervsdrivende som håndværkere, sælgere og transport af gods i vare- og lastbiler som trafikanter, der ikke kan overflyttes til den offentlige trafik. Det samme gælder private, der skal hente børn, købe ind og så videre.

»Det er utopi at tro, at de trafikanter kan overflyttes til offentlig transport. Der er heller ikke plads, selv hvis man kunne. Langt det meste at de trafikinvesteringer, der er besluttet, er vedligehold og ikke kapacitetsudvidelse« siger Michael Carlsen.

Derfor vil Dansk Industri have udbygningen af Køge Bugt motorvejen gennemført hurtigst muligt.

»Der er kun fem milliarder tilbage af de oprindelige 94 milliarder kroner til infrastruktur, og vi er stadig ikke kommet i gang der, hvor der virkeligt er brug for pengene,« mener Michael Carlsen.



26. okt 2009 kl 12:43

avatar

Rune Eilertsen

Endelige noget praktisk fornuft...

Her er det endelige en artikkel smo jeg kan forstå.....
Og for at komme miljø snakken i forvejen. Jeg tror heller ikke på at kollektive transport giver miljø fordeler. Job istedet på at indføre grøn el i langt større skala, og dermed kunne støtte op om en elektrisk bilpark. :-)


26. okt 2009 kl 13:08

Jesper Jepsen

Flyt industrien ud...

Man kunne vel så sige til DI, flyt ud eller betal. Magen til holding at have, jeg vil have... be om tak.
Man kunne jo flytte industrien ud hvor der er plads på motorvejene er sikker på nordjylland gerne vil have de arbejdspladser.
hvad med at flytte møde tider så alle ikke skal møde samtidigt? men nå nej så skal de jo selv yde og ikke kun kræve.


26. okt 2009 kl 13:23

Thomas West

Alle tænker i de forkerte baner

Man kan afskaffe alle trafik problemer i løbet af få måneder.
Lad din arbejdsdag start og slutte ved din bopæl. Og lad der med din arbejdsplads betale for transporttiden.

Dette ville medføre at folk fra "Køgebugt motorvejen" kun ville have en real arbejdsdag på omkring 4-6timer. Det ville få alle københavner firmaer til gå fra centrale arbejdsmiljø til decentrale arbejdspladser. Hvilket også ville have en meget stor betydning for det grønne miljø.



26. okt 2009 kl 14:47

arne lund

Asfaltmafiaen har talt


Mon ikke Micahel Carlsen taler for sin egen syge moster...?
Hvor har han tallet "1.500 bilister" fra? Trafikstyrelsen skønner at det vil dreje sig om ca. 15.000 nye rejsende. Erfaringerne fra Lufthavns-banen viser lign. tal: når der tilvejebringes et fornuftigt at pålideligt skinnealterantiv, så er mange bilister også villige til at stige om til toget.
Trist, at Dansk Industri ikke beholdt Carlsens forgænger i jobbet. Han var dog i stadn til at se tingene mere nuanceret, men nu...!


26. okt 2009 kl 15:25

avatar

Peer Pedersen

politikerne har magten

Indfør en miljøafgift på transport, så ville produktionen komme til at ligge der hvor forbruget er og medarbejderne ville stå i kø for at skifte arbejde mere lokalt, til gavn for familielivet.
Seriøst er det kun et spørgsmål om at politikerne tager magten og sikre at transporten af store godsmængder bliver flyttet over på jernbanen således at vi ikke skal have de meget store lastbiler og modulvogntog på vejene imellem den øvrige trafik.
Den store trafikmængde og den store forurening er udelukkende det danske erhvervslivs ansvar, de burde betale regningen.


26. okt 2009 kl 17:50

Lars Christoffersen

Hvad skal man i centrum?

Problemet er skrevet i selve reklamen for denne jernbane: 15 minutter mindre til centrum. And so what! De fleste arbejder ikke i centrum, men skal skifte til s-tog og/eller bus for at komme på arbejde. Og hvert skifte tager tid. Derfor er bilen så fantastisk. Man kører direkte, uden tab i form af skifte tid, til sin arbejdsplads. Hvis man skal gøre sig forhåbninger om at få folk over i toget, skal København have et langt mere finmasket net af HURTIG PÅLIDELIG offentlig trafik. I dag er det håbløst. jeg skal kun skifte en gang og oplever konstant at spilde tid pga forsinkelser. Og selv med kø-kørsel er det hurtigere i egen bil end i tog.


26. okt 2009 kl 18:41

avatar

Palle Jensen

Drømmeverden

Både nye jernbaner og motorvejsudvidelser tyder på at beslutningstagerne lever i en drømmeverden, hvor alt kan fortsætte som vi er vant til.
Fremtiden er nødt til at gøre plads til at kineserne og inderne vil have samme mobilitet som os.
Det gør, at der skal ske radikale ændringer i trafikken.
RUF er en radikal ændring, men den kan levere en effektivitet så stor at det måske kan lykkes at undgå et klima kollaps.


26. okt 2009 kl 21:22

Steen Thomassen

Re: Drømmeverden

RUF er stadig i en drømmeverden - den skal bevise det dur. Fx i demo i stor skala.

Motorveje og jernbane - det er kendt og velprøvet tekniklogi.


27. okt 2009 kl 10:10

Mogens Bülow

Ruf er fremtiden

Hvis man kun vil videreudvikle ting man kender afskærer man sig fra egentlig udvikling.
Reel udvikling kræver mod til at sige: "Det gamle har tjent os fint, men nu har udviklingen gjort, at det bør kasseres til fordel for nytænkning og brug af ny tidligere ukendt teknologi".

Vi havde da vel aldrig fået jernbaner og/eller biller hvis et eller andet fjols med magt, hver gang havde sagt: "Jernbaner/biler er stadig i en drømmeverden - de skal bevise det dur. fx. i demo.
Heste og hestevogne - det er kendt og velprøvet teknilogi".

Alting har sin tid. Antallet af biler pr. km2 sætter grænsen for hvad de kan og den type jernbaner vi har egner sig i dag kun til godstransport (som de så næsten ikke gør. Tænk engang blev post tranporteret med tog, i dag er det med biler).

Vil man løse et stort nyopstået, men kraftigt voksende problem, er man nødt til at kassere noget af det eksaisterende og tænke nye visionære tanker.

RUF-system forener offentligt transports energi-fordele med induviduel transports frihedskrav. Det må man da kalde visionert.

Nogen skal jo bygge det første anlæg, hvorfor så ikke i opfinderens hjemland. Man taler så meget om eksporteventyr, her er måske det næste.

vh Mogens Bülow, SDE (Sammensluttede danske Energiforbrugere) www. energiforbrugeren.dk


09. nov 2009 kl 03:04

Frederik Teglhus

Re: Ruf er fremtiden

De danske politikere er for store idioter og arrogante/skråsikre til at RUF kan blive realiseret i Danmark før det er blevet det i udlandet.

Når vi nu ikke kan få RUF som fremtidens infrastruktur, mener jeg det næstbedste alternativ (til de massive investeringer i jernbanen) må være en MAGLEV forbindelse fra København over Kattegat til det sydlige Århus.

Det vil iøvrigt ikke koste meget mere end en konventionel højhastighedsforbindelse ad samme rute, og vil samtidig overflødiggøre den nye Ringsted bane, samt de yderlige planlagte milliarinvesteringer i jernbane og motorvej mellem landets to største byer.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.