Det er ikke længere muligt at stille spørgsmål til Erik Nonbøl

Tak, men her en lille tilføjelse...!

Tak til Nonbøl for de mange svar, som jeg desværre først så nu!
En tilføjelse/korrektion til allersidste svar:
Nonbøl skriver: "I uranforekomster er det kun 0,7%, man kan udnytte i termiske reaktorer".
Det er OK, at kun 0,7 % af naturligt uran er U-235, som er fissibelt, men i løbet af de 3-5 år, som brændslet sidder i reaktoren, omdannes en del U-238 til plutonium 239, der også er fissibelt og spaltes parallelt med U-235. Og lidt afhængigt af reaktortype m.v. udnyttes på denne måde en del U-238, så der spaltes (pr hukommelse) omtrent lige så meget U-238 som U-235.
Da kun en del af det dannede Pu spaltes, er der desværre et par % Pu i det brugte brændsel, og hvis man ikke oparbejder (dumt!!!), så skal affaldet deponeres i MEGET længere tid, end hvis man oparbejder.

Mellemstore enheder er OK...!

En anden ting. Nonbøl betvivler, at store kernekraftværker (1600MWe) kan "få plads" i det danske elnet, men mener nok, at mindre enheder (600, 900 MW???) kan give os CO2-fri elektricitet. Det er nok rigtigt, men tilhængerne har vel også kun foreslået 2-3-4 mellemstore kk-værker.
Men tager man i betragtning, at en voksende del af energiforbruget - overalt i verden - leveres som elektricitet, bliver der "plads" til større og større enheder, og det er vel derfor, at Finland har valgt en meget stor 1600MWe, og at Svenskerne vistnok tænker på en 1800-2000 MW-reaktor ved Oscarshamn. - Og vore udlandskabler skal jo alligevel udvides pga vindkraften.

Re: Mellemstore enheder er OK...!

En anden ting. Nonbøl betvivler, at store kernekraftværker (1600MWe) kan "få plads" i det danske elnet, men mener nok, at mindre enheder (600, 900 MW???) kan give os CO2-fri elektricitet. Det er nok rigtigt, men tilhængerne har vel også kun foreslået 2-3-4 mellemstore kk-værker.
Men tager man i betragtning, at en voksende del af energiforbruget - overalt i verden - leveres som elektricitet, bliver der "plads" til større og større enheder, og det er vel derfor, at Finland har valgt en meget stor 1600MWe, og at Svenskerne vistnok tænker på en 1800-2000 MW-reaktor ved Oscarshamn. - Og vore udlandskabler skal jo alligevel udvides pga vindkraften.

Ja, en 3-4 BN-800 reaktorer ville passe fint ind i den danske elforsyning, de er på hver 860 MWe. Og som hurtige reaktorer vil de ikke have nogen problemer med at brænde al plutoniumen.

Re: Re: Mellemstore enheder er OK...!

Ja, en 3-4 BN-800 reaktorer ville passe fint ind i den danske elforsyning, de er på hver 860 MWe. Og som hurtige reaktorer vil de ikke have nogen problemer med at brænde al plutoniumen.

Ja, bortset fra at Danmark nok ikke er det første sted en sælger af disse anlæg ville opsøge!

Men hvilken grad af sikkerhed kan det tænkes at man vil bygge disse anlæg til?
Hvis ideen er at gå sammen med et vestligt firma kan det måske blive interessant. Men som det fremgår af deres beskrivelse så forestiller de sig også reaktoren installeret på store gamle kulkraftværker i stedet for kulkedlen og så lægges der måske ikke ligefrem op til et vestligt pris- og sikkerhedsniveau og så er det formentlig ikke interessant?

Re: Re: Mellemstore enheder er OK...!

Jesper Ørsted, 26.10.2009 kl 20:59
Ja, en 3-4 BN-800 reaktorer ville passe fint ind i den danske elforsyning

Ih ja, det er en fin reaktor fra et velrenommeret selskab

In recent years there have been problems with leakage of liquid metal from the BN-600 cooling system. In December 1992 there was a leakage of radioactive contaminated water at the reactor. In October 1993 increased concentrations of radioactivity in the power plant fan system were found. A leakage the following month led to a shutdown. In January and May 1994 there was a fire at the power plant. In July 1995 another leakage of liquid metal from the cooling elements caused a two-week shutdown of the reactor.

http://en.wikipedia.org/wiki/B...tion

Re: Re: Re: Mellemstore enheder er OK...!

Hej Michael - jeg kan se fra din kommentar at det 14 år siden der sidst var problemer med denne reaktor model.

Ved du om problemerne er blevet løst i mellemtiden? ;)

Thomas

Var mine spørsmål svåra?

Gen4 finns redan, om vi med det menar kommersiella fastbreeder som kan drivas av U238 eller dagens avfall.

Bara häng med och lär även ni som lever på andras mervärdesskapanden.

Vad tyckte du Erik om fotografierna på framdriften av den BN-800 som startar om 2år?

Det är ändå 4:de gen fastbreeder i det programmet.


Gen2 BN-350 stängdes i Kazakstan 1994 då de inte fick rysk support längre, då hade den tillverkat drickvatten och elkraft sedan 1973...
Nu ska den återstartas.

Gen 3 BN-600 har varit i drift sedan 1980, med 75% drifttid, ökande de senaste åren.

Vad kräver du av gen4.

perpetuum mobile?

Re: Re: Re: Re: Mellemstore enheder er OK...!

In recent years there have been problems with leakage of liquid metal from the BN-600 cooling system. In December 1992 there was a leakage of radioactive contaminated water at the reactor. In October 1993 increased concentrations of radioactivity in the power plant fan system were found. A leakage the following month led to a shutdown. In January and May 1994 there was a fire at the power plant. In July 1995 another leakage of liquid metal from the cooling elements caused a two-week shutdown of the reactor.

Ca. 1966 havde jeg et armbåndsur med selvlysende tal. Jeg vidste ikke, da jeg fik det, at det var RADIOAKTIVT. Da jeg væltede på cyklen, blev glasset knust, og asfalten skrabede noget af det radioaktive materiale af. Regnen skyllede det ud i kloaken, og det er nu ført ud i Nordsøen, som nu er radioaktiv forurenet. Det lykkedes mig, at holde det hemmeligt for dagspressen ;-)

Vad är kommersiell teknik?

BN-12, BN-350 eller BN-600 skulle aldrig klarat sig på en fri avreglerad marknad (till skillnad mot BN-800 eller kommande BN-1200), men det skulle heller ingen danska vindkraft göra.

Är vindkraft icke kommersiell?

Re: Re: Re: Re: Re: Mellemstore enheder er OK...!

Henning
Sådant har bara med allmänbildning att göra, mindre med tro och ångest.

Den radioaktiva färgen förbjöds då arbetarna blev sjuka.

Ty de stoppade penseln gång på gång i munnen...
Ska ni på ackord rita siffror på små urtavlor, kanske ni slickar på pensel?

Det blev för hög dos lokalt..

Om de stoppat pensel i arslet var annan gång skulle kanske klockorna fortfarande tillverkats?

Re: Re: Re: Re: Re: Mellemstore enheder er OK...!

In recent years there have been problems with leakage of liquid metal from the BN-600 cooling system. In December 1992 there was a leakage of radioactive contaminated water at the reactor. In October 1993 increased concentrations of radioactivity in the power plant fan system were found. A leakage the following month led to a shutdown. In January and May 1994 there was a fire at the power plant. In July 1995 another leakage of liquid metal from the cooling elements caused a two-week shutdown of the reactor.

Ca. 1966 havde jeg et armbåndsur med selvlysende tal. Jeg vidste ikke, da jeg fik det, at det var RADIOAKTIVT. Da jeg væltede på cyklen, blev glasset knust, og asfalten skrabede noget af det radioaktive materiale af. Regnen skyllede det ud i kloaken, og det er nu ført ud i Nordsøen, som nu er radioaktiv forurenet. Det lykkedes mig, at holde det hemmeligt for dagspressen ;-)

Meget overbevisende! I skal da nok få succes med at overbevise Danskerne om at det er bedre at satse på KK end på VE. ;-)

Jeg ved ikke hvor sikker BN-800 er, eller ikke er, sammenlignet med AP1000 eller EPR. Jeg har dog forstået at de er en betydeligt dyrere løsning, uden at kende tallene.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mellemstore enheder er OK...!

Jeg ved ikke hvor sikker BN-800 er, eller ikke er, sammenlignet med AP1000 eller EPR. Jeg har dog forstået at de er en betydeligt dyrere løsning, uden at kende tallene

http://www.iaea.org/OurWork/ST....pdf


10. CONCLUSIONS
This paper describes the BN-800 design of pressure pipes of the primary circuit and gives an analysis of a depressurization event. It was shown that the adopted pressure pipes leak-tightness control (PLC) system allows to determine pipe or pressure chamber leaks with holes of more than 50 mm diameter. Smaller leaks are not detected, but these leaks do not influence the plant parameters. Large pressure pipe and housing leaks corresponding to DN 120, 200 600, and 2×DN 600 with the pipe ends separated have also been investigated. In all cases, it was shown that the reactor protection is triggered by the core power to flow ratio (N/G), and that the reactor is safely shut down and cooled. The critical temperature of 800°C is not reached.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mellemstore enheder er OK...!

Meget overbevisende! I skal da nok få succes med at overbevise Danskerne om at det er bedre at satse på KK end på VE. ;-)

Nu hører jeg altså til dem, der synes vi skal have begge dele.
Og med hensyn til propertionsforvrængning, så vil det være rart at høre, hvor MEGET radioaktivt materiale der slipper ud, hver gang der tales om udslip. Brugte gummihandsker osv. er også atomaffald, der af kk-modstandere bliver bæst op til et kæmpe problem.

Re: Re: Re: Re: Re: Mellemstore enheder er OK...!

Henning Sørensen, 26.10.2009 kl 22:43
Ca. 1966 havde jeg et armbåndsur med selvlysende tal. Jeg vidste ikke, da jeg fik det, at det var RADIOAKTIVT.

Meget morsomt, men du forstår tydeligvis ikke alvoren af et lækkende Na-K eutektisk kølesystem. Et utæt køleanlæg på et A-kraftværk er i sig selv en alvorlig hændelse, men når kølemidlet er Na-K er det ekstremt farligt. Jeg har set to mand kæmpe i minutter for at slukke ca. ½ g Na-K i et stikskab og velforberedte. Flere hundrede gram fra et lækkende kølesystem er meget, meget alvorligt.

(til ikke-kemikere: nej, man hælder IKKE vand på...)

Skal vi være pionerer...?

Jesper: Hvis vi selv havde udviklet BN-800 reaktorer og selv kunne være medbyggere - og var villige til at løbe en risiko for fejl på ikke-gennemprøvede konstruktioner, ville det være en god ide.
Jeg mener, vi skal satse på 2-3-4 gennemprøvede, f.eks 1000 MWe trykvands-reaktorer, så tvivlerne ret hurtigt bliver overbevist om, at beslutningen var god, stabil og billig på langt sigt.
Så kan vi overveje (i 2023), om reaktor nr 3-4-5 skal være 4.gen. reaktorer.

Re: Skal vi være pionerer...?

Jesper: Hvis vi selv havde udviklet BN-800 reaktorer og selv kunne være medbyggere - og var villige til at løbe en risiko for fejl på ikke-gennemprøvede konstruktioner, ville det være en god ide.
Jeg mener, vi skal satse på 2-3-4 gennemprøvede, f.eks 1000 MWe trykvands-reaktorer, så tvivlerne ret hurtigt bliver overbevist om, at beslutningen var god, stabil og billig på langt sigt.
Så kan vi overveje (i 2023), om reaktor nr 3-4-5 skal være 4.gen. reaktorer.

I alle andre sammenhænge roser vi os da ellers af at vi gerne vil være pionerer!

Inden for energiområdet f. eks. når det drejer sig om højtemperaturstål eller dobbelt mellemoverhedning som man vist ikke har ret mange steder i verden.
Vi skal også altid huske at nævne den trebladede, trykløse turbine som er vor nationale stolthed :-)

Men uanset hvilke større enheder vi skal ud at købe engang i fremtiden, så har vi ikke selv ekspertisen, men derfor vil der alligevel være masser af arbejde i sådan et projekt som vi vil kunne påtage os.

Og mon ikke beslutningsprocessen herhjemme bliver så lang og trang at den nævnte type forlængst er kommet i drift og har vist hvad den kan inden vi når så langt?

Andre vil nok ikke tøve så længe som os, hvis man tænker på hvordan alternativet til atomkraft ser ud visse steder:
http://www.uriasposten.net/?p=...9234

Re: Skal vi være pionerer...?

Jesper: Hvis vi selv havde udviklet BN-800 reaktorer og selv kunne være medbyggere - ....

Det har vi jo som bekendt ikke - KK værker vil være ren import - og ikke noget som bringer DK længere i handelsbalancen med udlandet - tværtimod.

Vi har store danske interesser i elkabler - og elkabler kan forsyne os med masser af god KK fra et fremtidigt stort Oscarshamn - vel også et fremtidigt Barsebäck mv., så hvad skal vi med nogle små danske værker?

- og så er der lige den detalje, at vi har og får meget mere vindkraft i et intelligent net. 2 ting vi har investeret mange penge i, og som vi har gode chancer for kan give os væsentlige eksportindtægter - i tillæg til eksport af elkabler.

Så ja - vi skal være pionerer - i at udnytte KK, VE osv. henover HVDC net!

Det mest irriterende..

- ved de teknologi-fikserede energidebatter er den ophøjede ligegyldighed, der konsekvent udvises over for strukturelle og samfundsmæssige spørgsmål.

Formen er konsekvent "VI" skal dit og "VI" skal dat.

Jeg spørger: HVEM er "VI"? Og HVEM skal HVAD?

I det foreliggende tilfælde: HVEM SKAL INVESTERE I DISSE VÆRKER, EJE DEM og dermed kontrollere et afgørende hjørne af samfundsudviklingen i en periode på måske 50 år???

Fællesejet er væk! Men det virker grangiveligt som om dette enkle faktum ikke KAN trænge ind i diskussions-deltagernes hoveder. Vågn dog op!

Vi er gode til meget...!

Jens Arne: Enig, og jeg er stolt af de danske vindmøller, vores kraftvarme og vores rekordhøje virkningsgrader på elværkerne, men alle disse ting har kunnet udvikles i små spring - med begrænsede engangsomkostninger.
Et (eller to?) nye kernekraftværker kan ikke bygges i små portioner og afprøves og forbedres hen ad vejen! - Jo måske lidt, når det er sat i drift og fungerer.
Jens Otto: Hvorfor så irriteret? - Faktisk må det være lovligt at interessere sig mere for tekniske muligheder og begrænsninger (virkningsgrader, miljøpåvirkning, pris, byggetid m.v.) end for de politiske muligheder - herunder, om det er mig eller dig eller DONG eller Vattenfall, der bygger vindmøllerne og kernekraftværkerne!!!
Bl.a. går jeg meget lidt op i CO2-kvotereglerne, fordi de dybest set kun flytter rundt på klimapåvirkningerne, - og i øvrigt nok bliver ændret, da de pt. er alt for billige og derfor hjælper mindre end påtænkt.
Når så vi (eenøjede teknikere) bliver delvis enige om gode løsninger på det hele, så smitter det forhåbentlig af også på de politikere, der ser det som deres højeste mål af tage de klogeste beslutninger.... - Det sidste var en bevidst overdrivelse!!!

Elnettet

Det danske elnet er ikke gearet til store systemer.

-Og det er heller ikke gearet til voldsom udveksling eller intermittent produktion. Der skal ske en udvikling af elnettet under alle omstændigheder.

Det var da en tør og intetsigende overskrift, når Nonbøl har så meget andet fornuftigt at sige.

Re: Re: Skal vi være pionerer...?

Nils. Du mener ikke at vi selv skal bidrage med noget til HVDC nettet udover ustabil vind? Det kommer da så også til at påvirke handelsballancen hvis vi skal være afhægige af udlandet for stabil el.

Re: Vi er gode til meget...!

Når så vi (eenøjede teknikere) bliver delvis enige om gode løsninger på det hele, så smitter det forhåbentlig af også på de politikere, der ser det som deres højeste mål af tage de klogeste beslutninger.... - Det sidste var en bevidst overdrivelse!!!

Det er netop det, der er problemet: Jeg tror ikke på "gode løsninger"!

For mig betyder "løsning" at man erstatter et sæt problemer med et andet sæt problemer, ud fra en (forhåbentligt kvalificeret) formodning om at de nye problemer vil være mere overkommelige - i det mindste for en tid. Rent historisk mener jeg at have rigeligt belæg for denne grundopfattelse. Man kunne kalde den "Rule number One".

Det bringer dynamikken i centrum: Løsninger skal løbende kunne udvikles, udtjenes og afvikles. Demokrati og marked er de eneste tænkelige garranter for at ingen skal kunne vinde kontrol, dvs. ud fra egen fordel kunne styre udviklingen.

Det er her kernekraften så småt begynder at ligne et potentielt mareridt: Den er investeringstung, bygger på store enheder, har meget lange investeringshorisonter og driftsøkonomisk er den særdeles "grundlastafhængig". Dvs. den spærrer for rigtigt meget over meget lang tid.

I mine øjne er den dermed absolut markedsuegnet, og den vil i realiteten aldrig fungere på markedsvilkår. Hvis nogen skulle være i tvivl, så kig engang på hvor kontrolfikserede de europæiske energimastodonters investeringsmønstre har været. Til gengæld er de meget effektive til at åbne de politiske kasser, så snart der skal laves noget egentligt udviklingsarbejde. Men de har selvfølgelig også fat der hvor det kan gøre rigtigt ondt. Det ville være decideret tåbeligt yderligere at styrke deres magtbasis.

Dvs. der skal findes en demokratisk ejerskabsmodel, hvis kernekraft-diskussionen overhovedet skal være relevant i forhold til fremtidig udvikling. Det er det totale fravær af denne detalje, der får mig til at se diskussionen som - irrelevant

Mastodonter

Jens-otto Andersen:

Det er her kernekraften så småt begynder at ligne et potentielt mareridt: Den er investeringstung, bygger på store enheder, har meget lange investeringshorisonter og driftsøkonomisk er den særdeles "grundlastafhængig". Dvs. den spærrer for rigtigt meget over meget lang tid.

...

I mine øjne er den dermed absolut markedsuegnet, og den vil i realiteten aldrig fungere på markedsvilkår. Hvis nogen skulle være i tvivl, så kig engang på hvor kontrolfikserede de europæiske energimastodonters investeringsmønstre har været. Til gengæld er de meget effektive til at åbne de politiske kasser, så snart der skal laves noget egentligt udviklingsarbejde. Men de har selvfølgelig også fat der hvor det kan gøre rigtigt ondt. Det ville være decideret tåbeligt yderligere at styrke deres magtbasis.

...

Dvs. der skal findes en demokratisk ejerskabsmodel, hvis kernekraft-diskussionen overhovedet skal være relevant i forhold til fremtidig udvikling. Det er det totale fravær af denne detalje, der får mig til at se diskussionen som - irrelevant

De sidste mastodonter vi byggede var Storebæltsbroen og Øresundsbron. De fik også hug i idefasen på samme måde. Idag lever de helt eller delvist i Sund & Bælt Holding A/S, hvor ingen normalt tænkende ønsker sig tilbage til de "gode gamle dage" med sløve færger og ræs for at nå færgerne(der kun ventede ekstraordinært for Ritt Bjerregård og andre Dronninger).

Jeg har mere end svært ved at se problemet i 60 års stabil levering(90% kapacitetsfaktor) fra 3000MWe + en masse varmeenergi. Hvad skulle det skade? Der bliver jo brug for langt mere energi end det.

Re: Re: Skal vi være pionerer...?

Andre vil nok ikke tøve så længe som os, hvis man tænker på hvordan alternativet til atomkraft ser ud visse steder:

Uriasposten! jeg tænkte det nok.

Mvh Søren

Re: Re: Re: Skal vi være pionerer...?

Nils. Du mener ikke at vi selv skal bidrage med noget til HVDC nettet udover ustabil vind? Det kommer da så også til at påvirke handelsballancen hvis vi skal være afhægige af udlandet for stabil el.

Den opmærksomme "lytter" vil have lagt mærke til Anders Jakobsens udmærkede indlæg og beregninger, som absolut går i tråd med min opfattelse - og tidligere indlæg.

Øst - vest HVDC net udveksler/udjævner vekslende vindkraft fra Skotland til Sverige. Hertil lægges pumped storage i Skotland og Norge - og så er vi ved at være hjemme - uden KK vel at mærke.

Adderer vi så svensk KK - tja - så bliver det ikke ringere - men heller ingen speciel udgift for os.

Endelig kan vi tilføje lidt energiatol udvekslling fra Kriegers Flak eller lign. steder.

- og ja - NKT Flexible vil sikkert gerne sælge en del kabler til HVDC nettet, vindmøllefabrikanterne vil sælge vindmøller og rådgivere/elselskaber/Energinet.dk vil sælge know how om at oprette/drive grid cell net med virtuelle kraftværker.

Fortæl mig lige, hvad vi får ud af et DANSK KK værk - når vi bare kan købe fra konkurrence dygtige svenske værker - tror jeg nok.

Re: Re: Re: Re: Skal vi være pionerer...?

Fortæl mig lige, hvad vi får ud af et DANSK KK værk - når vi bare kan købe fra konkurrence dygtige svenske værker - tror jeg nok

Egen forsyningssikkerhed, det vil sige indflydelse på egen situation. En garanteret prisfordel, idet vi med vores fjernvarmemulighed kan udnytte en betydelig varmeenergi. Billig, sikker og rigelig energi. Ved at de rige lande anvender KK kan noget af det fossile anvendes til forbedring af levevilkår i fattige. DK vil verdens førende og levende energiland, hvor stort set alle energiteknologier kan ses og vises i fuld samdrift, denne her mulighed vil styrke alle energivirksomheder i DK. Styrke konkurrenceevnen for virksomheder i DK, idet disse lider under for høje energipriser. Fri for lokal forurening fra afbrænding af fossile brændsler. Det var da en indledning

Re: Mastodonter

De sidste mastodonter vi byggede var Storebæltsbroen og Øresundsbron. De fik også hug i idefasen på samme måde.

Jeg har mere end svært ved at se problemet i 60 års stabil levering(90% kapacitetsfaktor) fra 3000MWe + en masse varmeenergi. Hvad skulle det skade? Der bliver jo brug for langt mere energi end det.

Så tager vi den da lige én gang til for prins Knud - nu da natten alligevel er søvnløs.

Broerne har ikke en pind med den sag at gøre. De er motorvejsstrækninger over vand og under fuld, hjemlig kontrol. Her kan man faktisk med nogen ret bruge ordet "vi". For el-sammenligningens skyld kan man jo også overveje om Sund & Bælt mon kan presse priserne på Øresunds-forbindelsen op ved at begrænse kapaciteten over Bæltet? - Næppe.

3GW el-kapacitet er en ganske anden sag (uanset om kapaciteten er ejet af E.on eller Vattenfall).

Da et par gamle gutter fra Energinet.dk for et par år siden foreslog noget lignende, da havde de i det mindste den godhed at bemærke at man ved samme lejlighed liige skulle have pillet de der møller ned. Og den engelske regering har da også fået samme besked af E.on. Den tyske regerings rådgivende organ SRU er kommet til samme konklusion: Store grundlastværker er uforenlige med produktion fra vedvarende kilder pånær vandkraft - og kernekraft er altså 100% grundlast, hvis der ellers skal være nogen form for økonomi i sagen.

Diskussionen om hvorvidt der overhovedet vil være behov for grundlastværker i fremtiden kører til gengæld livligt over alt. Også de mest forbløffende steder, som da chefen for FERC (den federale energimyndighed i USA) Jon Wellinghoff i sommer udtalte at "baseload powerplants may be an artifact of the past".

Jeg er selv meget langt fra kunne se behovet for sådanne 3000MW - med mindre værkerne da skulle blive bygget! Så VIL behovet nemlig være der, simpelt hen fordi de med deres flade produktion vil holde andre løsninger ude (landsforbruget er netop nu 3007MW - det må være skæbnen, der løfter sin krogede pegefinger...).

Og det er der, jeg vil hen. Det her er absolut ikke "kun" et spørgsmål om at tilvælge noget lækker teknologi; det er et strukturelt VALG, et enten-eller så fundamentalt som man kan finde den slags. Og i dette tilfælde tidshorisonten ved tilvalget så lang at enhver kvalificeret analyse vil have passeret sidste salgsdato før første fjerdedel af vejen er gået.
Det ansvar vil selv fællesskabet næppe kunne bære. Andre slet ikke.

I øvrigt: For mig ligner DISSE mastodonter nu mest af alt fossiler. At starte op med dem nu vil være som et spring frem til fortiden.
Men det er måske også den, nogle af diskussions-deltagerne savner?

Re: Re: Re: Re: Re: Skal vi være pionerer...?

Egen forsyningssikkerhed, det vil sige indflydelse på egen situation.

Du afviser altså Energinet.dk's virtuelle kraftværker - cellestrukturen samt HVDC forbindelsers betydning for "indflydelse på egen situration" og mener dermed ikke, at vi skal udveksle elektricitet med vores nabolande. Lidt firkantet kan man spørge, om vi også skal lade være med at importere/eksportere, fordi vi så har "indflydelse på egen situation"?

En garanteret prisfordel, idet vi med vores fjernvarmemulighed kan udnytte en betydelig varmeenergi.

Jeg foretrækker nu at se på vores fortrinlige kølevandsmulighed, som stort set resten af Europa misunder os, og dermed mulighederne for meget høje elvirkningsgrader ved havvandskølede kondensatorer. Energibæreren er EL. Fjernvarme er kun interessant, de steder hvor den allerede er og hvor der er ældre bygninger, som ikke uden visuelle tab kan opgraderes til passiv hus standard.

Billig, sikker og rigelig energi.

Det mangler vi stadig dokumentation af. Hvad sker der i Finland?

Ved at de rige lande anvender KK kan noget af det fossile anvendes til forbedring af levevilkår i fattige.

Levervilkår i fattige lande kan kun forbedres ved at de får styr på befolkningseksplosionen - ret firkantet!

I og for sig gælder det også CO2 problemstillinger og en lang række andre problemstillinger.

DK vil verdens førende og levende energiland, hvor stort set alle energiteknologier kan ses og vises i fuld samdrift, denne her mulighed vil styrke alle energivirksomheder i DK.

Ikke min virksomhed! - og her passer KK absolut ikke ind. For det første må vi vælge blandt en række teknologier - for vi kan ikke alt - og for det andet har vi ikke organisation til at håndtere KK i DK. Lad os dog købe evt. behov fra KK værker i nabolande. Det er jo et åbent og frit marked - med mindre du ikke bekender dig til det, jf. ovenstående.

Styrke konkurrenceevnen for virksomheder i DK, idet disse lider under for høje energipriser.

Gør de det? Energien udgør stadig en forholdsvis lille post for de fleste virksomheder. Energitunge virksomheder er jo efterhånden tvunget ud af landet og mange af dem der er tilbage, kan ikke benytte EL umiddelbart (Raffinaderier, cement o.lign.). Stålvalseværket er naturligvis undtagelsen.

Fri for lokal forurening fra afbrænding af fossile brændsler.

- men det bliver vi også fra den fremtidige VE struktur/HVDC - samt KK fra udlandet.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Skal vi være pionerer...?

Kære Niels Peter

Jeg er helt tilhænger af det frie elmarked, og jeg synes egentlig også dit svar bekræfter mange af mine pointer.

Desværre har du ret i, at virksomhederne rejser, således står vi med et kæmpe beskæftigelsesproblem og indtjeningsproblem. Men til gengæld falder vores C02 udslip helt vildt i DK, vi køber så bare de samme varer fra udlandet. Så hvad skal vi leve, den nuværende model med at sende papirer har vi jo ikke råd til, når vi skifter rolle som energieksportør ud med energiimportør.

Og afskrive fjernvarme i fjernvarmens hjemland med 61% dækning, ja det taler vist for sig selv.

Re: Re: Mastodonter

Jens-otto Andersen:

Broerne har ikke en pind med den sag at gøre. De er motorvejsstrækninger over vand og under fuld, hjemlig kontrol. Her kan man faktisk med nogen ret bruge ordet "vi".

Broerne fik kritik af sære folk med synspunkter vi kun kan grine af idag. der var dem der savnede at sejle med færge mens de kiggede på de stående bølger i kaffekoppen når cafeteriabordet ræsonnerede, og der var dem der krævede busser over broen fordi togrejsen i tunnelen var "farlig". Kort sagt en masse jammer. Den forsvandt så snart fik set den nye giraf. Sådan vil det også gå med kernekraft.

Hvad skulle problemet være i at trylle lidt med et kernekraftselskab under statslig kontrol? Ikke at det virker specielt tiltalende på mig, for så har du kraftværket og kontrollen samlet.

Da et par gamle gutter fra Energinet.dk for et par år siden foreslog noget lignende, da havde de i det mindste den godhed at bemærke at man ved samme lejlighed liige skulle have pillet de der møller ned. Og den engelske regering har da også fået samme besked af E.on. Den tyske regerings rådgivende organ SRU er kommet til samme konklusion: Store grundlastværker er uforenlige med produktion fra vedvarende kilder pånær vandkraft - og kernekraft er altså 100% grundlast, hvis der ellers skal være nogen form for økonomi i sagen.

Det er noget vrøvl. Hvis kernekraft er uforeneligt med VE, så er VE endnu mere uforeneligt med mere VE.

Kernekraft har en bedre energitilgængelighed, kapacitetsfaktor og kWh-pris end de intermittente VE-kilder. Samtidig har kernekraft en samproduktion af varmeenergi der har en vis evne til lagring.

Det eneste sted hvor kernekraften er på kollisionskurs med VE er kampen om samfundets gunst.

Jeg er selv meget langt fra kunne se behovet for sådanne 3000MW - med mindre værkerne da skulle blive bygget! Så VIL behovet nemlig være der, simpelt hen fordi de med deres flade produktion vil holde andre løsninger ude (landsforbruget er netop nu 3007MW - det må være skæbnen, der løfter sin krogede pegefinger...).

Vi får et mindsteforbrug langt over 3007MW i fremtiden.

Og det er der, jeg vil hen. Det her er absolut ikke "kun" et spørgsmål om at tilvælge noget lækker teknologi; det er et strukturelt VALG, et enten-eller så fundamentalt som man kan finde den slags. Og i dette tilfælde tidshorisonten ved tilvalget så lang at enhver kvalificeret analyse vil have passeret sidste salgsdato før første fjerdedel af vejen er gået.
Det ansvar vil selv fællesskabet næppe kunne bære. Andre slet ikke.

Det er flot snak, men det kan jeg virkelig ikke bruge til noget. Når mange af de øvrige kernekraftvenlige europæiske lande både i fortiden, nutiden og i fremtiden vil have en langt lavere CO2-udledning og er mere forberedt på at overføre deres øvrige energiforbrug til el. Så kan du snakke de næste 10 år uden vi kommer videre.

I øvrigt: For mig ligner DISSE mastodonter nu mest af alt fossiler. At starte op med dem nu vil være som et spring frem til fortiden.
Men det er måske også den, nogle af diskussions-deltagerne savner?

VE kommer også i mastodontstørrelser. Havvindmølleparker er nogle store centraltstyret enheder, det skal vi kun være glade for.

Det eneste der er fossilt her, er de kulkraftværker der skal sikre energitilgængeligheden for vores VE.

Nu er alt vist sagt...!

Dog vil jeg tilføje en åbenbart naiv tanke: Faktisk troede jeg, at den store, stabile, langtidsholdbare og billige el-effekt, som et moderne samfund skal have til rådighed HELE tiden for at fungere (det er den, jeg kalder grundlasten) er den vigtigste del af el-forsyningen.
Og det er vel den, som vi tilhængere af kernekraft, prioriterer så højt, at det er knap så vigtigt, hvem der ejer og finansierer de statskontrollerede værker.
Med hensyn til den "lidt for dyre" EPR-reaktor i Finland, mener jeg problemerne skyldes det finske klima, hvor støbning m.m. i frostvejr har giver forsinkelser, som de nu skændes om. - Og mange glemmer, at det er en prototype, som altid er dyr.
Vent og se prisen for de kommende to EPR i Frankrig. Kalkulen siger, at elprisen bliver mellem 20 og 25 øre/kWh, når kraftværkerne forventes af kunne køre i 50 år.
Og Nils p.a.: 2-3-4 mellemstore kernekraftværker KAN levere el-grundlast fra ca. 2017 til 2070. Og allerede i 2020 vil alle mindre, gamle vindmøller være skrottede - og en stor del af de nyere skrottes omkring 2035. Hvis kk-værkerne til den tid (suppleret af evt. kommende bølge-værker, solcelleværker og havvindmøller) viser sig at levere varen, behøver man jo ikke at forny alle vindmøllerne i Danmark. De er mere rentable i Sverige, hvor de arbejder fint sammen med vandkraften og naturligvis med kernekraft som grundlast.

10-15 GW i 2030!

Fossil skal ud, og når fossil forsvinder, har vi brug for mere EL. 10-15 GW i 2030 og 20 GW i 2050 er meget tænkelig.

På trods af at vi i mange år har sparet på energien, og de energitunge selskaber er flygtet ud af landet, er vores totale energiforbrug den samme (ca. 27 GW kontinuerlig i gennemsnit)

Vi bruger i dag ca. 4 GW EL, men vorest ELnet skal mindst fordobles o.s.v. Hvad er problemet. Vi kan frit overveje både vind og KK i den sammensætning vi ønsker - plads er det masser af.
5 KK værker i 2030 og 5 mere år 2050 - hvad er det praktiske problem?
Karlo Brondbjerg

Fjernvarme og CO2-udslip...!

Thomas Vesth: kun et par tilføjelser:
Du overdriver, når du siger, at vores CO2-udslip falder vildt. Den faktiske emission er faldet 5,9% siden 1990 (ca. 0,3% om året), og den korrigerede værdi er faldet 15% (mindre end 1% om året). - Og du forklarer selv, at en stor del af faldet skyldes import af flere varer fra især Kina og Indien.
Om fjernvarme: Når vi er nogle, der (langsigtet) vil erstatte en del fjernvarme med el+varmepumper, gælder det især de dårligste og dyreste fjernvarmeforsyninger, hvoraf nogle slet ikke burde være etableret.
Vedrørende kernekraftværker, er det sidste nye, at byggetiden, bl.a. i Japan, nu er nede på 4-5 år, så Danmark kan, hvis vi beslutter det ugen efter klimakonferencen, planlægge i to år og koble det første elværk på nettet i 2016 eller 2017. Bare eet mellemstort af slagsen vil reducere CO2-udslippet ca. 12%. - To stk. med 22%. - Osv.... - Dog højst 36%, som i dag er CO2-andelen fra elsektoren.
Og dog... - HVIS en del fjernvarme - som nævnt - overføres til el+varmepumper, kan CO2-reduktionen nærme sig 50% i 2025 eller 2030.

Re: Fjernvarme og CO2-udslip...!

Og dog... - HVIS en del fjernvarme - som nævnt - overføres til el+varmepumper, kan CO2-reduktionen nærme sig 50% i 2025 eller 2030.

Falder vildt er nok overdrevet.

Men ellers er vi jo meget enige om potentialet og tidsrammen. Jeg har tidligere beskrevet, at hvis DONGs oprindelige investeringsramme til vindmølleplanen blev anvendt til 2 kk-værker ville vi netop runde de 50% mod ca.27% på vindkraftplanen.

Men skridtet skal tages meget snart inden vores naboer løber med løsningen og pengene ikke at forglemme.

Mangler nu kun besltningen...!

Jeg kiggede lige tilbage på denne lærerige debat, hvor konklusionen var, at en stor del af grundlasten bedst og billigst leveres fra 2-3-4 mellemstore konventionelle kernekraftværker (bedst 2 x 2 enheder). Og nu, hvor klimakonferencen er forbi, må næsten hele befolkningen have forstået, at biomasse, vindmøller og solenergi højst kan levere 30% af energien før 2030. Så hvis vi vil af med kullene og neddrosle olie og gas, er der lige præcis kun kernekraften, der kan opfylde kravene.
Hvorfor er beslutningsprocessen så sat totalt i stå??? - Spændende, om vores nye klima- og energiminister har viden og ben i næsen - og altså mod til at forklare vælgerne, hvad der kan og bør gøres, - hvis der altså skal gøres noget!
Nå, nu ser jeg, at Lykke Friis er 100% politisk korrekt, når der spørges om kernekraft. Se:
http://politiken.dk/klima/klim....ece
Til gengæld tyder noget på, at Katharine Richardson tør nævne det unævnelige! - God fornøjelse!

Re: Mangler nu kun besltningen...!

Jeg kiggede lige tilbage på denne lærerige debat, hvor konklusionen var, at en stor del af grundlasten bedst og billigst leveres fra 2-3-4 mellemstore konventionelle kernekraftværker

Hvem konkluderede det ???

I mellemtiden har 9 Europæiske lande (bl.a. Danmark, og flere af de store KK-lande) indgået aftale om at opbygge en fælles Europæisk VE-grid:

http://www.guardian.co.uk/envi...grid

Det betyder at man får optimal udligning af vindenergi, optimal adgang til Europas energilagre og at hver type kraftværk kan installeres der i Europa hvor forholdene egner sig bedst for den givne type elproduktion.

Det betyder helt indlysende at en meget stor del af vindenergien vil blive produceret i lande som DK, og at langt størsteparten af det strøm vi skal levere til gridden vil blive på vindkraft.

Med de ovenstående forhold betyder det mere hvor meget man kan producere pr. kvartal, og helst i de kvartaler hvor nedbør, KK og sol har svært ved at følge forbruget (ad hensyn til bedre udnyttelse af kapaciteten i vandmagasinerne), fremfor om det minutiøst følger det lokale forbrug.

Re: Re: Mangler nu kun besltningen...!

I mellemtiden har 9 Europæiske lande (bl.a. Danmark, og flere af de store KK-lande) indgået aftale om at opbygge en fælles Europæisk VE-grid:

Uhhh det bliver dyrt, og alt sammen pga. nogle møller der alligevel bliver halvt statsfinanceret:)

Re: Re: Re: Mangler nu kun besltningen...!

Uhhh det bliver dyrt, og alt sammen pga. nogle møller der alligevel bliver halvt statsfinanceret:)

Ja, 1-2 øre pr kWh, som altså hører under transmissionsprisen.

Re: Mangler nu kun besltningen...!

Nå, nu ser jeg, at Lykke Friis er 100% politisk korrekt, når der spørges om kernekraft. Se:
http://politiken.dk/klima/klim....ece
Til gengæld tyder noget på, at Katharine Richardson tør nævne det unævnelige! - God fornøjelse

Når man lægger de foreløbige udtalelser sammen fra Klimakommissionen synes man helt fastlåst i et bagudrettet syn på kk, mens vindkraft er eneste åbenbaring uanset svagheder. At udtale sig om kk som udelukkende regulerkraft for vindkraft er vel topmålet af indskrænkethed. Men det bliver stadig mere tydeligt, at forsyningssikkerheden er meget lavt prioriteret nationalt, man lægger tilsyneladende sine kort i udlandet og satser på import áf el produceret på kk, hvilket altid vil have den billigste marginalpris. Endelig er det helt umuligt at vurdere klimakommissionens beslutningsgrundlag for kk med fjernvarme, en mulighed der vil medføre en højeffektiv, fleksibel og meget økonomisk fordelagtig. Ved at overlade sin energiforsyning på energiimport har man lavet det største økonomiske selvmål nogensinde, det vil være alt ødelæggende for dansk økonomi. Og vindkraften kan ikke levere varen, men kan kun være et supplement, det er ikke raketvidenskab.

Så DK som videnssamfund hmmmmm

Re: Re: Mangler nu kun besltningen...!

Broerne over Storebält og Öresund er interessante af flere aarsager.

Dels er de blevet til i en periode, hvor man med fynd og klem har privatiseret mest muligt. Men alligevel synes der aabenbart ikke at väre stemning for at aktierne i A/S Storebält skal udbydes til salg paa det internationale marked.

Og mens man havde travlt med at faa landets elforsyning lagt om til uafhängige forretningsselskaber, kunne man, da man for nogle aar siden konstaterede at tilbagebetalingen af broernes byggepris forlöb hurtigere end först antaget, notere at der var langt större interesse hos befolkningen for at komme billigere over broerne, end at driftsselskaberne i stedet for skulle opnaa en bedre indtjening. Og saa blev resultatet noget saa själdent som en prisnedsättelse!

Men undskyld vi er vist udenfor emnet.

Et indenlandsk KKvärk vil, saasnart man har fastslaaet den realiserede byggepris, medföre en strömpris, som i höj grad vil ligge fast i de fölgende 60 aar.

En havmöllepark vil i sin driftstid paa ca 20 aar have en höjere grad af variable omkostninger, som kan blive paavirket af et stigende prisneveau. Og de to fölgende generationer af möller paa det paagäldende omraade vil medföre strömproduktionsomkostninger, som vil blive helt bestemt af de prisniveauer, som vil väre gäldende i disse to fölgende 20aarsperioder.

El der modtages fra andre lande via HVDC kabler skal handles (hver gang!). Og strömprisen vil väre fuldt variabel og helt afhängig af prisniveauet uanset hvilket type anläg der er produceret paa.

Og jeg vil vove at paastaa, at der i de kommende 70 aar vil komme adskillige situationer med voldsomme ökonomiske udsving foraarsaget af bl.a. de svindende raaoliereserver.

Det ville nok väre värd at overveje, hvilken grad af stabilitet i strömpriserne, man kunne tänke sig fremover.

Re: Re: Re: Mangler nu kun besltningen...!

Det ville nok väre värd at overveje, hvilken grad af stabilitet i strömpriserne, man kunne tänke sig fremover.

Hmmm, Svenskerne betalte 10 kr/kWh for strømmen d. 18. december, og imorgen ryger den op på 7,5 kr/kWh. Det skyldes selvfølgelig at deres KK-værker er i knæ (30 år efter de er bygget), så de for enhver pris må importere al den strøm de overhovedet kan.

Man kunne jo prøve at cutte alle Svenske udvekslingsforbindelser, og se om priserne dermed bliver mere stabile i Sverige.

Mit gæt er at der vil opstå et sandt slagsmål på markedet om den strøm der er tilbage, og dermed LANGT højere priser.

Til gengæld vil den falde i DK-Øst ;-)

Hvis de derimod får nogle tykkere forbindelser, ikke bare til nabolandene, men til hele Europa, så får de et meget større udbud og dermed en meget lavere pris i en lignende situation.

Mon ikke der er nogen derude i Europa der kan levere lidt strøm billigere end 7,5 kr/kWh ?

Re: Re: Re: Re: Mangler nu kun besltningen...!

Hmmm, Svenskerne betalte 10 kr/kWh for strømmen d. 18. december, og imorgen ryger den op på 7,5 kr/kWh. Det skyldes selvfølgelig at deres KK-værker er

Disse høje momentale priser skyldes planlagte kortvarige stop modsat ex. vindkrafts lange uvarslede stop. Men for at blive i samme retorikspor, kunne vi jo stoppe kk bare en time i EU, så skulle vi alle sammen se mærkelige priser, men come on det er vel ikke sagens kerne. Udveksling er fint, men leve af andre landes produktion er en økonomifadæse af rang.
Man skal bare huske ved udvekslingen, at udlandet nok ikke lige køber vindkraftel på tilfældige tidspunkter til en pris af 51 øre/kwh.

Re: Re: Re: Re: Re: Mangler nu kun besltningen...!

Disse høje momentale priser skyldes planlagte kortvarige stop modsat ex. vindkrafts lange uvarslede stop. Men for at blive i samme retorikspor, kunne vi jo stoppe kk bare en time i EU, så skulle vi alle sammen se mærkelige priser, men come on det er vel ikke sagens kerne. Udveksling er fint, men leve af andre landes produktion er en økonomifadæse af rang.

Hvad er det for noget vrøvl, Thomas?

Hvis de unormalt høje priser skyldes planlagte stop her midt i vinterkulden, så har de godt nok haft mange af dem på det sidste.

Hvorfor stiger prisen ikke sådan, under vindkraftens laaange uvarslede stop, når den ryger helt op i 10 kr ved KK's planlagte stop ???

Glem din søforklaring! Priserne stiger, fordi 4 reaktorer er nede, og har været det i hvert fald det meste af 2009. Udfordringen er nu at få vandmagasinerne i Skandinavien til at række frem til vårflod, hvilket afhænger af hvor kold og lang vinteren bliver. Hvis det tyder på en lang og kold vinter, skal vandstanden for denne årstid selvsagt ligge over medianen. Den ligger lige under!

Det kan de kun løse på to måder:
- importere mest muligt strøm
- sørge for at forbrugerne bruger mindst muligt strøm.

Især det sidste giver høje priser, da man i princippet overbyder de forbrugere der betaler variabel elpris (tung industri) så man beholder strømmen i magasinerne. Samtidig ansporer det også nabolandene til at producere så meget overskudsstrøm de kan sende over kablerne som muligt, da prisen er favorabel.

Man skal bare huske ved udvekslingen, at udlandet nok ikke lige køber vindkraftel på tilfældige tidspunkter til en pris af 51 øre/kwh.

Hvad har det med sagen at gøre?

Udlandet køber strømmen til markedsprisen, uanset Horns Rev II's prisgaranti. Når markedsprisen stiger, betaler staten bare det mindre i prisgaranti. Og husk, det gælder kun i 12 drift år af møllernes 25 driftår! Resten af tiden tjener Dong bare mere i lignende situationer.

Gem din tåbelige argumentation til det første KK-værk bliver opført og drevet i Europa, på helt private midler, uden prisgaranti eller støtte!!!

Det var halvt en spøg...!

Lidt en spøg, at jeg konkluderede det med kernekraften. - Men tak for opbakningen!
Søren: Du har ret i, at hvis det nævnte europæiske super-grid kommer op at stå, så blivet det muligt at anvende mere "ustyrlig" energi, altså vel især vindkraft. - Men hvad er sandsynligheden for en så gennemgribende politisk beslutning - og tidsperspektivet?
Thomas W: Har Katharine Richardson virkelig udtalt, at kernekraft skal være "regulerkraft for vindkraft"? - Så har du ret i, at det er en temmelig "politisk" udtalelse! - Ja, man tror det næppe!!!
Omvendt må man jo erkende, at hvis vi/man/de virkelig VIL have flere vindmøller, så bliver det nødvendigt at regulere en del på kk-effekten. - Og derved øge strømprisen... - af to grunde!

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mangler nu kun besltningen...!

Søren Lund:

Glem din søforklaring! Priserne stiger, fordi 4 reaktorer er nede, og har været det i hvert fald det meste af 2009. Udfordringen er nu at få vandmagasinerne i Skandinavien til at række frem til vårflod, hvilket afhænger af hvor kold og lang vinteren bliver.

Du glemmer to reaktorer, barsebæk 1+2 der er lukket af politiske grunde. Du beder 10 reaktorer om at gøre 12 reaktorers arbejde imens der forceres en renovering igennem der både skal levetidsforlænge og uprate så der kan holdes produktionsplaner til 2020.

Selvfølgelig går det ikke problemfrit! Du benytter enhver lejlighed til at fortælle om sammenfaldet mellem denne vinters høje priser og tilstedeværelsen af kernekraft.

Skal vi ikke hævet niveauet lidt og kigge på en årsagsforklaring i stedet for at snakke om sammenfald?

Kunne det ikke tænkes at kernekraften lider under politisk syltning der startede allerede i 80erne?

En helt anden ting omkring vandkraft: Isdannelse gør det ikke nemmere at garantere produktion.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mangler nu kun besltningen...!

Gem din tåbelige argumentation

Der har været nogle planlagte stop, som er varslet dagen forinden, jeg ved ikke hvorfor du ikke er bekendt hermed.

Men lidt mere vrøvl fra min side. Det som foreslåes vedrørende gridden(jfr. Lund) er i al enkelhed, at vi producerer en masse vindkraft på helt ureguleret vis, hvorefter vi ved national overskudselproduktion eksporterer denne til gridden med massive tilskudsbeløb, altså ren underskudsforretning. Når det så ikke blæser så importerer vi el i stor stil produceret på kk, altså en ren underskudsforretning for DK, det er s.. da ikke særlig smart.

MEN hvis man ikke bekymrer sig om danskernes økonomi og mulighed for at have et arbejde, ja så betyder det intet.

Men sådanne holdninger er meget fremstående og fastholder vores store forbrug af fossile brændsler. Med de sidste par tråde om kk kan jeg se billedet af en supertanker med olie forlade Emiraterne med kurs mod DK, mens kernekraftværkerne står i baggrunden og snurrer, det er virkeligheden allerede nu.

Re: Det var halvt en spøg...!

Men hvad er sandsynligheden for en så gennemgribende politisk beslutning - og tidsperspektivet?

Ja, det ser jeg også frem til at høre mere om, bl.a. her i Nøren. Foreløbig har jeg skrevet til redaktionen og spurgt til om ikke en SÅ vigtig nyhed på området fortjener at blive taget op, nu hvor den snart er en uge gammel. Men det glæder mig da hvis det er fordi man gør sig umage med at få alle fakta, aspekter og ikke mindst enheder på plads først ;-)

Mon ikke sandsynligheden for en politisk beslutning er meget høj, siden man kan formulere flg:

"Europe's first electricity grid dedicated to renewable power will become a political reality this month, as nine countries formally draw up plans to link their clean energy projects around the North Sea."

- så er der jo nok et og andet, de allerede er enige om.

Tidshorisonten er vel også relativt veldefineret, den spæde start og store perspektiv taget i betragtning:

2010:
"By autumn, the nine governments involved - Germany, France, Belgium, the Netherlands, Luxembourg, Denmark, Sweden and Ireland and the UK - hope to have a plan to begin building a high-voltage direct current network within the next decade."

2020:
"It will be an important step in achieving the European Union's pledge that, by 2020, 20% of its energy will come from renewable sources."

2050:
"The 2020 target is just the beginning and then we've got to aim for 2050 with a decarbonised electricity supply - so we need all the renewables we can get."

Jeg synes det er mest værd at bemærke, at dette reelt forbinder al elkraft i Europa, med alle forbrugere, og ikke mindst det 180 TWh / 30 GW store eksisterende batteri!

Dermed kan vind og KK nemlig i stor stil supplere hinanden, i stedet for at ødelægge økonomien for hinanden, og samtidig placeres der i Europa, hvor det hver især fungerer bedst ;-)

Is ved vandkraftværker...?

Lars: Jeg mener, at vandindtagene til vandkraftværkerne ligger meget dybt under overfladen af reservioret, - vel næsten ved bunden?
Derfor aldrig problemer med isdannelse.
Husk, det går ikke ud over kraftværkets effekt, at indtagene ligger dybt, for trykket vokser jo med ca. 1 bar for hver 10 meter, du dykker! - Så det er altid højdeforskellen mellem reservoirets overflade og udløbet fra kraftværkets turbiner, der bestemmer effekten.