Interaktivt kort: Sådan påvirker temperaturstigninger kloden
De britiske myndigheder har lanceret et interaktivt kort, der viser konsekvenserne, hvis temperaturen stiger mere end to grader. Det skal overbevise kritikerne om, at en ny klimaaftale er nødvendig.
Læs også
-
Leder: Klimatopmødet har gode chancer uanset vores lokale dramatik
-
Havet stod 40 meter højere sidst CO2-indholdet var som i dag
-
Drivhusgasser: Kun vandmiljøplaner redder os fra total fiasko
-
Ingeniørens klima-satsning: Ti teknologier, der kan køle kloden
Læs mere om
Dokumentation
De britiske myndigheder har inden klimatopmødet i København til december lanceret websiden ’actoncopenhagen’, der skal bruges til at understrege vigtigheden af, at verdens topledere omkring jul vedtager en aftale, der forhindrer temperaturen i at stige mere end to grader.
I den forbindelse har det britiske udenrigsministerium og ministeriet for energi- og klimaforandringer sammen med en række ledende videnskabsfolk fra blandt andet Met Office Hadley Centre, der beskæftiger sig med klimaændringer, lanceret et interaktivt verdenskort.
Kortet skal være med til at overbevise selv de mest klimakritiske røster om, at klimaforandringerne får indflydelse på mennesker over hele kloden.
Og at det derfor er vigtigt med en aftale i København.
»Kortet viser, at der ikke kunne være mere på spil, end der er i København til december,« sagde den britiske minister for energi- og klimaforandringer Ed Miliband, ifølge theengineer.co.uk, da kortet blev offentliggjort.
Kortet viser, hvordan blandt andet tørke, hungersnød, skovbrande og tropiske orkaner alt sammen påvirker forskellige dele af kloden, hvis temperaturen får lov til at stige mere end to grader.
»Hvis udslippene fortsætter med samme hastighed som nu, stiger temperaturen formentlig med fire grader inden år 2100 eller måske endda væsentligt tidligere. Videnskaben fortæller os, at det vil have voldsomme og udbredte følger for hele kloden, så vi bliver nødt til at handle nu og reducere emissionerne for at undgå vand- og fødevaremangel i fremtiden,« sagde Vicky Pope fra Met Office, der har været med til at udvikle kortet.






