Nu skal danskerne køre i nødsporet
Kørsel i nødsporet og bedre trafikstyring på motorvejene omkring København er mellem de projekter med intelligent trafikstyring, som politikerne i går bevilgede godt 120 millioner kroner til.
Det er fristende at tænke på nødsporet, når bilkøerne går i baglås i myldretiden. Men nødspor er ofte bygget med et tyndt lag asfalt, der ikke holder til tæt eller tung trafik. (Foto: Wikipedia)
Læs også
-
Ingeniørens Visionarium: Trafikstyring kan udskyde vejprojekter
Læs mere om
Dokumentation
Kørsel i nødsporet, bedre trafikstyring på Amagermotorvejen og et løft til Helsingørmotorvejen.
Det er nogle af de projekter, forligspartierne bag den grønne transportpolitik - regeringen og oppositionen - i går blev enige om at få i gang med det samme.
I Infrastrukturfonden blev 600 millioner kroner sat af til intelligente transportsystemer (ITS). Projekterne skal løbe frem til 2014 og pengenes udmøntes i løbende puljer, der godkendes en gang om året.
Vejdirektoratet har tidligere fortalt Ingeniøren om nogle af projekterne på tegnebrættet, og nu er en række af forslagene godkendt.
Det drejer sig blandt andet om 21 mio. kr. til et forsøg med at køre i nødsporet på en udvalgt strækning mellem Værløse og Skovbrynet på Hillerødmotorvejen. Denne strækning er stærkt overbelastet i myldretiden om morgenen og eftermiddagen, og i første omgang bliver det på de tidspunkter, at elektroniske tavler vil dirigere en del af trafikken over i nødsporet, så motorvejen på den måde får tre spor.
Forsøget falder sammen med, at motorvejsbroen over S-banen ved Skovbrynet i retning mod København alligevel skulle ombygges næste år, og i den forbindelse bliver der etableret et ekstra spor, og nødsporet frem mod broen bliver forstærket, så det kan klare vedvarende trafik.
Bedre trafikstyring på Amagermotorvejen
Derudover er 62,8 mio. kr. sat af til første del af et nyt trafikstyringssystem på Amagermotorvejen. Trafikken er eksploderet, siden Øresundsbroen åbnede, og det giver ikke alene dårlig fremkommelighed med 87.000 daglige biler på motorvejen, men også en øget risiko for uheld.
Planen bliver at kopiere en stor del af den løsning, der er taget i brug på Motorring 3 mellem Køge Bugt-motorvejen og Helsingørmotorvejen, hvor der er opsat variable tavler med advarsler om bilkøer, og hvor der bliver indført variabel hastighedsregulering ud fra detektorers målinger af trafiktætheden. Desuden vil kameraovervågning holde styr på, hvad der sker på vejene, hvis der alligevel sker uheld.
Trafikdata i realtid fra GPS
3 mio. kr. er endvidere sat af til at undersøge mulighederne for at samle trafikinformation op i realtid ved brug af GPS’er, og 30 mio. kr. er sat af til udvidelser af ITS på Helsingørmotorvejen.
Disse 30 mio. kr. er taget fra næste års budget.
For at holde styr på det hele er 5 mio. kr. gået til at oprette et ITS-udviklingsforum, som bliver et offentligt-privat samarbejde, som skal styre de ovennævnte aktiviteter. Partnerne bliver DTU Transport, Aalborg Universitetscenter, Vejdirektoratet, Færdselsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Dansk Industri, Dansk Erhverv, FDM samt ITS-Danmark.
