Her er 32 gode steder at suge varme ud af jordens indre
Energistyrelsen peger i en ny redegørelse på de steder i Danmark, hvor der kan hentes varme op fra undergrunden og hvor der samtidig er et fjernvarmenet, der kan tage imod den.
Energistyrelsens kort over, hvor der er givet eller søgt om tilladelse til geotermiske boringer.
Fakta
Læs også
-
Storbritannien på vej med landets første geotermiske kraftværk
Læs mere om
Dokumentation
32 danske fjernvarmeværker kan godt begynde at overveje, om de skal skifte deres kedler og motorer ud med varme kilder.
I en netop udkommet redegørelse, ’Geotermi – varme fra jordens indre’, udpeger Energistyrelsen de steder, hvor der vil være mulighed for at stikke rør flere kilometer ned i undergrunden og hive varme op, fordi de rette geologiske betingelser muligvis er til stede, og der samtidig er et fjernvarmenet af en passende størrelse.
Således er det kun fjernvarmeanlæg med en årlig afsætning på mindst 400 TJ, der kan producere geotermisk varme til konkurrencedygtige priser, vurderer Energistyrelsen.
Ifølge en beregning som Dansk Fjernvarme har foretaget for ing.dk svarer det til, at et fjernvarmenet skal dække godt 6.000 standardhuse, før det kan betale sig at etablere et geotermisk anlæg.
Etableringen af et geotermisk anlæg er forholdsvis bekostelig. Inden anlægget kan etableres, er det nødvendigt at undersøge, hvor meget varme der kan hentes op fra undergruppen. Det kræver en række geologiske undersøgelser, boringer og prøvepumpning, inden det kan afklares, om der er vand nok i sandstenslagene til at det kan betale sig at gå i gang.
Alt i alt vurderer civilingeniør Søren Frederiksen fra Energistyrelsen, at det kan løbe op i omkring 100 millioner kroner alene for boringerne. Hertil kommer så anlægget, som koster i omegnen af 100 millioner kroner.
Til gengæld er et geotermisk varmeanlæg billigt i drift, og CO2-neutralt – forudsat at den energi, der bruges til at holde anlægget kørende, stammer fra vedvarende energikilder.
Mads Keller, der er økonom i Dansk Fjernvarme og sekretær for foreningens erfagruppe for geotermi, mener, at de 32 fjernvarmenet, der bliver udpeget i rapporten, kan overveje at lægge om til geotermisk varme:
»Hvis de lige har fået en ny kedel, så bør de nok ikke gøre det foreløbig, men for værker, der alligevel står og skal skifte ud, så kan det en god idé, men det kræver en beregning af de økonomiske konsekvenser,« siger han.
I løbet af nogle måneder planlægger Energistyrelsen at følge op med en redegørelse for internationale erfaringer og økonomiske forhold.
