Overraskede forskere: Skibe udleder langt mindre svovl end forventet
Opdateret: Skibstrafikken står kun for 37 procent af svovlforureningen i Danmark, viser ny rapport, der tegner et helt nyt billede af skibenes bidrag. En del af forklaringen er, at flere skibe lægger kursen gennem Øresund, så udslippet blæser til Sverige.
Skibsfartens andel af svovlforureningen over Danmark er ikke 68 procent, men kun 37 procent, viser ny forskning.
Læs også
Læs mere om
Historien om skibsfartens svovlforurening af dansk luft skal skrives om.
I hvert fald hvis det står til Danmarks Miljøundersøgelser og Aarhus Universitet, som i dag, onsdag, har offentliggjort et stort, nyt forskningsmateriale om forureningen fra skibe i farvandene omkring Danmark.
Hvor det i årevis har været den etablerede konklusion i forskningsverdenen, at 68 pct. af koncentrationen af svovloxider i luften over Danmark stammer fra skibstrafikken i Øresund, Storebælt, Kattegat m.fl., skal denne andel justeres ned til 37 pct. med virkning fra 2007.
»Vi kan registrere, at allerede i 2007 slog de skærpede krav til svovlindholdet i skibenes brændstof i stort omfang igennem. Skibene omkring Danmark sender uden tvivl langt mindre svovloxid op gennem skorstenen end tidligere,« siger seniorforsker Thomas Ellemann fra Danmarks Miljøundersøgelser.
Samtidig forudser forskerne frem mod 2020 en reduktion på hele 91 pct. i udledningen af svovldioxid fra skibsfarten omkring Danmark som følge af gradvist skærpede reduktionskrav til svovlindholdet i skibenes brændstof.
Fra 2015 vil maksimumkravet til svovlindholdet i skibenes brændstof således falde til 0,1 pct. i de særlige maritime miljøzoner, som farvandene omkring Danmark er en del af.
I mindre privilegerede dele af internationalt farvand har skibene tilladelse til at bruge brændstof med et svovlindhold på 3,5 pct. eller derover.
Svovlgas blæser til Sverige
Det er dog langt fra den renere fuelolie, som er hele årsagen til det dramatiske fald på 31 procentpoint i skibsfartens andel af den samlede svovlgasfourening af luften over den danske landjord.
Meget af nedjusteringen skyldes også den simple kendsgerning, at svovloxiderne fra skibsmotorerne blæser forbi Danmark, enten til havs eller til Sverige.
De hidtidige opgørelser over skibsfartens svovlforurening har nemlig kalkuleret med, at størsteparten af den internationale skibstrafik sejler fra Nordsøen til Østersøen eller omvendt via Storebælt. Den nye DMU-analyse – som baserer sig på konkrete iagttagelser at skibstrafikken gennem de danske farvande – konkluderer, at langt flere skibe end hidtil antaget vælger at skyde gennem Øresund frem for Storebælt.
Den forskel har ifølge Thomas Ellermann stor betydning for den del af skibsfartens svovlforurening, som rent faktisk driver ind over dansk land.
»Med den nye og langt mere præcise opgørelsesmetode kan vi konstatere, at en større del af skibenes forurening med svovloxider bliver hængende over havet end hidtil antaget. Og fordi en større del af skibstrafikken sejler gennem Øresund blæser en større andel af de udledte svovloxider med vestenvinden til Sverige eller andre områder,« siger Thomas Ellermann.
Ved at iagttage skibenes sejlruter og hastighed gennem danske farvande har forskerne også været i stand til at konkludere, at skibene typisk sejler med en noget mindre motorydelse end de 80 pct., som har ligget til grund for de tidligere analyser.
Større andel fra transport og brændeovne
Forskerne bag den nye analyse understreger, at nedjusteringen af skibstrafikkens andel af svovloxid-forureningen ikke betyder, at luften over Danmark med et snuptag er blevet mindre forurenet med svovloxider.
»Svovloxid-koncentrationen i luften er den samme som hidtil, vi kan bare konstatere, at skibsfarten giver et mindre bidrag til denne forurening, end vi hidtil har troet,« siger Thomas Ellermann.
Han peger på forskellige forureningskilder som f.eks. brændeovne, biler, lastbiler og kraftværker, der fra i dag må påtage sig et større ansvar for svovloxid-forureningen i Danmark.
Forskerne kan dog ikke sige noget om, hvorvidt der er tale om, at én enkelt forureningskilde – som brændeovnene – i større omfang end de andre forureningskilder har været undervurderet som bidragsyder til den samlede svovlforurening.
»Det aspekt har ikke indgået i vores arbejde, så vi må bare nøjes med at konkludere, at de øvrige forureningskilder under ét bidrager med en større andel af svovlforureningen, end vi har troet,« siger Thomas Ellermann.






