/energi

Strid om spildvarme fra kølediske: Se regneeksemplerne her

Kan det - eller kan det ikke betale sig at udnytte spildvarmen fra supermarkedernes kølediske. Det er Skat og kølebranche fundamentalt uenige om. Se vores regneeksempler her.


Fakta

Supermarkedernes klimaproblem
Varmespild fre supermarkeders køle- og frysediske er beregnet til samme varmemængde som 130.000 parcelhuses årlige varmebehov.
Så lang er tilbagebetalingstiden
Ingeniøren har taget Skat på ordet og regnet tre tænkte eksempler igennem for rentabilitet. Se resultaterne nederst i artiklen.

Læs også

Af Kent Krøyer, lørdag 24. okt 2009 kl. 16:00

Skatteministeriet og kølebranchen er voldsomt uenige om, hvorvidt energiafgifterne forhindrer Danmarks supermarkeder i at udnytte den betydelige varmemængde, der produceres i de tusinder af køle- og frysediske - og som blot luftes ud til fuglene.

Chefkonsulent i Skatteministeriet Jens Holger Helbo Hansen, som medvirkede til reglernes udformning for 13 år siden, siger, at der slet ikke er tvivl om, at det afgiftsmæssigt set kan betale sig at udnytte overskudsvarme.

»Overskudsvarmen er i sagens natur gratis, så selv om den beskattes, er varmen billigere end den varme, man køber med en højere afgift,« siger Jens Holger Helbo Hansen.

Ingeniøren beskrev 9. oktober, at Danmark kunne sænke sit CO2-udslip med 0,9 procent, hvis supermarkederne udnyttede overskudsvarmen fra køle- og frysediske.

Men realiteten er, at meget lidt af varmeproduktionen i praksis udnyttes. Efter Ingeniørens oplysninger er kun Coop Danmark i gang med at udnytte køledisk-varmen til brugsvand. Og det sker kun i nybyggede, store supermarkeder, og højst 10-15 procent af varmen udnyttes. Resten smides ud.

Men hvad skyldes det. Er afgifterne for komplicerede, så supermarkederne opgiver at finde ud af dem?

»Nej - dem, der sælger udstyr til at udnytte overskudsvarmen, er ingeniører. De kan sætte sig ind i reglerne og oplyse supermarkederne om de økonomiske konsekvenser af at udnytte overskudsvarme,« siger Jens Holger Helbo Hansen.

Kølefolk: Afgifter står i vejen

Kølebranchen fastholder imidlertid, at afgifterne står i vejen for en miljørigtig genanvendelse af varmen.

Direktør og civilingeniør Torben Hansen, kølefirmaet Advansor:

»Det er jo indiskutabelt, at meget store mængder varme smides ud i supermarkederne på grund af afgiftsreglerne. Hvis Skat mener, at vi ikke kan finde ud af reglerne, så er det hele kølebranchen, der skal på kursus. Alle er jo enige om, at det går tosset til i Danmark. Det mener man i øvrigt også i udlandet. I Norge taler man nu om, hvordan man kommer fra 95 procents udnyttelse af varmen til 100 procent.«

Energikonsulent Gert Nielsen, rådgivningsfirmaet Sweco i Norge, er specialist i systemanalyse, herunder udnyttelse af overskudsvarme fra norske supermarkeder.

»Det er utroligt, at det afgiftsproblem stadig findes i Danmark. I Norge udnyttes det meste af kølediskenes varmeproduktion, fordi vi ikke betaler ekstra afgifter, når først strømmen til køledisken er betalt,« siger Gert Nielsen.

Chefkonsulent Jens Holger Helbo Hansen oplyser, at reglerne ikke skelner imellem supermarkeder og den varmeforbrugende industri, som salt-, cement- og papirfremstilling.

Det var da også disse erhverv, som reglerne blev i sin tid udtænkt til.

»Det kan da godt være, reglerne ikke er optimale for supermarkeder. Men vis mig et rigtigt regneeksempel, som viser, at det ikke kan gå at udnytte egen produktion af varme, set i forhold til, hvad det koster at købe varme til fuld pris. Det tvivler jeg på, at kølebranchen kan. Men hvis den kan, så vil vi da kikke på reglerne,« siger chefkonsulenten.

Han understreger dog, at der næppe kommer særlige regler for supermarkeder.

Han mener, at gratis ressourcer som overskudsvarme kan beskattes op til 99 procent – og så vil det stadig være fordelagtigt at udnytte den.

Supermarkederne og kølebranchen har dog en anden synsvinkel:

»Vi kan godt regne i kølebranchen. Det er et faktum, at det meste af supermarkedernes varme smides ud. Skat har ret i, at det er billigere at betale 20 øre/kWh for overskudsvarme end at købe fjernvarme for 50 øre/kWh,« siger Tom Gøttsch fra kølefirmaet Superkøl.

»Men en ombygning, der udnytter varmen, løber kun rundt, hvis den installeres i nye butikker. De fleste danske supermarkeder er jo bygget, og de accepterer ikke en ombygning, der først betaler sig tilbage på otte-ti år. Derfor vil varmen fortsat blive smidt ud,« siger Tom Gøttsch.

Tre regneeksempler

Ingeniøren har taget Skat på ordet og regnet rentabiliteten for udnyttelse af overskudsvarme på tre forskellige køleanlæg i supermarkeder.

Først de fælles forudsætninger:
Sammenhængen mellem varme og elforbrug er beskrevet i ligningen:
Produceret varme = strømforbrug * (COP + 1)

COP-værdi er et udtryk for et kølesystems effektivitet. Supermarkedernes gennemsnitlige COP-værdi er 2 om sommeren, hvor størstedelen af varmeproduktionen sker, fordi kølebehovet stiger med sommertemperaturen.

Elpris ifølge Energitilsynet:
1,94 kr/kWh for private
0,81 kr/kWh for supermarkeder

Fjernvarmepris (Københavns Energi):
0,56 kr/kWh

Pris for supermarkeders eventuelle egetforbrug af varme fra kølediske:
54,41 kr/GJ = 0,20 kr/kWh (på grund af nedsættelse af godtgørelse for elafgift)

Eksempel 1
Supermarked bruger køledisk-varme til varmt brugsvand
Gennemsnitligt elforbrug for supermarkedets kølediske 120.000 kWh/år. Årlig varmeproduktion: 120.000 kWh * (COP+1) = 360.000 kWh. De største butikker kan skønsmæssigt bruge højst 15 procent af varmen (Coop skønner maks. 10-15 procent), dvs. 54.000 kWh/år

Der betales kun afgift om vinteren, så halvdelen af varmeforbruget er uden afgift.
Dermed spares 27.000 kWh * 0,56 kr/kWh om sommeren = 15.120 kr., og om vinteren 27.000 kWh * (0,56 kr/kWh - 0,20 kr/kWh) = 9.720 kr/år. Ialt 24.840 kr/år.
Cirkapris for ombygning af ældre supermarkeder, ifølge Coop: 200.000 - 250.000 kr.

Herved bliver tilbagebetalingstiden 8-10 år (hvis renten er nul).

Ekstra installation til varmeudnyttelse ved nybygget supermarked: 150.000 kr.
Herved bliver tilbagebetalingstiden 6 år (hvis renten er nul)



Eksempel 2
Supermarked sælger 30 procent af varmeproduktionen til en boligforenings varme brugsvand:


Forudsætninger:
(Gennemsnitligt elforbrug for supermarkedets kølediske 120.000 kWh/år) Årlig varmeproduktion: 120.000 kWh * (COP+1) = 360.000 kWh Ifølge Skat skal godtgørelsen af elafgift nu nedsættes med 32,5 procent af salgsprisen. Det svarer til en afgift på 32,50 kr per 100 kroners salg af varme.

Salgsprisen for supermarkedsvarme skønnes forhandlet, så den svarer til Københavns Energis pris 0,5623 kr/kWh minus salgsafgift, og resten deles i porten mellem supermarked og boligforening:

Skønnet 30 procent af varmen (=108.000 kWh) kan dermed sælges til cirka 0,32 kr/kWh (inklusiv 32,5 procents afgift) = 34.560 kr/år inklusiv afgift, 26.083 kr/år eksklusiv afgift.
Boligforening sparer 108.000 * (0,56 kr/kWh - 0,32 kr/kWh) = 25.920 kr/år.
Afgift til staten fra supermarked: 8.477 kr/år.
Supermarked tjener netto: 26.083 kr/år.

Ombygning af ældre supermarkeder til varmesalg, ifølge Advansor: 300.000 kr.

Herved bliver tilbagebetalingstiden 11 år (hvis renten er nul)


Eksempel 3
Supermarked sælger 80 procent af varmeproduktionen til en boligforenings varme brugsvand
:

Eksemplet kræver, at kondenseringstrykket øges, og det koster cirka 30 procents ekstra elforbrug = 40.000 kWh * 0,81 kr/kWh = 32.400 kr/år. Og det udløser også en ekstra statsafgift på 0,66 kr/kWh for ekstraforbruget. Det giver (160.000 kWh * 0,30) * 0,66 kr/kWh = 31.680 kr/år.

Oveni kommer en skønnet omkostning til myndighedskrævet kalibrering af varmemåler på 10.000 kr/år. Ekstra regnskab og revision er her sat til nul.

(Elforbrug for supermarkedets kølediske er nu 160.000 kWh/år)
Årlig varmeproduktion: 160.000 kWh * (COP+1) = 480.000 kWh Ifølge Skat skal godtgørelsen af elafgift nedsættes med 32,5 procent af salgsprisen. Det svarer til en salgsafgift på 32,50 kr per 100 kr's salg af varme.

Salgsprisen for supermarkedsvarme skønnes nu atter forhandlet, så den svarer til Københavns Energis fjernvarmepris 0,5623 kr/kWh minus statsafgifter og ekstra omkostninger, og resten deles i porten mellem supermarked og boligforening:

Skønnet 80 procent af varmen (=384.000 kWh) kan nu sælges til cirka 0,4179 kr/kWh = 160.474 kr/år inklusiv begge afgifter, kalibrering og øget el, 56.335 kr/år eksklusiv afgifter og øget elforbrug.
Boligforening sparer 384.000 * (0,5623 kr/kWh - 0,4179 kr/kWh) = 55.450 kr/år.
Salgsafgift til staten fra supermarked: 30.059 kr/år.
Ekstra elafgift til staten fra supermarked: 31.680 kr/år.
Ekstra el-omkostning: 32.400 kr/år.
Myndighedskrævet kalibrering: 10.000 kr/år.
Supermarked tjener netto: 56.335 kr/år.

Ombygning af ældre supermarkeder til varmesalg, ifølge Advansor: 300.000 kr.
Herved bliver tilbagebetalingstiden 5 år (hvis renten er nul).

Ved nybyggeri af supermarked kan de ekstra byggeomkostninger til varmesalg holdes på 150.000 kr.

Herved bliver tilbagebetalingstid: 2,6 år (hvis renten er nul).



24. okt 2009 kl 23:32

Niels Dybdahl

Opvarmning af bygning?

Hvorfor kan supermarkedet ikke bruge varmen til opvarmning af bygningen? Så ville den da kunne bruge mere end 15%


25. okt 2009 kl 00:54

martin gosvig

Re: Opvarmning af bygning?

undre mig også lidt over man snakker COP værdier på kølediske der er vidt åbne ud i rummet.. Fatter ikke man ikke laver køleskabe med glasdøre istedet.
og udnytte spildvarmen ville vel ikke være så svært, kan vel bare køre de forskellige kølerør til et stort kompressor anlæg ala varmepumpe som trækker varmen ud og sender den ud i butikken..


25. okt 2009 kl 01:19

Baldur Norddahl

Meningsløs beskatning

En fritstående køledisk, som ikke er forbundet til et centralt køleanlæg, vil altid tilføre rummet en netto opvarmning. Jeg antager at supermarkedet ikke bliver beskattet af at have denne type køledisk stående.

Skifter supermarkedet til kølediske med centralt køleanlæg, så skal de pludselig beskattes hvis overskudsvarmen udnyttes til at varme rummet op.

Skat skal ikke blande sig i hvilken teknisk løsning der er valgt.

Der er noget helt galt når man beskatter effektiv udnyttelse af energi.


25. okt 2009 kl 11:30

Christian Halgreen

Reduktion af fradrag - ikke værdibeskatning

For at forstå det rimelige, skal vi se på baggrunden. Som el-forbrugere betaler vi el-afgift, p.t. 55 øre/kWh, af vores forbrug. Det er en af de grønne afgifter, der udover at betale for sygehusene og krigene har til formål at tilskynde os til at spare på energien. Erhvervsvirksomhender kan få fradrag for den el, der benyttes til procesformål ( motorer, IT-udstyr, lys m.v. ) men ikke til opvarmning.
Derfor er princippet, at der skal betales elafgift at den el, der bruges til opvarmning også gennem varmepumper - og de pumper,der pumper varmen ud af luften i supermarkedet.
Hvis man vil fjerne dette "problem", kunne man ændre reglerne, så detailhandel betaler elafgift af hele sit forbrug. Så ville det ikke alene kunne betale sig at anvende spildvarmen. Så ville det også tilskynde forretningerne mere til at spare på el ved at isolere køle- og frysediske, sætte låger på etc.


25. okt 2009 kl 11:37

avatar

Vagn Kjær-Hansen

Skæv beskatning

Måske er det basale problem, at supermarkederne (og andet erhverv) i første omgang får energien så billigt. Når de ikke betaler elafgift, er deres grundlæggende incitament til at spare jo meget mindre.


25. okt 2009 kl 12:53

otto dittmann

En "kold skulder" til "varm luft"

Jeg savner i de fremlagte regneeksempler et estimat af de øgede vedligeholdelsesomkostninger på det mere komplicerede genvindingssystem for udnyttelse af spildvarme. Ligesom der bliver tale om driftudgifter til pumper m.m. samt ulemper fra mindre fleksibilitet, der uomgængeligt opstår, når systemerne sammenbygges og bliver drift-afhængige af hinanden.

MEN en helt anden sag _ nok meget vigtigere : Jeg undres over, at der ALTID skal kæmpes for at opnå fornuftige og gunstige ordninger, når SKAT er involveret ?

Jeg er klar over, at min opfordring af nogle kan findes anstødelig og opfattes som en provokation.... MEN det er konkret således i Danmark, at SKAT til enhver tid "finregner " til mindste detalje hvorledes der kan hentes de største skatteindtægter. Og de overordnede mål lades helt naturligt ude af denne sammenhæng, hvor dedikerede "chefkonsulenter" ( sagde nogen : DJØF ? ) finregner. Læs i nærværende indlæg fra Ingeniøren - chefkonsulent Jens Holger Helbo Hansen fra SKAT hvorledes der argumenteres med, at det kan betale sig med en beskatning op til 99 % , når det handler om gratis overskudsvarme..

Det er jo en herlig argumentation, der er typisk for SKAT.
Om Peter Loft og Jens Holger Helbo kan kun siges, at de begge er ansat hos SKAT, og der forsøger at optimere indtægterne til SKAT.

Og SÅ kommer min pointe : Hvorfor dog bruge SÅ mange kræfter på at "SLÅS" med SKAT. ??

SKAT vil jo kun det SKAT vil.

Og så må vi borgere rette os derefter og disponere i overensstemmelse med de regler, de mange DJØF-fere og andre fastlægger i SKAT.

SKAT er jo specialister i ADFÆRDSREGULERENDE regler og forordninger -- og som samfundet er indrettet finder jeg det helt unødvendigt og i bedste fald for rent tidspilde - nærmest respektløst - at forsøge at argumentere overfor SKAT.

Min opfordring lyder : Giv SKAT "en kold skulder" og brug din energi så den daglige indtjening bliver optimal henset til risiko og indsats.

Så kommer SKAT måske til dig med tilskud og "fordelspakke" dersom der findes behov for "ADFÆRDSREGULERING".

Så kan alle være glade.

Nogle mere ligeglade end andre.

Med venlig hilsen

Otto Dittmann


25. okt 2009 kl 12:57

avatar

Thorleif Bundgård

Re: Skæv beskatning

Det grundlæggende problem er at vi her i Danmark har et skattevæsen og tilhørende regeringer, der ønsker at beskatte ALT hvad de kan få øje på. Uden at skele til hvad der er godt for det Danske folk.
Man får indtrykket af at bare vi kan skrue skatten op. op. op. så er det bedst.

For ikke at nævne de steder hvor vi betaler afgifter for noget fordi vi "Måske" bruger det.
(Licens selvom vi ser reklame kanaler. Afgift på CD fordi vi måske brænder ulovlig musik på dem. osv)

Vi er blevet til et folk / et samfund af regler og afgifter. I mine unge dage kaldte vi nabolandet for ForbudsSverige. Nu kan vi jo passende kalde os selv for AfgiftDanmark.

Det bliver aldrig bedre før vi får visionære folk på posterne. Folk der kan se at det for landet og dets langsigtede mål (læs: mere end en valgperiode) er bedre at give gulerod end pisk.

Men om det skulle ske i min levetid. Det ville undre mig.


25. okt 2009 kl 12:59

Bjarke Mønnike

Ja Skat...

.....jo ikke til formål at politisere og frelse verden eller føre miljøpolitik.


25. okt 2009 kl 13:11

Frithiof Andreas Jensen

Re: Re: Skæv beskatning

Det bliver aldrig bedre før vi får visionære folk på posterne.

Jeg tror desværre at de folk vi allerede har på posterne er så visionære at de slet ikke kan se verden for syner!!


25. okt 2009 kl 13:48

Christian Halgreen

Re: Re: Skæv beskatning

Det grundlæggende problem er at vi her i Danmark har et skattevæsen og tilhørende regeringer, der ønsker at beskatte ALT hvad de kan få øje på.

Nej, det aktuelle problem skyldes jo, at man netop ikke ønsker at lægge el-afgifter på virksomhedernes forbrug til procesformål.

Og det er ikke skattevæsenet, der har haft det ønske. Det er det politiske flertal i Folketinget.


25. okt 2009 kl 14:08

Niels Hansen

Inkompetent Kølebranche


Jeg kan da ikke se andet at det er kølebranchen som via sin inkompetence og stereotype opfattelse af energioptagelse ditto afsætning at den igen skyder med bredhagl uden at have noget at have kritikken i!

Sku man ikke kunne finde løsninger som kan konkurrere med gas til 6,5 Kr/Nm = 600 kr/mwh eller olie som koster mere end gas når man skal betale sølle 190 kr/Mwh af den varme man faktuelt optager fra kølehuskompressorer!

EN branche som tynges af massive statslige tilskud til div udviklingsprojekter ved DTU og Teknologisk institut hvor effekten til alle tider er: Arkivering Lodret!

Og her ikke mindst isning se http://xc1.dk/work/fg51/hj/iss....pdf

I stedet for til stadighed at se på afgifter som reguleringer som den store synder var det måske på tide branchen begyndte at udvikle brugbare løsninger! afgifter eller ej!

Det forholder sig faktuelt sådan at en jordradiator kan yde 300 w pr M nedgravet radiator og det samme for lodrette nedskudte jordradiatorer hvor markedsprisen i dag er 300 Kr pr m.

Koncept se http://www.youtube.com/watch?v...dded

Vandrette jordradiatorer til 25 kr/m se http://isenergi.dk/coppermine/....png

Hvis en bolig behøver en varmeeffekt på 8 Kw betinger det 24 m radiator til 7200 kr ved lodrette eller 600 kr ved vandrette jordradiatorer.

Solfanger eller energifangere se http://www.xc1.dk/work/ddd/dok....htm til 4 - 600 kr for få kvadratmeter optager solens energi som varmepumpen forbruger ellers opvarmes jordradiator.

Det vil kunne forsyne 80 % af boligens forbrug.

Omkostning til etablering er meget lav og herunder er der ingen el-patron i opstillingen!

Fordi: Når jorden er så kold og dermed tømt for energi udkobles kompressoren ved varehusets køleanlæg og den kolde jord og den forholdsvise varme kølemondre (+ 5 ) driver nu energi transporten til de kolde jord hvorved jorden påfyldes energi til boligen varmepumpe.

Ved kompressoropstillinger som virker på fryseanlæg minimeres strømforbruget meget betydeligt når der afsættes energi fra kondensator ved en lav temp, men som altså kun sker når jordradiatoren er løbet tom for energi.

Et forbrug til boligopvarmning på 20 Mwh skal 20 % nu afgiftsbelægges med 760 kr/år hvor varehusets el-regning reduceres betydelig mere og herunder at etableringsomkostningen til opstillingen er mere end halveret i forhold til konventionel jordvarme!

Det magter den danske kølebranche altså ikke, til trods for en mulig milliardomsætning!

Men råde på tilskud og afgiftsnedsættelser det magter man så åbenlys!


25. okt 2009 kl 23:11

Jens-otto Andersen

Re: En "kold skulder" til "varm luft"


SKAT er jo specialister i ADFÆRDSREGULERENDE regler og forordninger -- og som samfundet er indrettet finder jeg det helt unødvendigt og i bedste fald for rent tidspilde - nærmest respektløst - at forsøge at argumentere overfor SKAT.

Det er faktisk ikke rigtigt, og jeg er overbevist om at f.eks. Jens Holger Helbo vil slå syv kors for sig ved tanken om noget sådant.

Hjørnestenen i Skat's tilgang er at al energiPRODUKTION skal foregå i et fuldstændigt afgiftsfrit miljø (afgifter er jo "konkurrence-forvridende"). Beskatningen skal udelukkende ske ved energiFORBRUG, dvs. det er produkterne, der beskattes. - At dette så giver anledning til enorme forvridninger mellem produktions- og forbrugssiden er en anden sag.

"Supermarkeds-problemet" er kun et enkelt eksempel på et generelt problem: Via afgiftsfritagelser for belysning, apparat- og procesforbrug når det afgiftsfrie miljø ud til den mindste tankstation og håndværker. Derimod er rumvarme og varmt brugsvand ikke afgiftsfritaget. Dvs. begge miljøer vil typisk optræde i samme virksomhed.

Udnyttelse af spildvarme er teknisk set en af de mest oplagte muligheder for system-effektivisering.
Imidlertid vil man derved som regel krydse grænsen mellem de afgiftsfrie og beskattede miljøer, dvs. første punkt på programmet bliver en afgiftsudredning, og næste punkt bliver et forsøg på at anslå omkostningerne til måling og administration ("omkostninger til administration og revision sat til nul" er der ingen, der køber ude i virkeligheden).

De fleste projekter vil falde på afgiftsudredningen, idet virksomhederne simpelthen konkluderer at de ikke har tid til det pjat. Der er trods alt tale om en detalje uden for deres forretningsområde, og selv om det skulle lykkes dem at sætte sig ind i lovstoffet, så er risikoen for lovændringer indlysende.

"Usikkerhed" bliver dermed det afgørende element - som på ingen måde indgår i Skat's beregninger! Og fra min side giver det anledning til endnu en gang at fremsætte opfordringen: LÆS ENERGIAFGIFTS-LOVGIVNINGEN - og døm selv.

For energiindustrien som helhed udgør systemet en elendighed alene af den grund at det er fuldstændigt unikt. Der findes simpelt hen ikke noget lignende på hele planeten (alle andre søger at beskatte PRIMÆRenergiforbrug, dvs. brændsel).

Konsekvensen er at vi ikke kan udvikle systemløsninger på hjemmebane. Hvorledes man på det grundlag forventer at holde liv i en stærkt eksporterende energiindustri må stå hen i det uvisse.


26. okt 2009 kl 00:36

Niels Hansen

Re: Re: En "kold skulder" til "varm luft"

"Usikkerhed" bliver dermed det afgørende element - som på ingen måde indgår i Skat's beregninger! Og fra min side giver det anledning til endnu en gang at fremsætte opfordringen: LÆS ENERGIAFGIFTS-LOVGIVNINGEN - og døm selv.

Man kan forespørge skat der er nogle kompetente folk som giver svar og kan ofte henvise til praksis på området!

Nu er det jo ikke virksomheden som skal have bøvl med at sælge varme det er modtager som skal betale afgiften af spild! Virksomheden skal bare skrive en faktura!


26. okt 2009 kl 08:51

Jens-otto Andersen

Re: Re: Re: En "kold skulder" til "varm luft"

"Usikkerhed" bliver dermed det afgørende element - som på ingen måde indgår i Skat's beregninger! Og fra min side giver det anledning til endnu en gang at fremsætte opfordringen: LÆS ENERGIAFGIFTS-LOVGIVNINGEN - og døm selv.

Man kan forespørge skat der er nogle kompetente folk som giver svar og kan ofte henvise til praksis på området!

Ih ja. F.eks. havde vores egen særdeles kompetente bogholder for en måneds tid siden et flere timer langt møde med Skat + en rådgiver. Mødet resulterede i at vi fremover smider varmen fra vore testceller ud - alt andet ville iflg. bogholderen være for bøvlet og usikkert.


26. okt 2009 kl 09:56

Niels Hansen

Re: Re: Re: Re: En "kold skulder" til "varm luft"

Ih ja. F.eks. havde vores egen særdeles kompetente bogholder for en måneds tid siden et flere timer langt møde med Skat + en rådgiver. Mødet resulterede i at vi fremover smider varmen fra vore testceller ud - alt andet ville iflg. bogholderen være for bøvlet og usikkert.

Hvor varm var den spildenergi?

Disse projekter falder til alle tider på op varmepumpestillinger skal opvarme energien til en meget høj temperatur hvorefter investeringen bliver stor og efterfølgende strømforbrug bliver også stort!

næste år vil en kwh gas koste omkring 39 øre inkl de afgifter erhvervslivet skal betal og strøm koster 65 øre for 1 kwh uanset hvad virksomheden skal betale i afgift for at bruge spild til opvarmningsformål så kan der laves varmepumpesystemer som kan afskrives på maks 2 år når og hvis systemer som godkendes af www.skat.dk som løbende måler energistrømme, at de herefter virker på opstillingen.



26. okt 2009 kl 11:18

Jens-otto Andersen

Re: Re: Re: Re: Re: En "kold skulder" til "varm luft"

Ih ja. F.eks. havde vores egen særdeles kompetente bogholder for en måneds tid siden et flere timer langt møde med Skat + en rådgiver. Mødet resulterede i at vi fremover smider varmen fra vore testceller ud - alt andet ville iflg. bogholderen være for bøvlet og usikkert.

Hvor varm var den spildenergi?


80C eller højere.

Og de 39 øre/kWh du nævner som prisen for naturgas er da vist til "proces-formål", dvs. UDEN energiafgiften som p.t. udgør godt 19 øre/kWh - ellers er der da sket en sensation i markedet.

Emnet for denne diskussion er rumvarme og varmt brugsvand som IKKE er fritaget for energiafgift - så inddirekte har du på en måde ret: Forvirringen ER kolossal.


26. okt 2009 kl 12:13

Niels Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: En "kold skulder" til "varm luft"

80C eller højere.

Og de 39 øre/kWh du nævner som prisen for naturgas er da vist til "proces-formål", dvs. UDEN energiafgiften som p.t. udgør godt 19 øre/kWh - ellers er der da sket en sensation i markedet.

Emnet for denne diskussion er rumvarme og varmt brugsvand som IKKE er fritaget for energiafgift - så inddirekte har du på en måde ret: Forvirringen ER kolossal.

JA Det har du ret i! Jeg har en sag på et trykkeri hvor energien kunne genanvendes til en tørreriproces og erstatte naturgas hvor energien ikke skulle afgiftsbelægges!

Men det gør jo så bare et genvindingsprojekt endnu bedre!

Så er spørgsmålet hvorfor din kompetente bogholders konklusion er at det ikke kan betale sig!
Og det er fordi:

1). Opstillingen som skal laves koster at afskrive!

2). www.skat.dk 's krav til måling og registrering er så komplicerede at udstyr er bekosteligt og herunder for mange mandetimer i det daglige til omstillingen.

Derfor fravælges det!

Men tilbage står bare at det i og jeres rådgivningsfirma er nået frem til er: At i kunne ikke afskrive investeringer og det vil give for meget bøvl at erstatte måske 10 – 20 % af jeres varmeforsyning via spild.

Det i totalt overså, var! I kunne forsyne hele jeres varmeforsyning hvor hoveddelen kommer fra sol og vind sommerhalvåret fra få kvadratmeter på jeres tage via varmepumper og som suppleres via jeres spild i vinterhalvåret som akkumuleres i jorden via jordradiatorer så den nødvendige kapacitet under alle omstændigheder er til stede når varme skal produceres, som igen afføder meget billige systemer sammenholdt med varmepumpesystemer som skulle kunne producerer over længere tid uden tilførsel af spildenergi.

Her havde i så gode muligheder for at udforme systemer som overvejende forbrugte møllestrøm og derved omlægge meget store dele af jeres energiforbrug til vedvarende energi.

Opstillinger som disse vil kunne afskrives på 12 mdr

Men i ønskede jo altså ikke denne merværdi ind på jeres kassekredit de næste mange år og i øvrigt omlægge massive energiproduktion til vedvarende energi! Og! Det er meget beklageligt!


21. dec 2009 kl 12:21

Casper Steinhauer

Fejlen - her er løsningen

Det er ikke en uhensigtsmæssighed at man skal betale afgift af den varme man bruger ligesom alle andre, problemet ligger helt klart i at der ikke betales afgift for den EL der bliver brugt til kølediskene, hvis der var afgift der lige som på mit køleskab der hjemme, så ville denne artiken være overfløding, og supermarkederne ville bruge nogle langt mere EL besparende kølediske.

Vi kunne blive rigtig gode til at udnytte energien, hvis ikke afgiften var fjernet for dem der bruger mest energi.


29. sep 2010 kl 11:11

avatar

Skafti Halldórsson

Er supermarkedernes levetid under 10 år?

Hvis vi starter med at lukke alle køle- og frysemøbler så er vi allerede kommet langt med at spare på energien. På 10 årig horisont vil der stort set altid kunne betale sig at udnytte overskudsvarme fra kølemaskinerne men hvis horisonten kun er 2 år så er ingen grund til at finde regnemaskinen frem.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk