Strid om spildvarme fra kølediske: Se regneeksemplerne her
Kan det - eller kan det ikke betale sig at udnytte spildvarmen fra supermarkedernes kølediske. Det er Skat og kølebranche fundamentalt uenige om. Se vores regneeksempler her.
Fakta
Varmespild fre supermarkeders køle- og frysediske er beregnet til samme varmemængde som 130.000 parcelhuses årlige varmebehov.
Ingeniøren har taget Skat på ordet og regnet tre tænkte eksempler igennem for rentabilitet. Se resultaterne nederst i artiklen.
Læs også
Skatteministeriet og kølebranchen er voldsomt uenige om, hvorvidt energiafgifterne forhindrer Danmarks supermarkeder i at udnytte den betydelige varmemængde, der produceres i de tusinder af køle- og frysediske - og som blot luftes ud til fuglene.
Chefkonsulent i Skatteministeriet Jens Holger Helbo Hansen, som medvirkede til reglernes udformning for 13 år siden, siger, at der slet ikke er tvivl om, at det afgiftsmæssigt set kan betale sig at udnytte overskudsvarme.
»Overskudsvarmen er i sagens natur gratis, så selv om den beskattes, er varmen billigere end den varme, man køber med en højere afgift,« siger Jens Holger Helbo Hansen.
Ingeniøren beskrev 9. oktober, at Danmark kunne sænke sit CO2-udslip med 0,9 procent, hvis supermarkederne udnyttede overskudsvarmen fra køle- og frysediske.
Men realiteten er, at meget lidt af varmeproduktionen i praksis udnyttes. Efter Ingeniørens oplysninger er kun Coop Danmark i gang med at udnytte køledisk-varmen til brugsvand. Og det sker kun i nybyggede, store supermarkeder, og højst 10-15 procent af varmen udnyttes. Resten smides ud.
Men hvad skyldes det. Er afgifterne for komplicerede, så supermarkederne opgiver at finde ud af dem?
»Nej - dem, der sælger udstyr til at udnytte overskudsvarmen, er ingeniører. De kan sætte sig ind i reglerne og oplyse supermarkederne om de økonomiske konsekvenser af at udnytte overskudsvarme,« siger Jens Holger Helbo Hansen.
Kølebranchen fastholder imidlertid, at afgifterne står i vejen for en miljørigtig genanvendelse af varmen.
Direktør og civilingeniør Torben Hansen, kølefirmaet Advansor:
»Det er jo indiskutabelt, at meget store mængder varme smides ud i supermarkederne på grund af afgiftsreglerne. Hvis Skat mener, at vi ikke kan finde ud af reglerne, så er det hele kølebranchen, der skal på kursus. Alle er jo enige om, at det går tosset til i Danmark. Det mener man i øvrigt også i udlandet. I Norge taler man nu om, hvordan man kommer fra 95 procents udnyttelse af varmen til 100 procent.«
Energikonsulent Gert Nielsen, rådgivningsfirmaet Sweco i Norge, er specialist i systemanalyse, herunder udnyttelse af overskudsvarme fra norske supermarkeder.
»Det er utroligt, at det afgiftsproblem stadig findes i Danmark. I Norge udnyttes det meste af kølediskenes varmeproduktion, fordi vi ikke betaler ekstra afgifter, når først strømmen til køledisken er betalt,« siger Gert Nielsen.
Chefkonsulent Jens Holger Helbo Hansen oplyser, at reglerne ikke skelner imellem supermarkeder og den varmeforbrugende industri, som salt-, cement- og papirfremstilling.
Det var da også disse erhverv, som reglerne blev i sin tid udtænkt til.
»Det kan da godt være, reglerne ikke er optimale for supermarkeder. Men vis mig et rigtigt regneeksempel, som viser, at det ikke kan gå at udnytte egen produktion af varme, set i forhold til, hvad det koster at købe varme til fuld pris. Det tvivler jeg på, at kølebranchen kan. Men hvis den kan, så vil vi da kikke på reglerne,« siger chefkonsulenten.
Han understreger dog, at der næppe kommer særlige regler for supermarkeder.
Han mener, at gratis ressourcer som overskudsvarme kan beskattes op til 99 procent – og så vil det stadig være fordelagtigt at udnytte den.
Supermarkederne og kølebranchen har dog en anden synsvinkel:
»Vi kan godt regne i kølebranchen. Det er et faktum, at det meste af supermarkedernes varme smides ud. Skat har ret i, at det er billigere at betale 20 øre/kWh for overskudsvarme end at købe fjernvarme for 50 øre/kWh,« siger Tom Gøttsch fra kølefirmaet Superkøl.
»Men en ombygning, der udnytter varmen, løber kun rundt, hvis den installeres i nye butikker. De fleste danske supermarkeder er jo bygget, og de accepterer ikke en ombygning, der først betaler sig tilbage på otte-ti år. Derfor vil varmen fortsat blive smidt ud,« siger Tom Gøttsch.
Ingeniøren har taget Skat på ordet og regnet rentabiliteten for udnyttelse af overskudsvarme på tre forskellige køleanlæg i supermarkeder.
Først de fælles forudsætninger:
Sammenhængen mellem varme og elforbrug er beskrevet i ligningen:
Produceret varme = strømforbrug * (COP + 1)
COP-værdi er et udtryk for et kølesystems effektivitet. Supermarkedernes gennemsnitlige COP-værdi er 2 om sommeren, hvor størstedelen af varmeproduktionen sker, fordi kølebehovet stiger med sommertemperaturen.
Elpris ifølge Energitilsynet:
1,94 kr/kWh for private
0,81 kr/kWh for supermarkeder
Fjernvarmepris (Københavns Energi):
0,56 kr/kWh
Pris for supermarkeders eventuelle egetforbrug af varme fra kølediske:
54,41 kr/GJ = 0,20 kr/kWh (på grund af nedsættelse af godtgørelse for elafgift)
Eksempel 1
Supermarked bruger køledisk-varme til varmt brugsvand
Gennemsnitligt elforbrug for supermarkedets kølediske 120.000 kWh/år. Årlig varmeproduktion: 120.000 kWh * (COP+1) = 360.000 kWh. De største butikker kan skønsmæssigt bruge højst 15 procent af varmen (Coop skønner maks. 10-15 procent), dvs. 54.000 kWh/år
Der betales kun afgift om vinteren, så halvdelen af varmeforbruget er uden afgift.
Dermed spares 27.000 kWh * 0,56 kr/kWh om sommeren = 15.120 kr., og om vinteren 27.000 kWh * (0,56 kr/kWh - 0,20 kr/kWh) = 9.720 kr/år. Ialt 24.840 kr/år.
Cirkapris for ombygning af ældre supermarkeder, ifølge Coop: 200.000 - 250.000 kr.
Herved bliver tilbagebetalingstiden 8-10 år (hvis renten er nul).
Ekstra installation til varmeudnyttelse ved nybygget supermarked: 150.000 kr.
Herved bliver tilbagebetalingstiden 6 år (hvis renten er nul)
Eksempel 2
Supermarked sælger 30 procent af varmeproduktionen til en boligforenings varme brugsvand:
Forudsætninger:
(Gennemsnitligt elforbrug for supermarkedets kølediske 120.000 kWh/år) Årlig varmeproduktion: 120.000 kWh * (COP+1) = 360.000 kWh Ifølge Skat skal godtgørelsen af elafgift nu nedsættes med 32,5 procent af salgsprisen. Det svarer til en afgift på 32,50 kr per 100 kroners salg af varme.
Salgsprisen for supermarkedsvarme skønnes forhandlet, så den svarer til Københavns Energis pris 0,5623 kr/kWh minus salgsafgift, og resten deles i porten mellem supermarked og boligforening:
Skønnet 30 procent af varmen (=108.000 kWh) kan dermed sælges til cirka 0,32 kr/kWh (inklusiv 32,5 procents afgift) = 34.560 kr/år inklusiv afgift, 26.083 kr/år eksklusiv afgift.
Boligforening sparer 108.000 * (0,56 kr/kWh - 0,32 kr/kWh) = 25.920 kr/år.
Afgift til staten fra supermarked: 8.477 kr/år.
Supermarked tjener netto: 26.083 kr/år.
Ombygning af ældre supermarkeder til varmesalg, ifølge Advansor: 300.000 kr.
Herved bliver tilbagebetalingstiden 11 år (hvis renten er nul)
Eksempel 3
Supermarked sælger 80 procent af varmeproduktionen til en boligforenings varme brugsvand:
Eksemplet kræver, at kondenseringstrykket øges, og det koster cirka 30 procents ekstra elforbrug = 40.000 kWh * 0,81 kr/kWh = 32.400 kr/år. Og det udløser også en ekstra statsafgift på 0,66 kr/kWh for ekstraforbruget. Det giver (160.000 kWh * 0,30) * 0,66 kr/kWh = 31.680 kr/år.
Oveni kommer en skønnet omkostning til myndighedskrævet kalibrering af varmemåler på 10.000 kr/år. Ekstra regnskab og revision er her sat til nul.
(Elforbrug for supermarkedets kølediske er nu 160.000 kWh/år)
Årlig varmeproduktion: 160.000 kWh * (COP+1) = 480.000 kWh Ifølge Skat skal godtgørelsen af elafgift nedsættes med 32,5 procent af salgsprisen. Det svarer til en salgsafgift på 32,50 kr per 100 kr's salg af varme.
Salgsprisen for supermarkedsvarme skønnes nu atter forhandlet, så den svarer til Københavns Energis fjernvarmepris 0,5623 kr/kWh minus statsafgifter og ekstra omkostninger, og resten deles i porten mellem supermarked og boligforening:
Skønnet 80 procent af varmen (=384.000 kWh) kan nu sælges til cirka 0,4179 kr/kWh = 160.474 kr/år inklusiv begge afgifter, kalibrering og øget el, 56.335 kr/år eksklusiv afgifter og øget elforbrug.
Boligforening sparer 384.000 * (0,5623 kr/kWh - 0,4179 kr/kWh) = 55.450 kr/år.
Salgsafgift til staten fra supermarked: 30.059 kr/år.
Ekstra elafgift til staten fra supermarked: 31.680 kr/år.
Ekstra el-omkostning: 32.400 kr/år.
Myndighedskrævet kalibrering: 10.000 kr/år.
Supermarked tjener netto: 56.335 kr/år.
Ombygning af ældre supermarkeder til varmesalg, ifølge Advansor: 300.000 kr.
Herved bliver tilbagebetalingstiden 5 år (hvis renten er nul).
Ved nybyggeri af supermarked kan de ekstra byggeomkostninger til varmesalg holdes på 150.000 kr.
Herved bliver tilbagebetalingstid: 2,6 år (hvis renten er nul).





