/karriere

Farvel til den falske ingeniør

Cowi sendte Hanna Snorradottir på efteruddannelse i projektledelse, men hun fandt sit helt eget projekt. Miljøingeniøren skiftede lossepladser ud med historiefortælling.

Klik for at se billedet i stort

Før Hanna Snorradottir tog det store karrierespring, var hverdagen præget af en indre kamp mellem den kritiske analytiker og en kreativ sjæl, der havde langt mere lyst til at arbejde med mennesker. (Foto: Das Büro)


Læs også

Af Sara Rosendal, søndag 25. okt 2009 kl. 11:00

Selv om Hanna Snorradottir altid har fået høje karakterer i matematik, har hun alligevel følt sig som en dårlig matematiker, der udelukkende har overlevet på hårdt arbejde. En ubehagelig fornemmelse, når man som miljøingeniør dagligt bokser med at beregne affaldsvolumener, fortæller den kvindelige ingeniør, der i dag har forladt et fast job i Cowi til fordel for et liv som professionel historiefortæller og coach.

»Jeg kan huske et tilsynsmøde med en kunde, hvor jeg skulle foretage en udregning foran de andre deltagere. Det tog lang tid og var pinligt. Jeg frygtede hele tiden, at de skulle afsløre mig som den falske ingeniør,« fortæller Hanna Snorradottir.

Alligevel var det først efter tre år hos Cowi, at hun fik mod til at tage det store karrierespring. Forinden havde hverdagen været præget af en indre kamp mellem den kritiske analytiker og en kreativ sjæl, der havde langt mere lyst til noget så diffust som at "arbejde med mennesker". En interesse hun for alvor fornemmede under et internt efteruddannelsesforløb i projektledelse hos Cowi.

»Alt det, der handlede om ledelse, gruppedynamik og kundehåndtering, talte lige til mig. Til gengæld fandt jeg økonomistyring decideret kedeligt. Hver gang vi nåede til økonomien, foretog jeg altid 100 overspringshandlinger.«

Kreativitet er ingen levevej

Tidligere havde hun selv finansieret et kursus inden for NLP og vidste, at arbejdet med personlig udvikling lå hendes hjerte langt nærmere end regneark og VVM-redegørelser.

Men som barn af forældre, der værdsatte en god akademisk uddannelse, gjorde hun sig ingen forestillinger om at kunne leve af et kreativt arbejde. Derfor foretog hun et sikkert karrierevalg og fik umiddelbart efter endt studie det, hun troede var et drømmejob hos Cowi. Men følelsen af at være havnet på den forkerte hylde blev stærkere, som årene gik.

»Jeg bebrejdede mig selv, at jeg ikke var tilfreds. Jeg havde jo alt. Et udfordrende job med udenlandsrejser, søde kolleger og en sikker indkomst. Jeg følte, at jeg ville svigte min arbejdsplads, hvis jeg sprang fra,« siger Hanna Snorradottir.

En kritisk periode på hjemmefronten med skilsmisse satte imidlertid skub i refleksionerne. Hanna Snorradottir gik ned med stress og flyttede ind hos en kvindelig bekendt, der levede som skuespiller og historiefortæller.

Sammen tog de på et rekreativt ophold i Grækenland med historiefortælling og rituelle danse. For Hanna Snorradottir var det en stor forløsning at kunne udleve sine kreative sider, men allerede efter to dage tilbage på kontoret, meldte meningsløsheden sig igen.

»Jeg prøvede at være den ingeniør, jeg dybest set ikke var. Det krævede en enorm energi at opretholde facaden.«

For eksempel kunne hun ikke fortælle åbenhjertigt om sit ophold i Grækenland, men måtte nedtone oplevelserne med rituelle danse og fortælling, så det blev spiseligt for ingeniørkollegerne.

Nye kompetencer

Det blev rejsefællen, der i sidste ende pressede Hanna Snorradottir til at tage det afgørende skridt.

»Hun sagde til mig, at det var mit eget valg, hvis jeg forblev i offerrollen som den, der ikke kan udleve sin passion. Men jeg skulle vide, at det ikke alene drænede mig - men også mine omgivelser - for energi.«

Kort efter sagde Hanna Snorradottir op hos Cowi uden andre planer end at ville begynde på Teaterskolen Scene 1.

Siden har hun desuden taget kurser inden for historiefortælling og coaching. I dag lever hun som coach for akademikerkvinder, afholder foredrag om stressforebyggelse og kurser om visioner og personligt lederskab.

Og selv om hun i dag synes, hun lever det liv, hun i bund og grund altid har drømt om, har det ikke været uden kampe at skulle opbygge nye kompetencer. De første mange gange på scenen slap hun ikke den kritiske ingeniørtilgang og stoppede konsekvent sig selv efter første strofe, fordi hun syntes, det kunne gøres bedre. Hun har måttet lære at være "mindre i hovedet, men mere i kroppen", som hun selv formulerer det.

Alligevel fortryder hun ikke sin ingeniøruddannelse.

»Jeg kunne ikke have valgt anderledes dengang, og mine år som ingeniør har givet mig en vigtigt indsigt i arbejdsmarkedet og i en tankegang, jeg trækker på i dag i mit arbejde som coach.«



25. okt 2009 kl 15:04

Jon Andersen

Kreativ ingeniør

Er man en falsk ingeniør fordi man har nogle kreative evner ?. Det er et problem at man ikke kan holde en pause i karrieren uden at miste kontakten til faget.
Der er sikkert mange ingeniører som har brug for at udvikle andre sider af sig selv, og hvem siger at man ikke bliver en bedre ingeniør ?.


25. okt 2009 kl 15:33

Paw Møller

Falsk ingeniør

Nej man er falsk ingeniør når man ikke kan sit fag godt nok. Når man kommer i tvivl om "simple" problemstillinger.


25. okt 2009 kl 15:57

Jon Andersen

Re: Falsk ingeniør

Nej man er falsk ingeniør når man ikke kan sit fag godt nok

Det kan der så være mange grunde til. Hvis det skyldes manglende interesse eller at man brænder for noget andet, så er man ikke nødvendigvis en falsk ingeniør.


26. okt 2009 kl 20:30

Henrik Carlsen

Man er vel ingeniør ...

... når eksamenerne er bestået. Det er vel uangribeligt. At Hanna vælger en andel linje, gør hende ikke mindre ingeniør. Så hvad handler denne artikel egentlig om? At det er nemmere og sjovere at tjene penge som "Coach" end rode i perkulat?


26. okt 2009 kl 22:39

Jon Andersen

Re: Man er vel ingeniør ...

Så hvad handler denne artikel egentlig om?

At ingeniører er nødt til at lukke sig for omverdenen, og være i stand til at koncentrere sig om krævende opgaver mens verden udenfor er ved at bryde sammen.


28. okt 2009 kl 13:39

Casper Lyhne

Re: Re: Man er vel ingeniør ...

Artiklen fortæller om en kvinde der føler hun ikke er ingeniør af hjerte, men er blevet det ved en arbejdssejr. Hun vælger så at følge sit hjerte selv efter alt det arbejde.

(ing.dk mangler næsten sådan en "læs op" knap som der var på youtube.com en overgang. Der er helt klart nogen her inde der kunne drage nytte af den)


28. okt 2009 kl 14:12

Jon Andersen

Re: Re: Re: Man er vel ingeniør ...

Artiklen fortæller om en kvinde der føler hun ikke er ingeniør af hjerte, men er blevet det ved en arbejdssejr. Hun vælger så at følge sit hjerte selv efter alt det arbejde.

Vores følelser ændrer sig hele tiden og er derfor utilregnelige. Måske kommer hun til at fortryde det. Hjertet kan man ikke altid stole på.


31. okt 2009 kl 01:13

avatar

Mehdi Arabshahi

Re: Re: Re: Man er vel ingeniør ...

Artiklen fortæller om en kvinde der føler hun ikke er ingeniør af hjerte, men er blevet det ved en arbejdssejr

Tror du man kan blive ingeniør med hænderne i lommen ?.


23. jan 2010 kl 23:11

Ann Siewecke

Visioner og personlig power....

Visioner og personlig power for ambitiøse kvinder - ja, det hedder Hanna's Facebook profil faktisk. Og tillykke med det. Det kliger lige så hult og fyldt af menneskelige "stavefejl", som hele Sofia Mannings univers.

En ting jeg ikke forstår er, hvorfor kvinder i mellemlederstillinger har så stort behov for at fremstå ambitiøse, kloge, og altfavnende. Og at SÅ mange kvinder har behov for at bekræfte hinanden deri gennem floskler som: tro på dig selv, gør det du er bedst til, mænd har det, så nu vil vi også ha' det, du skal da også ha' en stykke af magtkagen, ikk'?

Måske handler livet bare om, at lykke findes i brudstykker. Og at illusionen om kvinden som magtmenneske - er en ILLUSION, for de fleste.


24. jan 2010 kl 09:28

Tyge Vind

Andre erfaringer

Tak for tråden Hanna; du skriver:

"Men som barn af forældre, der værdsatte en god akademisk uddannelse, gjorde hun sig ingen forestillinger om at kunne leve af et kreativt arbejde."

- Min erfaring er snarest den modsatte, hvis jeg tolker "kreativt" som kunst i alle former.
For at få mad på bordet var også vi børn nødt til at arbejde og ikke "bare" gå i skole med boglige fag.

- Kreativt arbejde har jeg set mere af udenfor akademiske kredse end indenfor. Skolningens opgave er i høj grad at begrænse menneskers medfødte kreativitet.

Til Mehdi Arabshahi, 31.10.2009 kl 01:13 som skriver:

"Tror du man kan blive ingeniør med hænderne i lommen ?."

- Det kan være sandt, men når man først er ing. skal man passe på at holde hænderne i lommen.
Selv er jeg 15% handikappet, fordi jeg ikke holdt fingrene i lommen.

Kun mine private, modsigelsesfulde erfaringer, hilser en gammel, kreativ akademiker.

Mvh Tyge




03. feb 2010 kl 04:35

Kasper Holm

Re: Re: Man er vel ingeniør ...

Så hvad handler denne artikel egentlig om?

At ingeniører er nødt til at lukke sig for omverdenen, og være i stand til at koncentrere sig om krævende opgaver mens verden udenfor er ved at bryde sammen.

Det kræver vist ikke de store færdigheder..
Jeg er ikke ingenør, men det samme sker for mig hver dag lidt over klokken 16 når jeg tager dagens avis og låser døren efter mig...

Uddannet mekaniker til lastbiler, har aldrig arbejdet med det..
Men jeg fortryder ikke, uddannelsen har været et springbræt til stort set alle de retninger jeg kunne ønske mig...


03. feb 2010 kl 07:07

Jesper Vauvert

gode ingeniører

er ikke "fagidioter" ! Gode ingeiører er dem der forstår at arbejde på tværs af faggrænser og derved komme "ud af boksen"

Det handler derfor ikke kun om at "kunne sit fag", men at turde se ud over dette "fags" ofte svævre grænser.

mvh
Jesper


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.