Metroselskabets projektorganisation har netop sendt anlægsarbejdet på den 15 kilometer lange tunnelbane i udbud. Udbudsmaterialets krav til entreprenørkonsortierne er, at de gør metrocityringen til et meget grønt projekt. I forhold til anlægsarbejdet på den gamle metro skal de være rene miljødukse.

Der skal udledes 36 procent mindre CO2. Udstødning af partikler og NOx'er skal halveres i forhold til VVM-redegørelsen, som var baseret på erfaringerne fra anlægsarbejdet af den gamle metro. Og der skal sendes mellem 92 og 96 procent mindre grundvand i kloakken.

Som udgangspunkt udgør anlæggelsen af metrocityringen en seriøs belastning af miljøet bare i kraft af de enorme mængder byggematerialer, især stål og beton, som skal bruges. Men ved at fokusere skarpt på miljøet vil Metroselskabets projektorganisation nedsætte anlægsarbejdets CO2-udledning fra 380.000 til 242.000 ton.

Alene CO2-udledningen fra produktion af byggematerialer bliver reduceret med 40 procent i forhold til VVM-redegørelsen og lander på 160.000 ton.

I alt skal der bruges 1,1 millioner ton beton. Det svarer ifølge Metroselskabet til en massiv betonklods på størrelse med 'en fodboldbane' i grundplan og 66 meter høj. Det er også det samme, som blev brugt til at bygge den 3,5 km lange sænketunnel under Øresund. Men med grøn beton, der bl.a. består af restprodukter og derfor også er billigere, bliver energiforbruget langt mindre, fortæller projektleder Jens Gravgaard:

»Grøn beton gavner miljøet ved et lavere energiforbrug igennem hele dens tilblivelse, lige fra cementen bliver produceret til energioptimering af tilslaget. Vi venter, at grøn beton medfører en reduktion i udledning af CO2 på op til 80.000 ton i forhold til andre tunnelbyggerier.«

På samme måde er der store miljøfordele at hente ved at fore tunnelelementerne med stålfiberarmering i stedet for den traditionelle med stænger, hvilket projektorganisationen åbner for:

»Vi tror på, at muligheden for at stålfiberarmere vil være attraktiv. Det er en teknologi, der også er blevet anvendt i forbindelse med fjernvarmetunnelen fra Amagerværket til det centrale København. Det kan reducere behovet for stål til tunnelelementer med 70 procent,« fastslår Jens Gravgaard

Han tør ikke lægge sig fast på, hvor meget stålfiberarmering kan reducere udledningen af NOx'er, partikler og CO2 med, fordi det afhænger af, hvor stålet bliver indkøbt.

Partikelfiltre på entreprenørernes maskiner
Det forventes, at der bliver forbrændt 6,5 millioner liter diesel løbet af anlægsperioden. Men da Metroselskabets projektorganisation satte sig til at analysere anlægsprojektet for at lokalisere den største luftforurening, viste det sig, at partiklerne kun i mindre grad vil komme fra udstødningen på de lastbiler, der transporterer jord, opboret kalk og byggematerialer til og fra Cityringens i alt 22 byggepladser.

De største partikelsyndere bliver de store, dieseldrevne entreprenørmaskiner som pæleborerigge, gravemaskiner og betonpumper, der bliver brugt på de 17 stationsarbejdspladser.

Derfor skal udledning af partikler og NOx'er halveres til henholdsvis 4.200 og 103.000 kg med el- i stedet for dieseldrevne kompressorer og med partikelfiltre på samtlige entreprenørmaskiner.

Også i forhold til spildet af grundvand skal det nu gøres langt bedre, end da den gamle metro blev anlagt. Dels skal næsten alt reinfiltreres, dels bliver arbejdspladsen i Sortedamssøen nu ændret:

»Stort set alt grundvand, der skal oppumpes for at holde stationer og skakte tørre under opførelsen, skal føres tilbage ned i jorden i stedet for at blive udledt i kloakken,« siger Jens Gravgaard om processen, der hedder reinfiltrering.

Tunneler og stationer bliver opført som vandtætte konstruktioner ved, i en passende dybde, at etablere afskærende vægge ved stations- og skaktbyggeri. Reinfiltration indebærer, at det grundvand, som siver ind i byggegruben, bliver pumpet tilbage i jorden på ydersiden af byggegruben.

Omkring Sortedamssøen bliver anlægsmetoden ændret. Oprindeligt skulle arbejdspladsen anlægges ved at bruge spuns. Men da metoden har vist sig at kunne beskadige lerlaget i søens bund, bliver der i stedet bygget en dæmning omkring arbejdspladsen. Det giver også langt mindre støjgener end ramning af spuns.