Danmark ruster sig til ustabil gasforsyning

Nordsøen tørrer ud og Danmark bliver afhængig af russisk gas, som kan være ustabil. Nye lagre skal sikre os.

Af Henning Mølsted, Kasper Brøndgaard Andersen, fredag 23. okt 2009 kl. 00:45

Det er nødvendigt at etablere nye og større gaslagre i Danmark og nye gasledninger til udlandet for milliarder af kroner i årene fremover. Det skal sikre forbrugerne en stabil forsyning med gas, når produktionen fra Nordsøen begynder at falde fra næste år.

Det konkluderer Energinet.dk på baggrund af debatten i kølvandet på, at Danmark har givet Rusland tilladelse til at etablere en ny gasledning, Nord Stream, sydøst om Bornholm.

Ledningen, der går fra Rusland til Tyskland, vil være med til at cementere Nordeuropas afhængighed af russisk gas. Derfor frygter man i både Danmark og EU en forsyningkrise som den, der ramte Ukraine i januar. Danmark står ganske vist i en forsyningsmæssigt stærk situation. Mens andre lande er afhængige af, at der ikke er afbrydelser i gasleverancerne fra Rusland, har vi store gaslagre at stå imod med i krisesituationer.

»Men vi skal ikke blive mere hellige end paven selv. Vi er opmærksomme på, at forsyningen af gas i større grad vil komme fra Rusland,« siger gastransmissionsdirektør Peter Hodal, Energinet.dk.

Selv i årets to koldeste måneder, hvor danskerne bruger op imod én milliard kubikmeter gas, er det muligt for Danmark at klare sig i 60 dage, hvis gasforsyningen svigter.

Alligevel ønsker Energinet.dk at udvide gaslageret i Lille Torup nord for Viborg med op til 50 procent - eller cirka 200 mio. kubikmeter gas. Udvidelsen mangler en miljøgodkendelse, men Energinet.dk forventer at gå i gang til næste efterår, og desuden arbejder man på en plan om at etablere helt ny lagerkapacitet for at sikre Danmark i en nødsituation.

En anden sikring, Energinet.dk ønsker, er udvidelse af ledningsnettet:

»Der er også behov for flere gasledninger, hvis forsyningen skulle svigte som følge af tekniske problemer, ustabilitet hos leverandørerne eller i værste fald terror,« siger Peter Hodal.

Men udvidelsen af den såkaldte Skanled-ledning til Norge - den største leverandør til EU efter Rusland - er sat i bero som følge af den økonomiske krise. Investorerne er faldet fra, fordi projektet til otte mia. kr. er for dyrt. Udvidelsen af den såkaldte Ellund-forbindelse til Tyskland - til en pris af 1,5 mia. kroner - er der fundet penge til, og den forventes at stå færdig i 2013.

»Den vil langt hen ad vejen kunne sikre forsyningen til Danmark i takt med, at produktionen i Nordsøen falder,« siger Peter Hodal.

Civilingeniør og adjunkt Brian Vad Mathiesen, der er forsker i energiplanlægning på Aalborg Universitet, er ikke helt så tryg ved situationen som myndighederne.

»Det er rigtigt, at Danmark har store lagre, men det betyder ikke, at der ikke kan opstå problemer. I takt med, at afhængigheden stiger, bliver vi mere sårbare,« siger han.

Koncerndirektør i Dong Energy, Kurt Bligaard Pedersen, forstår godt bekymringen:

»Men selv hvis det helt utænkelige skulle ske, er vi godt forbundet til det europæiske system. Rusland er mindst lige så afhængig af Vesteuropa, som vi er af Rusland.«

Han er samtidig enig i, at der skal nye teknologiske løsninger til for at sikre Danmark en stabil energiforsyning i fremtiden:

»Man bør blive tryg ved, at vi investerer i egen produktion og terminal i Rotterdam. Vi forsøger mange år før, det måtte blive nødvendigt, at være på forkant,« siger han.

EU-Kommissionen har fremlagt forslag om, at alle medlemslandene skal forbedre deres nødforsyning af gas for at modstå pres fra Rusland.