Antallet af forsøgsdyr i Danmark har siden år 2000 ligget konstant på omkring 350.000 om året.

Antallet af forsøgsdyr falder ikke på trods af målsætninger fra både industri og den offentlige forskning om at reducere antallet mest muligt og bestræbelser på at finde alternativer, eksempelvis computersimuleringer.

Der er dog samtidig sket en øgning i forskningsaktiviteten, hvilket gør, at der i gennemsnit bruges færre forsøgsdyr per studium. Således bliver der i dag foretaget flere studier på det samme forsøgsdyr end tidligere år.

Det fremgår af en ny opgørelse i Ugeskrift for Læger, som er foretaget af dyrlæge Aage Kristian Olsen Alstrup og professor Axel Kornerup Hansen.

Opgørelsen viser, at ca. 220.000 af forsøgsdyrene er blevet anvendt inden for den medicinske forskning. Heraf er 48-69 procent blevet brugt til forskning i nerve- og sindsledelser hvoraf 95-100 procent har været gnavere.

Omkring hver tiende forsøgsdyr har ladet livet til fordel for kræftforskning, og her er der næsten udelukkende blevet brugt mus, mens 2 til 3 procent af forsøgsdyrene er blevet brugt til forskning i kardiovaskulære lidelser, hvor der primært er brugt gnavere, men også grise og kaniner.

Grisen slår kaninen
Kaninen er ellers på tilbagegang som forsøgsdyr, mens grisen er på vej frem, da dens hjerte i størrelse og fysiologi minder om menneskets. Brugen af kaninen er faldet 36 procent, mens antallet af grise er staget med 54 procent.

Større viden om grisen menes også at spille ind. Ligesom at det måske er mere acceptabelt i befolkningen at bruge grise frem for kæledyr som kaniner.

Over 99 procent af alle dyr, der bruges til forskning i menneskesygdomme, er pattedyr. Fugle, padder og krybdyr spiller kun en beskeden rolle. Der er dog sket en stigning i brugen af fisk som forsøgsdyr – men ikke væsentligt inden for menneskesygdomme.

Musen udgør over halvdelen af alle de anvendte forsøgsdyr. Der er stor viden om dem, og de er billige og nemme. Men også udviklingen af transgene mus har revolutioneret forskningen i genernes funktioner og menneskets arvelige sygdomme, skriver forfatterne.

Ingen kosmetik
Der er blevet brugt mellem 14.000 og 22.000 forsøgsdyr til toksikologiske test om året fra 2000 til 2007. Der er særligt blevet brugt rotter, og de fleste test har været af lægemidler. Siden 2005 har det ikke været lovligt at teste stoffer på dyr alene, fordi stofferne skal indgå i kosmetik.

I 2007 blev der anvendt over 6.000 forsøgsdyr til undervisning, hvilket er dobbelt så mange som i 2000. Der er umiddelbart ingen forklaring på den stigning.