Der blev efterlyst historien om barmarksværkerne, og da jeg er formand for et af dem og har været med fra starten mener jeg at have særdeles godt indblik i sagen.
Grundlaget er naturgassen, som trods det var den dyreste løsning, blev valgt som energikilde over det meste af DK. Denne gasinfrastruktur har kostet og koster stadig vanvittige summer at holde kørende, men økonomerne fik jo ret, økonomien i naturgasselskaberne blev dårlig. I denne første periode var politikerne kraftigt repræsentereret i lokale gassselskaber og nye kunder skulle findes. Der manglede i stor grad gassalg, ligesom man ikke fortsat kunne finansiere anlæggene uden støtte fra kommunerne. Samtidig skulle befolkningen jo gerne fortsætte med at købe afgiftsbelagt energi.
Således blev mulighederne undersøgt og barmarksideen blev skabt. Idegrundlaget med kraftvarme er jo rigtig nok mange steder, men skandalen har flere facetter, herom senere.
Rådgivende ingeniørfirmaer blev sendt ud og med tæt kontakt til kommunalpolitikerne blev værkerne sat i gang. Langt de fleste værker kørte med en amatørbestyrelse og oftest skrev de hurtigt under på kontrakten med disse key on firmaer. Kommunen ydede kommunegaranti også her uden nærmere granskning af de faktiske aftaler.
For at anskue denne kritiske fase, anlægsprisen, blev vi på vores værk forelagt en pris på 75 mio. samlet. Vi satte os til at regne efter med "eget" rådgivende ingeniørfirma og fik efter 3 kolde afvisninger til leverandøren prisen ned på 53 mio. 22 mio er rigtig mange penge at betale og forrente, og er klart medvirkende til et grundproblem. De fleste steder betalte de tilsluttede heller ikke noget tilslutningsbidrag, hvilket forglemmes.
Vores værk er anderledes ved at vi fra start tog udgangspunkt i, at der skulle være biogas med, hvilket landmænd etablerede året efter.
Men fra start blev der fremlagt langsigtede budgetter ud fra naturgas, hvor der var ilagt visse forudsætninger. Selvfølgelig en sammenligningspris med olie, problemet var dog dette, at olie først steg på denne her side af år 2000. Varmesalget var heller ikke så stort grundet for højt sat forbrug for et standardhus samt høje varmepriser. Elafregningsprisen steg heller ikke som forventet.
Således blev de rene naturgasværkers økonomi hurtigt meget dårligt, og bestyrelserne kunne stort set ikke gøre noget. Nogen steder indførte man forblivelsespligt, bla. på vores værk, idet bare en meget lille afgang af kunder ville vælte hele læsset.
Stemningen blev stadig mere kritisk, hvorefter der blev indsat en aktionsgruppe med udspring iøvrigt fra Ørslev Terslev.
2 møder blev det til i Viborg og Energistyrelsen regnede så det knagede, men trods det lykkedes det ikke at få de rigtige tal frem. Der blev ydet dengang 370 mio., men det rigtige tal skulle have været tæt på 1 mia., såfremt man ville anvende metoden med nedskrivningen af gælden.
Undertegnede regnede selv en del på tallene og sammenlignede med andre værker. På det tidspunkt var det således - hold fast - at en standardkunde ved et barmarksværk betalte mere i afgift til staten, end en tilsvarende fjernvarmeforbruger i Århus betalte totalt set om året for samme varmeydelse. Dermed blev den overordnede skatte- afgiftspolitik meget tydeliggjort endnu en gang, der skulle kræves penge ind. Det er muligt nogle vil klandre amatørbestyrelserne for det, men det var ihvertfald ikke deres kompetenceområde.
Da hjælpepakkerne var udbetalt var de fleste enige om, at det ikke vil løse problemerne, hvilket jo har holdt til rigelighed.
Derfor synes jeg det er beskæmmende, at man nu ligesom vil give EON(jeg har ikke aktier der) skylden for det hændte, idet hele konstruktionen fra start har bygget på at flå disse fjernvarmeforbrugere.
At problemet skal løses er jeg til gengæld helt enig i, men lige nu vil ingen politikere rigtig røre ved det. Man vil ikke give frit brændselsvalg, hvilket kunne hjælpe.
Endnu værre er at man fastholder tvangen til naturgas eller anden fossil brændsel, her er politikerne virkelig ude at gynge.
Men den overordnede plan her er jo at disse små værker skal være back-up for vindkraften af forsyningsmæssige årsager. Således skal fjernvarmebrugerne her betale kapitalomkostningerne for back-uppen, modtage færre penge for strømmen i vindstærke perioder samt lægge en masse afgifter i statskassen fordi de anvender fossil brændsel, men det er saftsuseme dyrt.
Ved en energikonference for nylig blev Lillholt(V) spurgt om disse tvangskrav om at anvende fossile brændsler. Han henviste til, at man i kommunerne var ved at lave nye varmeplaner. Man kan så spørge sig selv, vil en kommune anbefale lukning af et værk, hvor man selv har kommunegaranti, hvor følgeomkostningerne vil være enorme, hvor DONG vil gøre indsigelser og ikke mindst en skatteminister, der straks vil lukke muligheden.
Personligt har jeg meget ondt af berørte kunder, der i årevis er blevet malket for penge. Lokalt er jeg meget glad for, at vi fik biogassen samt for den sags skyld træpillefyr, det har sikret os en fornuftig varmepris.
Men skylden for miseren er altså politisk bestemt fra Folketinget.
