100 meter høj og med en kampvægt på 800 tons står en ny raket, der skal sende astronauter i rummet, for første gang siden 1979 klar på rampe 39B på Kennedy-rumcentret i Florida. Dengang blev testrumfærgen Enterprise gjort klar på rampe 39A.

Netop rumfærgerne har nu næsten nået pensionsalderen, og Ares-raketterne skal tage over. Derfor ofrer Nasa 2,2 milliarder kroner alene på testudgaven, Ares 1-X, som skal op på tirsdag, den 27. oktober, kl. 15 dansk tid. Prisen omfatter raketten, opsendelsen, ændringerne af rampen, computeranalyser af data og så videre.

Ares-1-X-raketten er den højeste, der er kommet ud af Nasas VAB-samlehal, siden Saturn-V-raketten med Skylab-rumstationen blev kørt ud i 1973.

Ares-1-X' første trin består af fire segmenter med fastbrændstof, som er designgenbrug fra rumfærgernes faststofraketter. Rakettens andet trin, Orion-modulet til astronauter og redningstårnet er alle dummyer, som skal simulere den aerodynamiske funktion af raketten. I den øvre halvdel af raketten sidder store metalvægte for at simulere massen af fyldte brændstoftanke. 700 sensorer sender sammen med tre tv-kameraer data tilbage til Jorden.

Det første trin vil brænde i cirka to minutter efter opsendelsen på tirsdag og sende raketten op i 40 kilometers højde med en hastighed på næsten fem gang lydens. Her, cirka 70 kilometer øst for Kennedy-rumcenteret, vil det første tin blive kastet bort og falde ned i Atlanterhavet for at afprøve faldskærmssystemet.

Dummy-modellen af det øvre trin bliver ikke genbrugt, men falder ned i Atlanterhavet 237 kilometer fra rumcentret.

Formål med prøveopsendelsen er at afprøve rakettens første trin, og sammenligne den med computermodeller.

Den endelige Ares-1 får fem faststofsegmenter i første trin, men med Ares 1-X kan Nasa indsamle kritisk data om den aerodynamiske belastning i de første to minutter. Ingeniørerne fokuserer på de akustiske belastninger nogle få sekunder efter opsendelsen, når den reflekterende lydbølge rammer raketten og skaber vibrationer op gennem strukturen.

Nasa er samtidig interesseret i data på det tidspunkt, hvor raketten accelererer op over lydens hastighed og bliver udsat for den maksimale dynamiske belastning.

Rumfærgerne bliver udsat for mellem 3.515 og 3.660 kilo pr. kvadratmeter under opsendelsen ved den maksimale dynamiske belastning. For Ares 1-X bliver det omkring 4.150 kilo pr. kvadratmeter.