Kun et folkeligt engagement kan gøre Danmark til et klima-foregangsland
Af gæsteblogger Karsten Bruun,
søndag 25. okt 2009 kl. 10:13
At blive en mere bæredygtig og klimavenlig nation, som fx Tyskland og Sverige, kræver andet og mere end et grønt teknologifix – det handler mindst lige så meget om vores hverdag og vaner, hvor klima hidtil ikke har fyldt meget …
På vej ud af Statsministeriet indrømmede Anders Fogh Rasmussen i sin såkaldte ’grønne tale’ for snart et år siden, at regeringen har ’haft en fodslæbende holdning på klima- og energiområdet’. Samtidig påpegede han, at ’et grønt vækstsamfund er det vi skal satse på i fremtiden’.
Det har vi dog hørt før. Allerede for 10 år siden forsøgte daværende miljøminister Svend Auken at se ’miljø og energi’ som økonomisk vækstmulighed. Desværre kom et stort flertal i befolkningen aldrig til at opfatte SR-regeringens miljø- og energipolitik som andet end nye grønne afgifter og uforståelige regler.
Fejlen var, at man dengang fejlvurderede betydningen af at skabe et folkeligt engagement for bæredygtighed, parallelt med offensiven for ’grøn vækst’ målrettet erhvervslivet. Man undervurderede, at hverdag, holdninger og handlinger er afgørende for at skabe det politiske mandat og den nødvendige efterspørgsel efter bæredygtige produkter og prioriteringer i den vanskelige overgangstid, hvor vaner og livsstil skal lægges om.
Hvis grøn vækst skal være Danmarks økonomiske fremtid, så skal der tages anderledes alvorligt fat om dagligdagens valg og handlinger. Det bliver en afgørende forudsætning for, at Danmark kan blive det klima-foregangsland, som vi gerne vil være.
Siden Connie Hedegaard for knap to år siden blev Klima- og Energiminister, er der sket noget meget vigtigt; det er ikke længere venstrefløjen som ’ejer’ klima- og miljøområdet. Det er området også alt for vigtigt til.
Regeringen fik klimatopmødet til København, og siden er klimaperspektivet blevet taget anderledes seriøst - også lokalt. Der bliver nu for alvor slået på klima-trommen bl.a. i København; dér kommer man til at se klimafyrtårne i de kommende år. Man kan også pege på ”Energibyen Skive”, ProjektZero i Sønderborg, på vedvarende energi på Samsø, på Green Tech-virksomheder med Stirling-motor og el-bil batteri optimering - og en række andre Clean Tech-projekter, som Danmark i fremtiden måske kan leve af.
Teknologiudviklingen er både vanskelig og vigtig, men den kan også blive en sovepude, for den største udfordring i Danmark ligger på adfærds- og holdningssiden. Selvom Klima- og Energiministeriet snart har eksisteret i to år, og kursen er ændret, så er miljø- og klimahensyn i en meget lang periode, med blandt andre Bjørn Lomborg og Thor Pedersen som eksponenter, blevet skubbet ud af den danske bevidsthed. Det er ikke blevet bredt accepteret som ’sund fornuft’ og ’det normale’, som i fx Tyskland, Østrig, Schweiz og Sverige - tværtimod.
I andre lande er det i højere grad blevet et etisk valg, også selv om det koster 5 minutter eller 5 kr. mere. I Danmark har normen længe været ’hvad er der egentlig i det her for mig’?, hvor det i Sverige er mere almindeligt at vælge klimasmarte løsninger primært for at tage hensyn til egne børn og fremtidige generationer.
Når det gælder de psykologiske forandringsprocesser som bæredygtighed i dagligdagen forudsætter, så er vi ikke kommet ret langt i Danmark i forhold til landene omkring os, og det er en stor barriere i vores bestræbelser på at blive klima-foregangsland .
Hvis Danmark skal blive et grønt foregangsland, skal vi ikke ensidigt satse på investeringer i grøn teknologi, men også tage alvorligt fat om de tidskrævende og vanskelige mentale forandringsprocesser. Klimatoget kører i ekspresfart i andre lande, og det skyldes, at passagerne har udpeget rejsens mål, kender køreplanen og har været med til at tilrettelægge ruten derhen.