De store bunker af forladte flasker ved lufthavnens sikkerhedskontrol kan snart blive fortid. Tyske forskere har udnyttet en slags klassisk spektroskopi til at skelne væsker fra hinanden.

Normalt fungerer spektroskopi ved, at der lyses på den væske, der skal undersøges. Det lys der henholdsvis reflekteres og absorberes er unikt for hvert enkelt stof. På den måde kan man bestemme et stof blot ved hjælp af lys.

Anderledes besværligt bliver det, når væsken er pakket ind i en beholder, som igen er pakket ind i bagage. Her bruges lys, der har en så lav frekvens, at det kan trænge igennem begge dele. For ikke at lade sig forvirre af absorption fra bagage og beholder, bruger de tyske forskere et spektrum af frekvenser mellem et par GHz og et par THz. Det betyder, at forskerne kan se bort fra bagage og lignende i målingerne.

Forskergruppen, der har hjemme på Forskningscentrum Jülich i Tyskland, har døbt metoden Hilbertspektroskopi. De benytter en nano-elektronisk enhed kaldet en Josephson junction. Den registrerer lyset i alle dets frekvenser og kan på den måde nå frem til et kemisk fingeraftryk for den pågældende væske.

Det er netop fordelen ved denne teknik, at den spænder så vidt i lysspektret. Det klarer den væsentligt bedre end andre, langt dyrere enheder, fortæller Yuri Divin fra forskningscentrum Jülich til BBC.

»Ingen anden type spektroskopi kan operere fra et par gigaherz til et par terraherz, som Hilbertspektroskopi kan det,« siger Yuri Divin.

En række andre løsninger på væskeproblemet er også på vej. Problemet er bare, at løsningerne enten er for dyre eller for tidskrævende til at kunne bruges i praksis. Her adskiller hilbertspektroskopi sig ved at være hurtig og relativt billig, hvis den kommercialiseres.

»I situationer hvor du har brug for højt tempo, som for eksempel i sikkerhedskontrol, skal undersøgelsen foregå hurtigt og på samlebåndsmanér for at gøre det pålideligt med et lavt antal falske alarmer. Det kan hilbertspektroskopi,« siger Yuri Divin.