Bilers brændstofforbrug er ikke nær så interessant som forbruget pr. person
Af gæsteblogger Morten Østgaard,
torsdag 29. okt 2009 kl. 12:00
Energi- og CO2-besparelser i trafikken handler ikke kun om, hvor langt bilerne kan køre pr. liter - det er faktisk tæt på at være irrelevant. Navnlig for pendlertrafikken er det nok så vigtigt at se på mulighederne for at få flere passagerer til at køre i samme bil. Eller at få os til at arbejde hjemme, så vi helt undgår at pendle. I ingen af disse tilfælde drejer det sig om at finde nye tekniske løsninger, men at organisere en løsning.
Det har i mange år (+ 25) været god latin på større (motor-)veje i USA i myldretiden at indføre fortrinsret til bilister med mere end én person i bilen. Dvs. at den eller de yderste baner udelukkende er forbeholdt disse bilister. Vi burde gøre præcist det samme!
Diskussionen herhjemme går i for høj grad på, hvor langt på literen, det enkelte køretøj kører, det vigtige er hvor mange liter, der bruges pr person.
Ved at få flere passagerer i bilerne, vindes utrolig meget på en relativt enkel måde. Det vil selvfølgelig fordre, at det bliver nemt/nemmere at være flere i en bil, og her er teknologien jo heldigvis nu til stede – eller burde i hvert fald relativt enkelt kunne udvikles i form af virtuelle carpools, som man kan logge sig på via mobil.
Yderligere vil det også være rimeligt at etablere større 'park and ride' faciliteter ved centrale af-/påkørsler. Samlet set er der her et relativt stort potentiale for hjem-arbejde trafikken, som i store tal udgør en tredjedel af vores persontransport. Og da der i myldretiden er en del kødannelser med deraf følgende ekstra store miljøpåvirkninger, vil potentialet være relativt større end blot en opskrivning pr person-km. Endvidere vil der være en positiv spin-off effekt i form af hurtigere transport til-/fra arbejde.
Jeg mener endvidere, at vi i for lille omfang anvender mulighederne for at arbejde hjemme. Der er efterhånden udviklet en velfungerende IT/Tele infrastruktur, som for en relativt stor andel af den danske arbejdsstyrke muliggør det at arbejde hjemme. Ikke hver dag – men oftere end i dag, og altså ikke som et aften/weekend baseret supplement til de almindelige arbejdstider, men hvor man ind i mellem tager en hel dag hjemme.
Nogle gør det i dag, men det kunne være langt flere. Lad os for forsigtighedens skyld sige, at man alene af denne vej vil kunne reducere persontransportarbejdet med 5 % (burde nok snarere være 10 – 15 % !). Alene 5 % vil med det samme kunne mærkes positivt. Umiddelbart er der jo en 5 % reduktion i miljøbelastning fra hjem-arbejde transporten. Og da det er marginaltrafik, vil det give flere positive gevinster: Hurtigere trafikafvikling – såvel for bil som offentlig trafik – som igen betyder mindre spildtid i trafikken samt i sig selv bedre brændstoføkonomi (kø-kørsel er giftig for brændstof økonomien.).
Af andre udenoms fordele kan nævnes: Mindre transporttid betyder mere tid hjemme; en dag i ny og næ, hvor man kan slippe for møder og i stedet fokusere på at få produceret nogle af de ting, som det ofte er svært at få tid til på en ellers normal arbejdsdag.
Største udfordring i denne sammenhæng er nok at få organiseret sit arbejde, så det hænger sammen. Mange af os er uløseligt forpligtiget til at deltage i møder, workshops mv. og det skal selvfølgelig i et vist omfang fortsætte – vi er afhængige af at mødes for at etablere det fortrolige effektive samarbejde, men ofte anvendes for mange og lange timer på møder mv. og vi kan samlet set, hvis vi vil, organisere vore møder, så der også er tid til at arbejde hjemme. Med en vis (planlægnings-)indsats kan vi alle vinde her.