Flertal i Venstres folketingsgruppe afgjorde tidligere i dag, at partiet ønsker en nybygget, dobbeltsporet jernbane til Ringsted via Køge. Dermed er en af de største jernbaneinvesteringer i nyere tid endelig en realitet.
Efter at have rystet på hånden i mere end ti år, kan Venstre nu endelig fortælle offentligheden, hvad partiet rent faktisk mener om linieføringen af den kommende jernbaneudvidelse mellem København og Ringsted.
Til det sidste var der i Venstres folketingsgruppe stor modstand mod den såkaldte Nybygningsløsning, der vil lede fjerntrafikken fra København uden om Roskilde og i stedet lade fjerntrafikken køre til Ringsted via Køge.
»Der har været en intens debat i vores folketingsgruppe om denne sag, men nu har jeg fået et klart mandat til at arbejde for den såkaldte nybygningsløsning,« siger Venstres trafikpolitiske ordfører, Kristian Pihl Lorentzen.
Dermed er den sidste politiske knast ryddet af vejen for at Folketinget kan vedtage linieføringen for den kommende jernbane mellem København og Ringsted. En jernbane, der skal gøre det muligt at køre flere tog på den tungt trafikerede strækning mellem København og Fyn/Jylland, Vestsjælland, Sydsjælland og Tyskland.
Siden 1997 er det blevet diskuteret, om en sådan udvidelse af kapaciteten skulle ske gennem anlæggelsen af ét ekstra spor langs den eksisterende Ringsted-jernbane via Roskilde eller om den skulle ske via en helt ny jernbane via Køge, den såkaldte Nybygningsløsning.
Kun Dansk Folkeparti er modstander af Nybygningsløsning
Med Venstres tilslutning til Nybygningsløsningen er det nu ikke blot den samlede regering, der står bag den nye jernbanestrækning til 10 mia. kr., men også alle øvrige partier i trafikforligskredsen, hvor kun Dansk Folkeparti endnu er erklæret tilhænger af den meget billigere løsning med ét ekstra spor langs den eksisterende bane.
Men at dømme efter udmeldingerne fra Dansk Folkepartis trafikpolitiske ordfører, Kim Christiansen, er partiets modstand mod Nybygningsløsningen ikke længere definitiv.
Enhedslisten: Ligner en discountløsning
På Christiansborg er der dog fortsat de, der mener, at den nye jernbane via Køge – trods sit samlede budget på 10 mia. kr. – ikke er ambitiøs nok.
»Det er positivt, at Venstre nu har opgivet sin modstand mod Ringsted-Køge forbindelsen. Til gengæld er det dybt problematisk, at de 10 milliarder, som forligspartierne har afsat til denne forbindelse gør, at der bliver tale om en discountløsning, som slet ikke er fremtidssikret,« siger Per Clausen, trafikordfører for Enhedslisten. Han fortsætter:
»Løsningen tager ikke højde for den voldsomme vækst i jernbanetransporten, der er nødvendig i de kommende år. Den giver ikke mulighed for at etablere de nødvendige nye stationer, sådan at lokalbefolkningen får glæde af forbindelsen og til at gennemføre de nødvendige tiltag for at begrænse støjgener og andre gener som følge af etableringen af denne nye forbindelse,« slutter Per Clausen.
Venstre, partiet der når alle andre muligheder er udtømmende analyseret, modvilligt gør det rigtige.
Ihvertfald med CO2 og jernbaner...
Er det ikke sådan at eltogene skyder en del energi tilbage i nettet når de bremser? Det vil de ikke gøre hvis de bremser op ad bakke...
Togene bremses af at køre op af bakken og togene accellererer hurtigere ned af bakken. Men de bremses ikke udelukkende af at køre op af bakke de bruger også motorbremse (el tilbage til netværket) og i visse tilfælde normale bremse (det lyder ihvertfald sådan). De kan jo ikke bremses 100% af at køre op af bakke. Så ville de kører MEGET langsomt ind til perron.
Hvad mener du ellers med at det ikke fungerer efter hensigten?
De standser og speeder op op af bakke. Virkningen af bakken forsvinder helt i deres køremønster
Rank 2009
Interaktivt kort med brancher og topliste »
Alle 800 virksomheder sorteret »