Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Nyheder  /  Rumfart  /  32 nye planeter giver håb om nye jordkloder
 

Hvad mener du?

 
Hvad skal navnet være på en laseragtig enhed, der udsender lyd i stedet for lys?





Deltag i debatten

32 nye planeter giver håb om nye jordkloder

Europæisk observatorium i Chile har fundet 32 nye planeter omkring andre stjerner. Med opdagelsen kommer antallet af kendte planeter op over 400.

Af Thomas A. E. Andersen ,  tirsdag 20. okt 2009 kl. 10:47

Billede
Denne nyopdagede planet kredser omkring stjernen Gliese 667c som er en del af et tredobbelt system (Grafik: ESO)

Det er europæiske atronomer fra European Southern Observatory (ESO), der har opdaget de nye planeter med observatoriets Harps-spektograf.

De 32 nye planeter er vidt forskellige. Særligt interessant er deres størrelse. Flere af planeterne er mange gange større end både Jorden og vores solsystems største planet, Jupiter. Den største af de nye planeter er op til 2.000 gange så stor som Jorden.

Alligevel åbner opdagelsen for, at der kan findes planeter med en lav masse, der dermed ligner Jorden mere. En af de nye planeter har en masse på seks gange Jordens og et døgn på kun syv jorddøgn. Det øger chancerne for at finde flere jordlignende planeter.

»Modeller forudsiger endnu flere planeter med en lav masse som Jorden. Så jeg er ret sikker på, at der findes jord-lignende planeter overalt. Naturen kan ikke lide vakuum. Så hvis der er plads til en planet, så kommer der en der,« siger Stéphane Udry fra Geneves Observatorium til Astronomynow.com.

Opdagelserne tyder på, at omkring 40 til 60 procent af alle sol-lignende stjerner kan have planeter med en lav masse. Planeter med en lav masse, som f.eks. Jorden, menes at være de bedste kandidater til hvor der kan findes liv.

Harps finder planeter
Planeterne er fundet med Harps-spektrografen (High Accuracy Radial Velocity Planet Searcher) på ESO’s 3,6 meter teleskop på La Silla observatoriet i Chile. Harps måler små variationer i stjerners slingren som skyldes tiltrækningen fra omkredsende planeter.

»Harps er et unikt og ekstremt præcist instrument, som er ideelt til at finde fremmede verdener. Vi er nu færdige med vores første femårsprogram af observationer. Resultaterne overgår lang vores forventninger,« siger Stéphane Udry.

I løbet af de første fem års observationer har forskerholdet, ved hjælp af 530 natlige observationer, fundet den første super-jord, en trio af Neptun-lignende planeter, den første super-jord i en beboelig zone omkring en stjerne og den letteste planet uden for solsystemet.

Et specielt aspekt af Harps’ observationsprogram er jagten på planeter omkring dværgstjerner med en lav masse, eller stjerner med et lavere metalindhold end solen, de såkaldte røde dværge.

Astronomerne mener, at disse stjerner ikke har de optimale betingelser for, at der kan dannes planeter, da planeter oftest dannes i de metalholdige støvskiver omkring unge stjerner.

Holdet bag Harps fandt dog overraskende tre planetkandidater med en masse på op til fire gange Jupiters ved stjerner med lavt metalindhold. Dette viser, at der kan dannes planeter ved denne type stjerner.

Med de 32 nye planeter har Harps foreløbig være med til at finde 75 af de i dag omkring 400 kendte planeter uden for Solsystemet. Astronomerne annoncerede deres opdagelse på den konference i Portugal i denne uge.

RSS Kommentarer (8)
avatar Af Jan Henrik Wegener, 20.10.2009 kl 12:00
Mon man efterhånden kan opnå så mange og detaljerede observationer at man får et nyt grundlag for teorier om "typiske livsforløb" for planeter som vores? Kan man endda forestille sig at man "ser" begivenheder ramme disse i virkeligheden, og derved bedre kan forudsige nogle typer begivenheder, der kan ramme os?(Tænk her noget lignende af komet Shoemaker-Levy der slog ned i Jupiter i 1994).
"Naturen kan ikke lide vakuum."
Mærkelig brug af den sætning når man tænker på sammenhængen.
"32 nye planeter giver håb om nye jordkloder"

Håb?

På den planet vi allerede kender som Jorden, er der i det 20ende århunderede myrdet ca 100 millioner mennesker ved krige etc.

Gad vide hvordan eventuelle levende individer opfører sig på andre planeter.
Stephane Udry og hans gruppe har fundet snesevis af planeter omkring andre stjerner, og jeg tror hans udtalelse er ment som en slags morsomhed.

Han spiller iøvrigt en væsentlig rolle i ESOs næste planet-finder instrument, SPHERE, som skal monteres på et af vores 8m-teleskoper. Det bliver bygget til bl.a. at kunne lave direkte billeder af eventuelle planeter om de nærmeste stjerner, hvilket stiller usædvanligt høje krav til kontrasten. (Min egen, lille rolle i SPHERE er at følge udviklingen af den software, der skal behandle de billeder det tager).
Se denne meget interessante TED video, om en "spectroscopist". Hvordan man finder liv ved at se på grafer i stedet for giga-teleskoper.

http://www.youtube.com/watch?v...omYQ
De opfører sig ikke meget anderledes.
Ganske enkelt fordi vi jo stammer fra dyre riget, hvor den stærkeste overlever og det ligger dybt i menneskernes gener.
Er man leder af et land eller stamme, så vil man som leder sørge for sine egne og stammens overlevelse og udvikling, uanset omkostningerne.
Hvis man overhovedet nogensinde når dertil at man får observationer der siger noget om "typiske begivenheder" eller farer der rammer jordlignende planeter, mon da ikke sandsynligheden taler for at det bliver naturfænomener/katastrofer og ikke i samme grad selvskabte problemer?Spor af kollisioner, forandringer på stjernen, forandringer i banerne eller forandringer i det kosmiske "nærområde", der kan påvirke(ødelægge?) livsmulighederne?
avatar Af Mikkel Lund, 21.10.2009 kl 11:59
Hej
I artiklen står der:
"En af de nye planeter har en masse på seks gange Jordens og et døgn på kun syv jorddøgn."
Jeg tror ikke man kan måle døgnet på exo planeterne, så menes der ikke år?
En af de nye planeter har en masse på seks gange Jordens og et ÅR på kun syv jorddøgn.

 
Rank 2009
Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.






Interaktivt kort med brancher og topliste »




Alle 800 virksomheder sorteret »