Tilbage i firserne pralede min EDB-lærer med at han i en af de kommende lektioner ville vise os en 4-dimensionel kasse på en 3-dimensionel skærm. I fuldt alvor.
Det fandtes som program til Picolinerne tilbage i 80'erne. Dog, var det en 2D skærm, men hvor du så kunne dreje den, så den var i 3D - men så også dreje den, så den viste en 4D terning.
Det du beskriver er en tredje form for 3D. Det giver kun mening til computergenereret materiale, da der skal ligge en 3D model bag. Resultatet er ikke stereoskopisk.
Stereoskopi, er ikke 3D. Den "3D" skærm, som beskrives her, er stereoskopisk, og derfor ikke korrekt 3D. Du kan ikke gå rundt om emnet.
Hvis derimod, at du har et kamera som holder øje med hvor du er, og hvor dine øjne kigger hen, og så ændre udseenet på éen, eller flere skærme, så det passer til dine øjns position, så er det rigtigt 3D. Og det kræver en 3D model bag. Dog er det ikke stereoskopisk, fordi det kun viser det rette billede, for det ene øje. Men du kan gå rundt om objektet. Hvis du f.eks. har en "terning" bestående af 5 fladskærme - éen på hver side - og hvis du kun ser med det ene øje, så vil du opnå fuld 3D.
For at det skal virke med begge øjne, kræves stereoskopisk 3D. Dette kan opnås ved brug af briller, f.eks. findes briller med LCD display, der hurtigt åbner/lukker, således en normal skærm kan bruges til stereoskopisk 3D og billedet ses med halv billedfrekvens.
Vi har nu næsten korrekt 3D. Du kan gå rundt omkring objektet, og du ser et individuelt billede, for hvert øje. Dog er stadigt éen fejl: Fokus. Øjet skal stadigt fokusere på skærmen som billedet vises på.
Skal vi vise korrekt 3D, skal gælde følgende:
1: Du skal kunne gå rundt om objektet. Det som er langt væk, skal bevæge sig med øjet på skærmen som det betragtes på, meddens det der er i skærm afstand, skal være fast i den pågældende afstand. Det som er tættere på end skærmen, skal bevæge sig modsat øjet på skærmen.
2: Stereoskopisk. Der skal vises individuelt billed, for hvert øje.
3: Fokus. Når øjet fokuserer, skal der stilles skarpt i den afstand som objektet befinder sig, og ikke i skærmafstand.
Punkt 3. er absolut det sværeste af efterkomme.
Punkt 2. er det nemmeste, og der findes mange
stereoskopiske film, der kun kræver specielle briller.
Punkt 1. kræver at der er en rigtig 3D genstand eller model bag, og opfyldes kun af hologrammer, og ved computere der genererer billed på skærm, udfra iagtagerens position (f.eks. head mounted displays, eller ved der holdes øje med øjets position ved hjælp af kameraer). Det giver en meget god 3D oplevelse, forudsat det kun ses med et øje, eller hvis der fotograferes med et kamera (og kameraerne holder øje med kamera "øjets" position).
