Det lignede ved første øjekast en fuser, men Nasas Lcross-mission ser alligevel ud til at have leveret varen, da den 9. oktober i jagten på vand smadrede først et rakettrin og efterfølgende sonden selv mod Månens overflade.

Skuffede forskere spejdede forgæves efter den 10 kilometer høje støvsky, som de havde forventet at se ved nedslaget. Men der blev hvirvlet støv op, afslører billeder frigivet af Ames Research Center, som var ansvarlig for missionen.

Billederne, der blev sendt hjem fra Lcross i de sidste minutter, inden den blev smadret, viser tydeligt en sky i Cebeus-krateret, efter at Centaur-rakettrinnet ramte Månen. Skyen anslås at være nået halvanden kilometer op over Månens overflade.

Ophvirvlet materiale skal afsløre is
Det primære formål med Lcross-missionen var at skabe en sky af materiale, som kunne undersøges af Lcross-rumsonden og forskellige jord- og rumbaserede teleskoper. Forskerne håber på at kunne fastslå, om der findes is i de skyggefyldte kratere ved polerne.

Med skyen er det også slået fast, at det lykkedes Lcross at flyve igennem den, inden sonden selv blev smadret imod Månens overflade.

Alt ser alligevel ud til at være gået som forventet 9. oktober, bortset fra at man ikke kunne se skyen fra nedslaget med teleskoper fra Jorden.

»Vi er helt overvældet af de data, som er sendt hjem. Forskerne arbejder hårdt på at analysere dem, og dataene ser ud til at være af en høj kvalitet,« siger Tony Colaprete, der er den ledende forsker på projektet.

Data sendt i sidste sekund
I de synlige, ultraviolette og infrarøde spektrometerdata var en svag men klart afgrænset sky skabt af Centaur-trinnets nedslag.

»Der er klare tegn på en sky af damp og fint materiale. Det er inden for den model, vi havde forudsagt, men lysstyrken af det materiale, som blev slynget op, er i den lave ende. Dette kan være er bidrag til at forså materialets sammensætning og egenskaber,« siger Tony Colaprete til Space.com.

Lcross-sonden sendte data tilbage ind til i bogstaveligt talt det sidste sekund. De termiske og infrarøde kameraer sendte fine billeder hjem af Centaur-trinnets nedslag med en opløsning på under to meter. Dataene tyder på, at krateret, der blev skabt, er 28 meter i diameter.

Tony Colaprete understreger, at det stadig er for tidligt at sige, hvad skyen indeholdt, men forskerne regner med at kunne afgøre det i de kommende uger ud fra spektrometerdata og temperaturerne. Hvis man finder betydelige mængder vand, vil det være en afgørende opdagelse, som vil gøre fremtidens månebaser langt nemmere at opbygge og benytte.