blogs kategori-billede

Klimaet eller gud – hvem ringer klokkerne for?

Af Lars Refn,  mandag 19. okt 2009 kl. 10:03

Mange mener, at det skal ha' en ende med kirkernes evindelige bimleri. Jeg tror nok, at de ganske få, der skal i kirke hver søndag, har fattet hvor og hvornår, – og vi er nogen der gerne vil sove længe den ene dag om ugen, hvor vi hverken skal på arbejde eller powershoppe.
Er der en teknisk løsning? Kan præsten ikke sende en sms til de få udvalgte:
"Så børn, nu har jeg taget kjole på. Vi ses til altergang – vi skal ha' kød i dag, hilsen Peter".
Eller måske lidt kirkeklokker der gik ind over radioen, men kun hos de udvalgte i flokken.

Søndag den 13. december 2009 kl. 15 præcis skal landets kirkeklokker lyde med 350 slag for den kristne bekymring for miljøet og for at markere FN's klimatopmøde. De 350 slag symboliserer 350 ppm – det maksimale indhold af drivhusgasser i atmosfæren. Det er Kirkernes Verdensråd, der står bag, og ringningen efterfølger en særlig klima-gudstjeneste – en skabelsesgudstjeneste – så må der da ske noget godt for klimaet.

Selvfølgelig er der nogle, der mener, at kirken ikke skal blande sig i politik, det giver despekt for kirken. Først var det Brorsons Kirkes kirkeasyl og nu den globale opvarmning, føj. Vi bliver snart nødt til at adskille kirke og stat, afskaffe folkekirken. Så kan kirken jo lave, hva' den vil uden, at kalde til bøn og sælge de gamle klokker til skrot.



19. okt 2009 kl 12:45

Finni Syndergaard

Ingen kirkeklokker?

Selv om jeg kun går i kirke ved særlige lejligheder er der 3 ting jeg nødig vil undvære

Dronningens nytårstale.
Pigekoret der synger danske sange.
Og kirkeklokkerne om søndagen.

Det er disse ting der kitter os sammen som danskere.
I en tid hvor et begreb som moral bliver mere og mere udvandet.


19. okt 2009 kl 14:40

avatar

Claus Wøbbe

Sammenblanding

Lars, du blander vist nogle ting sammen. Dit første problem med at sove længere end til kl. 1000 om søndagen har jeg ikke meget til overs for. Det har du vist opfundet til lejligheden, eller også bor du MEGET tæt på en kirke, så klokkernes bimlen giver ekko i dit hoved :-)

Mht. det andet problem eller emne, som vedrører kirkens politiske stillingtagen, så mener jeg principielt det må være op til kirken selv at diskutere og afgøre, om man vil det. Jeg kan sagtens udholde at høre 350 klokkeslag, og vil givet vis få lidt morskab ud af at tænke på alle de fromme miljømennesker, der bliver blanke i øjnene ved dén lejlighed.


19. okt 2009 kl 22:03

avatar

Ruben Hansen

Bæredygtige

Mon ikke snart det var på tide at se om folkekirken virkelig er bæredygtig uden statsstøtte, om der virkelig er folkelig opbakning til den. Hvis de troende selv skulle betale hele festen, ville der nok blive ganske få kirker tilbage, og dermed meget mindre bimleri. Og mens vi er igang, så lad os se om DR også kan klare sig uden licensen, som jo også er en af de mange slet skjulte skatter. Lad falde hvad som ej.........


19. okt 2009 kl 23:22

erik christensen

Re: Ingen kirkeklokker?


Det er disse ting der kitter os sammen som danskere.
I en tid hvor et begreb som moral bliver mere og mere udvandet.

ja det er kirkeklokker og dronningen der er det sidste bolværk mod det moralske forfald :)


20. okt 2009 kl 07:45

avatar

Gunnar Littmarck

Kyrkan kan ringa mot

Svavelutsläpp
Korruption i FN
Alla pengar som försvinner mellan skattebetalare och fattiga biståndsmottagare.
Utsläpp av Nox från världens handelsflotta
Utarmningen av jordar, med dagens långt i från hållbara avloppssystem

Kyrkan kan ringa i klockorna mot kyrkans populism och inkompetens.


20. okt 2009 kl 11:58

Finni Syndergaard

Re: Bæredygtige

Okay Ruben.

Nu ved jeg ikke hvor gammel du er men det samfund vi har i dag bygger på en livsopfattelse hvor kirken har spillet en vigtig rolle.
Grundtvig startede højskolerne på denne tanke.
Og hele vores skolesystem er bygget op fra dette.
Men selvfølgelig kunne vi godt lave bingohaller eller moskeer i kirkerne. Det ville der nok være god økonomi i.

Danmarks radio? Hvorfor skulle vi dog afskaffe licensen? Licensen er jo årsag til ar DR kan være uafhængig.
TV2 derimod fik tilladelse til at etablere sig på den betingelse at det skulle være 100% reklamefinancieret.
Nu får de alligevel et stort tilskud gennem vore licenskroner.
Så lad falde hvad som ej......


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.