Rådgiverne ramte muren
Byggeboblens brist blæste en del af de mellemstore rådgivere omkuld og har givet dem blodrøde tal på bundlinjen. Men både de største og mindste rådgivere kom overraskende godt gennem rådgivernes rædselsår.
Tema
Dokumentation
Som en betonblok midt på motorvejen. Sådan ramte finanskrisen mange af de mellemstore danske ingeniørrådgivere. Bankkollaps og pludselig påholdenhed fjernede pengestrømmen fra kunderne i developerbranchen og ramte særligt byggerådgiverne. Dem uden sikkerhedsseler fik blodrøde tal i regnskaberne.
Det mest spektakulære offer var Leif Hansen Engineering. Fra 2005 til 2007 mere end fordoblede LHE med kometfart sin omsætning til 189 millioner kroner. Sidste år nåede selskabet op på 300 ansatte, men styrtede derefter til jorden med et øredøvende brag. Regnskabet endte med et minus på knap 33 millioner kroner og en negativ egenkapital på knap 20 millioner kroner. Først i maj i år kunne adminitrerende direktør Lars Kragh kravle op af krateret med en hjælpende hånd fra Orbicon, der overtog den fallerede stjerne.
Den statistiske brancheoversigt fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører viser, at LHE ikke faldt alene.
I gruppen af rådgivere med 51-200 ansatte er den gennemsnitlige overskudsgrad faldet fra 6,8 til -4,3.
De hårdest ramte finder vi på bunden af Ingeniørens rådgiverliste: Både DAI Gruppen, OBH Gruppen og DGE.DK tabte stort på developerkunder.
Den fynske rådgiver, OBH-Gruppen, endte med et primært driftsresultat på minus 10 millioner kroner. Tabet skyldes ifølge årsregnskabet, at man har opgivet at kradse tilgodehavener fra en del byggeprojekter ind. Desuden har boligkøbernes flugt fra markedet betydet, at gruppens ene datterselskab, der hovedsageligt laver tilstandsrapporter og energimærker, er blevet hårdt ramt. Egenkapitalen er svundet fra 51 til 36 millioner kroner, så ledelsen har sat alle kræfter ind på at sælge mere, nedlagt afdelinger og droppet at bygge et nyt kontor i Ballerup.
Værst gik det ud over DAI, der efter flere års økonomisk balancegang klaskede ned i manegen med et underskud på 21 millioner kroner ud af en omsætning på 51 millioner. En fjerdedel af medarbejderne blev fyret, og de resterende har accepteret en nedgang i arbejdstid og løn på 20 procent. Direktionen har siden skudt 20 millioner ind, men alligevel ender 2009 sandsynligvis også med røde tal.
Flere andre mellemstore rådgivere viser faldende overskud på Ingeniørens liste. Men fordi mange af dem slutter regnskabsåret i sommermånederne - altså før byggemarkedet kollapsede i efteråret 2008 - kan der gemme sig mange slemme overraskelser endnu.
Overraskelser er der derimod ikke mange af i toppen af listen. Rambøll vinder igen i år med et rekordresultat på 354 millioner kroner. Overskudsgraden er dog faldet en smule, og den engelske del af koncernen lider. Værre er det dog, at Rambølls egentlige konkurrenter, de andre store europæiske rådgivere klarer sig endnu bedre (se boks), så danskerne skal oppe sig for at følge med.
Cowi og Niras viser vigende indtjening, mens Grontmij Carl Bro og Krüger har pæne og meget pæne vækstrater. Virkelig positivt bliver det for listens nummer fem, ISC Rådgivende Ingeniører, der igen sætter rekord med en overskudsgrad på 17,58 - klasser højere end alle andre danske rådgivere.
Ligesom resten af branchen skruer ISC dog forventningerne til 2009 ned.
Betonblokken er passeret, men vejen frem er stadig snoet.
Fakta: Vinder rykker fra konkurrenter
2008 blev det bedste år for Rambøll nogensinde. Omsætningen voksede med 19 procent til 5,7 milliarder kroner, og det primære resultat endte på 354 millioner kroner - 2,4 procent højere end sidste år og over dobbelt så meget som listens nummer to, Cowi. Overskudsgraden faldt omtrent ét procentpoint til 6,3 procent. Rambølls internationale konkurrenter har dog klaret sig endnu bedre, med overskudsgrader mellem 7 og 12 procent og resultater, der er vokset mere end 20 procent i 2008.






