Under overskriften 'Gør det, du er bedst til - det gør vi' kårede vi for et år siden Danske Bank som den dygtigste videntunge virksomhed i disciplinen at tjene penge.

I dag bruger koncernen ikke længere det højt profilerede slogan - og Danske Bank er rutsjet ned på en samlet 15. plads på dette års Rank-liste efter milliardtab og et regulært styrtdyk i det primære resultat på næsten 90 procent til godt to milliarder kroner.

Tab på udlån blinker også rødt i regnskaberne fra resten af banksektoren og tvinger de finansielle pengemaskiner til at holde såvel kreditgivning som omkostninger i stram snor. Bankernes store tab har omvendt sendt forsikringsselskaber som Topdanmark, PenSam og Fair til vejrs på listen.

Hvad der imidlertid ikke fremgår af finanssektorens regnskaber er, at investeringerne i it-drift og udvikling fortsætter på samme høje niveau som før krisen.

Store virksomheder som Nykredit og Danske Bank melder om uændrede eller ligefrem stigende budgetter til udvikling, og alene Danske Bank beskæftiger stadig cirka 300 ingeniører.

Men hvorfor går netop it- og udviklingsafdelingerne fri af årtiers værste økonomiske krise?

Den primære forklaring skal findes i den simple ligning finans = it.

It-systemer er den formentlig vigtigste konkurrenceparameter i finans- og servicesektoren - og det er ingeniørerne og it-udviklerne, der skal optimere de systemer, der dagligt skal håndtere millioner af transaktioner, vurdere risici og nedsætte behovet for menneskelig involvering og dermed omkostningerne.

Samtidig skal udviklingsfolket - sammen med regnedrengene - udvikle de nye produkter og betalingssystemer, der får kunderne til at vælge selskab B frem for A.

Prioriteringen af kræfterne har til gengæld ændret sig - til større fokus på den interne styring og mindre på udvikling af nye løsninger.

Komplekse systemer til risikostyring viser deres værd i krisetider, og mange banker bruger lige nu ressourcer på at lukke huller og skabe bedre overblik i deres risikostyring. Fagfolk påpeger dog, at den primære årsag til bankernes massive tab ikke skal søges i utilstrækkelige it-systemer, men derimod i usunde kreditkulturer og menneskelige fejlvurderinger.

Finansselskaberne bruger også flere ingeniørtimer på at optimere processtyring og systemer til selvbetjening som er forudsætningen for at kunne skære i antallet af medarbejdere.

I slutningen af september varslede Danske Bank til eksempel om kommende investeringer på op mod en milliard kroner i forbedring af koncernens netbank.

Derimod er udviklingen af nye, kunderettede it-løsninger - som betaling via mobilen og de før så populære strukturerede produkter - stort set gået i stå.

Finanssektoren er ramt - både på bundlinjen og på imaget - så tiden er ikke til smarte, avancerede produkter.

Men inde i maskinrummet vil ingeniører og it-udviklere fortsat arbejde 24/7 for at trimme deres systemer til en ny, økonomisk virkelighed - og ikke mindst udsigten til skærpede krav fra myndighederne om at undgå en gentagelse af sidste efterårs finansielle nedsmeltning.

Fakta: Vinder med stærk forretning
Danske Banks voldsomme fald har gjort det relativt nemt for Topdanmark at skubbe kæmpen af tronen i 2008. Tab på investeringer gav ganske vist forsikringskoncernen et samlet underskud, men den underliggende forretning var i vækst. Bankernes udlånstab for 2009 vil formentlig afgøre, om Topdanmark får lov at beholde førertrøjen endnu et år.