Rigsrevisor retter luppen mod hul i metroens pengekasse
Egentlig er det overhovedet ikke rigsrevisors opgave at advare politikerne, men metrocityringens finansiering er så langt ude i hampen, at revisoren overvejer at kigge på sagen.
Læs også
-
Metrobyggeri kan koste skattekroner efter kæmpeunderskud i By og Havn
Læs mere om
Dokumentation
Metrocityringens finansiering er allerede kommet ud på et skråplan, der får Folketingets statsrevisorer til at overveje om rigsrevisorerne skal pudses på sagen.
Og det skal der meget til for.
Selv om selskabsmodellen bag metrocityringen er risikabel, er det nemlig ikke Stats- og Rigsrevisionens opgave at advare mod det, fastslår Peder Larsen, der er formand for Folketingets statsrevisorer.
Først i det øjeblik, projektets tidsplan eller økonomi er på vej ud over kanten, træder samfundets vagthund nr. 1 til.
Om det er nu, hvor gælden i metrocityringens finansieringsselskab akkumulerer i et foruroligende tempo, er rigsrevisor Henrik Otbo og statsrevisorformanden i færd med at overveje.
Statsrevisorerne er de eneste, der kan bede Rigsrevisionen om at undersøge et område, og som kritiserer ministerier og styrelser på baggrund af Rigsrevisionens beretninger og notater.
»Det er klart, at vores opgave er at tænde advarselslamper og sørge for, at ingen sover i timen. Men omvendt har Folketinget også – med forhåbentlig åbne øjne – sagt god for en speciel konstruktion og dens faremomenter,« siger Peder Larsen.
København og Frederiksberg sidder med ansvaret
Ansvaret for at anlægge Metrocityringen, som efter planen skal stå færdig i 2018, er Metroselskabets. Mens ansvaret for at finansiere det 15 milliarder kroner dyre projekt påhviler arealudviklingsselskabet By & Havn, der på et halvt år har 10 doblet sit budgetterede underskud på 52 millioner til 500 millioner.
Allerede i dag har By & Havn en omkring 13 milliarder kroner stor gæld og en egenkapital, som på bare et år er faldet fra plus 962 millioner til minus en milliard kroner.
Ansvaret for, at skatteyderne ikke i sidste ende sidder med den økonomiske bet er Københavns og Frederiksberg kommuner samt statens.
»Tommelfingerregel nr. 1 for statsrevisorer er: Det er ikke vores opgave at kritisere Folketinget. Hvis Folketinget vedtager, at tyngdeloven ikke eksisterer, siger vi intet. Og vælger Folketinget en selskabskonstruktion, som måske indebærer visse risici, har vi ikke noget at skulle have sagt,« forklarer Peder Larsen.
»Så kan man senere sige, at nogen af problemerne var afledt af en bestemt form for projektorganisation. Det var f.eks. tilfældet i DR-Byen, og med det resultat at man ikke kunne holde styr på økonomien.«
»Fra starten har hele forløbet omkring Ørestaden og metroen været usædvanligt, men hvis Folketingets flertal har valgt denne model, er det pr. definition den rigtige,« siger Peder Larsen og henviser til, at både den eksisterende og den kommende metro bliver finansieret af grundsalg, først i Ørestaden og nu i bl.a. Nordhavnen.
Også det gamle metroprojekt var flere gange under Rigsrevisors kritiske lup, og allerede nu, et år før boremaskinerne går i jorden på cityringen, sker det efter alt at dømme igen.
»For i det øjeblik, modellen, som Folketinget har valgt, viser sig at have utilsigtede konsekvenser, er det vores opgave at undersøge, hvor store de utilsigtede konsekvenser er,« siger Peder Larsen.
