Halvdelen af de 1.300 danske anlæg, der renser vores spildevand, har problemer med trådformede bakterier. Bakterierne forhindrer slammet i at bundfælde sig og konsekvensen er, at sygdomsfremkaldende vira og bakterier som E.coli udledes til vandmiljøet sammen med fosfor og kvælstof, der forårsager iltsvind.

Men nu har forskere fra Aalborg Universitet udviklet en metode til at identificere, hvilke bakterier der skaber problemer - og dermed kan der hurtigere gribes ind.

»Indtil nu har man forsøgt sig lidt tilfældigt frem med forskellige løsninger, når problemet opstod. Men nu kan vi identificere bakterierne fra dag til dag, så man straks kan vælge den rette løsning og dermed fjerne trådbakterierne og undgå udslip,« fortæller Per Halkjær Nielsen, der er professor ved Sektion for Bioteknologi på Aalborg Universitet.

Alt efter, hvilken trådbakterie der er tale om, kan bakterierne fjernes ved f.eks. at tilsætte et bestemt kemikalie eller ved at ændre iltindholdet i vandet.

Selvlysende afsløring
Bakterierne ligner ellers hinanden, men Per Halkjær Nielsen har sammen med forskningslektor Caroline Kragelund designet såkaldte genprober, der er DNA-fragmenter, som sætter sig på bestemte bakterier, fordi de passer med DNA-molekyler i dem.

Ud over at være designet til at sætte sig på en bakterie med et bestemt DNA har proberne også en fluorescerende hale, som lyser op i en bestemt farve. På den måde kan de ved at tilsætte proberne til en prøve fra anlægget identificere, hvilke bakterier der er til stede ved at kigge på farverne i et mikroskop.

Dermed kan de identificere 90 procent af bakterierne - og det er der muligheder i, mener Per Halkjær Nielsen

»Lige nu er det kun os, der kan identificere bakterierne, men der vil komme nogle firmaer, som specialiserer sig i det. Der er helt sikkert et marked for det,« forudser han.

Identifikationen af bakterierne er bl.a. gjort muligt via 'Den mikrobiologiske database', som mere end 50 danske spildevandsanlæg har støttet og sendt prøver ind til siden 2006.

Projektet er bl.a. finansieret af kemikalievirksomheden Kemira, men også Spildevandsteknisk Forening har fulgt forskningen opmærksomt.

»Vi har også støttet arbejdet økonomisk, for de trådformede bakterier er ofte ensbetydende med, at der skal bruges mere energi og flere kemikalier end ellers, og at anlæggene især i regnperioder bliver ustabile og til fare for miljøet. Men kan vi identificere bakterierne, får vi mulighed for at få en optimal drift og undgå udslip,« siger Susanne Brandt fra Spildevandsteknisk Forenings sekretariat.

Hun understreger, at udslippene ud over at skade miljøet også er dyre for renseanlæggene og dermed borgerne, da der skal betales afgifter af bl.a. det kvælstof og fosfor, der udledes. Og da disse afgifter står til at stige, er det endnu vigtigere at begrænse udslippene.