Men er det relevant ?

I den samme artikel i The Economist kan man læse, at en dollar af venturekapital giver tre gange så mange patentansøgninger som en dollar brugt på forskning og udvikling.

Jeg er ikke overbevist om at antallet af patenter er nogen god målestok når det handler om at starte levedygtige virksomheder.

Det ignorerer f.eks fuldstændigt computer software, der som bekendt ikke kan patenteres.

Men derudover er vi ikke uenige.

Poul-Henning

Re: Men er det relevant ?

Ja ja - det er dejligt med mange patenter...Når gode ideer patenteres beskytter man dem mod at blive brugt. Så kan de ligge uforstyrret i skrivebordsskuffen. Det er jo nemlig sådan at man som bekendt ikke må bruge en patenteret løsning eller princip - gør man det ryger man i princippet i retten.

Jeg har mere end en gang også siddet med en eller anden fætter der siger han har en fantastisk ide der vil revolutionere det hele - men desværre ikke kan fortælle om den af hensyn til patentforhold.
Ikke alene er det irreterende, men han udelukker sig også fra den nyttige ping pong der kan opnås ved at snakke med andre om den gode ide.

Sådan og kun sådan har jeg oplevet patenter i praksis.

I forskningen gælder det modsatte princip - her skal man helst være den første til at fortælle vidt og bredt om et eller andet man har opdaget - til glæde for alle der gider læse det.

Det sidste er meget mere brugbart hvis man gerne vil lave ting - men giver fanden i at kommercialisere det.

Peter Madsen

Re: Men er det relevant ?

Jeg er ikke overbevist om at antallet af patenter er nogen god målestok når det handler om at starte levedygtige virksomheder.

Det simple rationale følger således:

Jo mere innovativ/banebrydende/højteknologisk teknologi og deraf afledet fremtidig produkt den pågældende virksomhed beskæftiger sig med, jo længere er der til markedet og jo flere midler skal der "brændes af" inden der kommer midler retur. Derfor er det netop her absolut påkrævet at kunne beskytte sin investering således at andre ikke høster frugterne af de midler VCen har investeret.
Mht til et simpelt produkt (f.eks. en lille smart "plastik-dims") eller et stykke SW, er det jo således at konkurrenterne oftest først bliver bevidst om frembringelsen når den ER kommet på hylderne; evt. umiddelbart inden, så inden de når at reverse-engineere og kopiere og sætte i distribution, så har du allerede gang i din forretning.

Kommercialisere

@Peter M

Det sidste er meget mere brugbart hvis man gerne vil lave ting - men giver fanden i at kommercialisere det.

De værktøjer, materialer og måleinstrumenter du render og bruger i din hverdag...fra drejestålet i din drejebænk og strain gauges i din testopstilling - til det digitalkamera du benytter til at forevige dine arbejder, de er ALLE kommercielle produkter der er blevet frembragt på baggrund af tusindvis af patenter udfra en overbevisning om at dem der investerede tid og penge i disse frembringelser, kunne få lov at få lidt ROI (Return On Investment)

Re: Kommercialisere

Påstår du hermed at ingen af disse ting ville eksistere uden patenter?

Og Peter

Der ikke noget så innovativt som at skulle lave et produkt der omgår et givet patent.

Problemet med patentlovgivningen er at patentering er for langsom, for dyr og relt sjældent giver en beskyttelse mod analoge konstruktioner.
Specielt er at staten nærmest myrder innovative personer inden deres produkter er selvkørende.
Har man været i møllen et par gange, så skal den ide man får være ret genial før end man forsøger igen

Derfor ligger der hos alle ingeniører spændende ting i skufferne der aldrig bliver til produkter

Produkter og patenter

@ Baldur: Øhhh - jeg tror ikke jeg gider ind i sådan en kategorisk "joh-det-gør-så...nej-det-gør-ej" -debat, men udsigten til at få lidt guld på kistebunden ELLER udsigten til at f.eks. at vinde en Verdenskrig, har alle dage været en væsentlig driver i forhold til innovation og nytænkning.

@ Bjarke:
Jeg arbejder pt. i en branche hvor internationale virksomheder ikke tøver med at betale $25-$75Mill for en non-eksklusiv licens til at benytte et enkelt patent, så det kan altså lade sig gøre...hvis man er kvik nok - he he he ;-)

Re: Produkter og patenter

Hvorfor bruger vi ikke det eksplosive behov efter nye klimateknoloiger til at gøre Danmark til den førernation vi tror vi er?

Venture, et "fælles vovestykke", og andre arter af nystartede selskaber, lykkes kun hvis svindel er involveret, eller heldige gaver, eller stjernedrys (meget sjældent). Dette er årsagen til, at typiske iværksættere har psykopatiske træk, fordi det typisk kun er sådanne mennesker der har (nul) samvittighed til at kunne.

En iværksætter peger fx på en lodret bjergvæg, og forlanger af sig selv og sine folk at deropad skal alle nu klatre, på trods af at det er umuligt. Men, fordi iværksætteren er en overbevisende løgner, som skyldes at psykopater ikke ejer nogen etik, altså kan lyve hvor andre ville skamme sig grusomt, bliver folkene indbildt til at tro på iværksætteren, og slider sig ihjel op ad bjergvæggen. Dette er intet problem for iværksætteren, for han vedbliver med at slide nyansatte op, og narre leverandører til at levere gratis, og sælge mangelfulde varer, eller sælge ulovlige varer, eller narre kunder til at betale alt for meget, ofte alt sammen på én gang, indtil han og en lille flok af særligt "egnede" (meget svage i etik og moral) måske når til tops, og hvis, da kan de begynde at få gang i en egentlig virksomhed, for da er en masse menneskelige omkostninger blevet betalt for at nå så langt, og som betyder, at selskabets systemer af alle arter nu er begyndt at virke nogenlunde. Et vækstselskab, drevet af en typisk iværksætter, har således en enorm omsætning af ansatte, fordi ansatte hele tiden flygter fra selskabet, eller bliver syge af stress. Altså en meget negativ proces for samfundet, til gengæld ender et sådant selskab måske med at finde en normal balance i en stor størrelse, bliver til en normal arbejdsplads for mange ansatte, men, dette vil typisk først ske når iværksætteren er død, når hans/hendes barn eller barnebarn tager over, forudsat at disse har evner og at psykopatiske træk ikke er nedarvet. I så fald bliver selskabet efterhånden til et normal selskab, sådan som vi kender dem. Mange store selskaber er blevet startet således.

En anden slags venture, er baseret på bedrag af tidligere arbejdsgivere, fx at en gruppe af ansatte forlader et selskab og har en enorm bunke knowhow med sig, og/eller medriver en stor bunke af meget vigtige kunder, baseret på en forudågende lang periode med skjult illoyal opførsel hos en nu forladt arbejdsgiver. I så fald kan et nystartet selskab meget hurtigt få gang i rigtige indtægter, måske akkurat nok til at selskabet ikke går konkurs på grund af de uundgåelige meget store omkostninger ved at opstarte et nyt selskab.

Og en tredje slags: Et ventureselskab, der vedbliver med at modtage gaver, fx fra et moderselskab, indtil ventureselskabet langt om længe, måske efter 10 år, begynder at give et overskud. I denne kategori findes også spritnye børsnoterede aktieselskaber, fx startet af mennesker der har fået en sjælden god ide og har evnet at overbevise nogle banker om at hjælpe sig med at sægle en enorm portion aktier til private investorer. En sådan aktieindsprøjtning er en gave, fordi giverne risikerer at de aldrig vil få noget igen. Google er det allermest berømte positive eksempel. I Danmark har vi fx diverse små medicinalselskaber, som aldrig nogensinde har givet et overskud, og hvor aktionærer er blevet narret til at vedblive med at give gaver.

En fjerde slags: Et ventureselskab, der overfalder et børsnoteret aktieselskab ved at anvende et overraskelsesangreb på en generalforsamling, og som således tilkæmper sig magt i selskabets bestyrelse, måske ved at anvende bestukne advokater også, og som dernæst straks begår mandatsvig, tømmer selskabet for værdier ved hjælp af falske kontrakter og svindleriske prissætninger af køb og salg. Denne metode ses meget ofte i Danmark, og ender heldigvis typisk også med fængselsstraffe, desværre typisk først efter nogle år, hvor forbryderne da har nået at begå meget store skader på et selskab. Det sidste store eksempel i Danmark var et forsøg på at plyndre et rederi.

Der findes ingen nystartede selskaber der evner at overleve, medmindre at svindel eller gaver er involveret, bortset fra ultra-sjældne brillante ideer. Så enkelt er det. Dette er årsagen til at langt de fleste små nystartede selskaber ender i konkurs, fordi lederne er alt for ærlige. Hvis man vil noget i verden, skal man være en dygtig løgner og være villig til at ofre andre for sin sag. Der er en anden mulighed: At man er myreflittig i mange år, og ultra-sparsommelig, og samtidig har en nogenlunde god idé og er nogenlunde dygtig og er så heldig at have et nogenlunde godt lille lokalt marked at sælge til omkring sig, og ingen konkurrenter, fordi de ikke gider at interessere sig for et sådant lille marked. I så fald kan man have sig et selskab, men det vokser ikke med raketfart, og risikerer typisk at dø når en sådan ejer går på pension.

At skabe store succeser, kræver en abnorm aggression. Dette er aldrig synligt for omverdenen, fordi enhver iværksætter, uanset hvor sindssyg, altid opfører sig godt når han/hun er synlig for omverdenen. Indadtil, bag murene, foregår det på en helt anden måde. Dette betyder, at det er umuligt for Danmark at erklære at vi vil noget, fx på miljøområdet, og alene på den baggrund kunne opnå resultater. At skabe erhvervsselskaber, kræver mange og store indsprøjtninger af kapital og arbejdskraft, før de bliver så tætte at de ikke synker. Ofte er det spildte kræfter, med en succesfrekvens i det lange løb der måske kun er på nogle få procent.

Der er langt mellem....

......snapsene, men det her indlæg du her har skrevet er et af de bedre ....tak.

Innovation er en trussel.

Det er derfor jeg ikke fatter hvorfor vi her i landet gør så lidt for innovationen. ... .Næh, i Danmark handler det om hvordan vi får brugt pengene på "velstand" frem for hvordan vi får genereret dem til finansieringen af denne "velstand".

Efter min mening er det en konsekvens af "Parasit-Effekten" og "Sunk Cost Fallacy" (den findes ;-):

Innovation bringer jo både udvikling og forandring; Risikoen er så at de som er perfekt adapteret det eksisterende "økosystem" risikerer at miste deres niche eller blive udkonkurreret af ny, bedre tilpassede, konkurrenter.

Derfor skal enhver omlægning af energisystemet være "Provenu-neutral" .... Innovation er simpelt hen lig med Risiko for de der sidder på "flæsket" I Dag, private som offentlige. Derfor kommer innovationen nedefra, som oprør fra nogen der vil noget anderledes, snarere end dikteret ovenfra fra de som sidder lunt allerede!


"Sunk Cost Fallacy, Irrational Escalation":

"Velfærdstaten" er en religiøs konstruktion: Man er så overbevist om at Alle problemer i Hele Verden kan løses med "Mere Velfærd" at man slet ikke kan stoppe.

Fordi, hvis man satte grænser for "velfærden", ville den jo ikke være guddommelig mere, den ville være noget som vi bare selv har fundet på og derfor underlagt kritik, prioritering og forandring.

Man måtte indrømme at Paradis på Jorden ikke kan skabes uanset hvor mange ressourcer der bruges på "velfærd", fodlænker og forbud.

Smerten ved den erkendelse er så stor at man hellere vil "gøre det lidt bedre" år efter år efter år - på trods af at man allede er solidt inde i "diminishing marginal returns" - hver ekstra krone bevilliget til "velfærd" har nu en negativ værdi for samfundet i form af øget kompleksitet til kontrol, mindre frihed og færre udviklingsmuligheder for samfundet.

Re: Der er langt mellem....

...langt mellem....snapsene, men

Hmmm - det tror jeg nu ikke. Umiddelbart ville jeg tro at den ene har taget den anden og så pludselig var flasken tom og SÅ satte Carsten sig bag skærmen for at begynde at slå i tastaturet :-O