Hvorfor bruger vi ikke det eksplosive behov efter nye klimateknoloiger til at gøre Danmark til den førernation vi tror vi er?
Venture, et "fælles vovestykke", og andre arter af nystartede selskaber, lykkes kun hvis svindel er involveret, eller heldige gaver, eller stjernedrys (meget sjældent). Dette er årsagen til, at typiske iværksættere har psykopatiske træk, fordi det typisk kun er sådanne mennesker der har (nul) samvittighed til at kunne.
En iværksætter peger fx på en lodret bjergvæg, og forlanger af sig selv og sine folk at deropad skal alle nu klatre, på trods af at det er umuligt. Men, fordi iværksætteren er en overbevisende løgner, som skyldes at psykopater ikke ejer nogen etik, altså kan lyve hvor andre ville skamme sig grusomt, bliver folkene indbildt til at tro på iværksætteren, og slider sig ihjel op ad bjergvæggen. Dette er intet problem for iværksætteren, for han vedbliver med at slide nyansatte op, og narre leverandører til at levere gratis, og sælge mangelfulde varer, eller sælge ulovlige varer, eller narre kunder til at betale alt for meget, ofte alt sammen på én gang, indtil han og en lille flok af særligt "egnede" (meget svage i etik og moral) måske når til tops, og hvis, da kan de begynde at få gang i en egentlig virksomhed, for da er en masse menneskelige omkostninger blevet betalt for at nå så langt, og som betyder, at selskabets systemer af alle arter nu er begyndt at virke nogenlunde. Et vækstselskab, drevet af en typisk iværksætter, har således en enorm omsætning af ansatte, fordi ansatte hele tiden flygter fra selskabet, eller bliver syge af stress. Altså en meget negativ proces for samfundet, til gengæld ender et sådant selskab måske med at finde en normal balance i en stor størrelse, bliver til en normal arbejdsplads for mange ansatte, men, dette vil typisk først ske når iværksætteren er død, når hans/hendes barn eller barnebarn tager over, forudsat at disse har evner og at psykopatiske træk ikke er nedarvet. I så fald bliver selskabet efterhånden til et normal selskab, sådan som vi kender dem. Mange store selskaber er blevet startet således.
En anden slags venture, er baseret på bedrag af tidligere arbejdsgivere, fx at en gruppe af ansatte forlader et selskab og har en enorm bunke knowhow med sig, og/eller medriver en stor bunke af meget vigtige kunder, baseret på en forudågende lang periode med skjult illoyal opførsel hos en nu forladt arbejdsgiver. I så fald kan et nystartet selskab meget hurtigt få gang i rigtige indtægter, måske akkurat nok til at selskabet ikke går konkurs på grund af de uundgåelige meget store omkostninger ved at opstarte et nyt selskab.
Og en tredje slags: Et ventureselskab, der vedbliver med at modtage gaver, fx fra et moderselskab, indtil ventureselskabet langt om længe, måske efter 10 år, begynder at give et overskud. I denne kategori findes også spritnye børsnoterede aktieselskaber, fx startet af mennesker der har fået en sjælden god ide og har evnet at overbevise nogle banker om at hjælpe sig med at sægle en enorm portion aktier til private investorer. En sådan aktieindsprøjtning er en gave, fordi giverne risikerer at de aldrig vil få noget igen. Google er det allermest berømte positive eksempel. I Danmark har vi fx diverse små medicinalselskaber, som aldrig nogensinde har givet et overskud, og hvor aktionærer er blevet narret til at vedblive med at give gaver.
En fjerde slags: Et ventureselskab, der overfalder et børsnoteret aktieselskab ved at anvende et overraskelsesangreb på en generalforsamling, og som således tilkæmper sig magt i selskabets bestyrelse, måske ved at anvende bestukne advokater også, og som dernæst straks begår mandatsvig, tømmer selskabet for værdier ved hjælp af falske kontrakter og svindleriske prissætninger af køb og salg. Denne metode ses meget ofte i Danmark, og ender heldigvis typisk også med fængselsstraffe, desværre typisk først efter nogle år, hvor forbryderne da har nået at begå meget store skader på et selskab. Det sidste store eksempel i Danmark var et forsøg på at plyndre et rederi.
Der findes ingen nystartede selskaber der evner at overleve, medmindre at svindel eller gaver er involveret, bortset fra ultra-sjældne brillante ideer. Så enkelt er det. Dette er årsagen til at langt de fleste små nystartede selskaber ender i konkurs, fordi lederne er alt for ærlige. Hvis man vil noget i verden, skal man være en dygtig løgner og være villig til at ofre andre for sin sag. Der er en anden mulighed: At man er myreflittig i mange år, og ultra-sparsommelig, og samtidig har en nogenlunde god idé og er nogenlunde dygtig og er så heldig at have et nogenlunde godt lille lokalt marked at sælge til omkring sig, og ingen konkurrenter, fordi de ikke gider at interessere sig for et sådant lille marked. I så fald kan man have sig et selskab, men det vokser ikke med raketfart, og risikerer typisk at dø når en sådan ejer går på pension.
At skabe store succeser, kræver en abnorm aggression. Dette er aldrig synligt for omverdenen, fordi enhver iværksætter, uanset hvor sindssyg, altid opfører sig godt når han/hun er synlig for omverdenen. Indadtil, bag murene, foregår det på en helt anden måde. Dette betyder, at det er umuligt for Danmark at erklære at vi vil noget, fx på miljøområdet, og alene på den baggrund kunne opnå resultater. At skabe erhvervsselskaber, kræver mange og store indsprøjtninger af kapital og arbejdskraft, før de bliver så tætte at de ikke synker. Ofte er det spildte kræfter, med en succesfrekvens i det lange løb der måske kun er på nogle få procent.