/transport

Krav om elendige dieselfiltre giver staten 600 mio. kr.

Regeringens forslag om at straffe diesel-bilister uden et åbent partikelfilter vil i bedste fald have stort set ingen miljøeffekt og i værste fald være en miljøbelastning.

Af Kasper Brøndgaard Andersen, mandag 19. okt 2009 kl. 15:41

Når regeringen fra januar 2010 vil straffe alle ejere af dieselbiler uden partikelfiltre med en årlig afgift på 1.000 kroner, så er der tale om en skjult skatteindtægt, som miljøet ikke får noget ud af.

Sådan lyder kritikken fra blandt andre Det Økologiske Råd og en række producenter af dieselfiltre.

Færdselsstyrelsen har besluttet at de billige, åbne filtre, der koster omkring 7.000-10.000 kr. og bruges i Tyskland, er nok til at få godkendt sin bil i Danmark og undgå afgiften.

Men de åbne filtre kritiseres for at skade miljøet, da de medfører udledning af den sundhedsskadelige NO2 udstødningsgas, mens de maksimalt fjerner 30 pct. af dieselpartiklerne. NO2 er kendt for at give luftvejslidelser, og det rammer især astmatikere.

Ifølge Det Økologiske Råd er et andet problem ved forslaget, at afgiften på 1.000 kroner om året er så lav, at kun de færreste vil påmontere filtre – ikke engang de åbne og da slet ikke de lukkede, som ellers fjerne mindst 80 procent af partiklerne.

»Torsten Schack Pedersen, skatteordfører (V) har da også over for DR bekræftet, at afgiften næppe vil få mange til at installere filter. Dvs. regeringen har med fuldt overlæg markedsført en ny skat som en grøn afgift - velvidende at skatten har meget ringe miljøeffekt. De få, der vil påmontere filter, vil få sig en skuffelse, når de opdager den ringe miljøeffekt,« siger Kåre Press-Kristensen, civilingeniør, Ph.D. ved Det Økologiske Råd.

Heller ikke hos Liqtech, der producerer lukkede filtre, er begejstringen stor over regeringens forslag.

»Vi kan ikke stille krav om, at regeringen skal indføre vores filtre. Men vi kan gøre indsigelser mod tåbeligheder, der skader miljøet,« siger Lasse Andreassen, direktør i Liqtech, til ing.dk.

De lukkede filtre er væsentligt dyrere end de åbne, tyske filtre, og koster typisk omkring 25.000 kr., men så fjerner de også stort set samtlige dieselpartikler.

Han tror ikke på Færdselsstyrelsens vurdering om, »at den valgte ordning vil føre til eftermontering af et stort antal partikelfiltre med en større miljøeffekt til følge« som styrelsen skriver i et høringssvar, men mener udelukkende, at det drejer sig om at få penge i statskassen.

»Jeg går ud fra, regeringen har et problem med at udskrive skatter,« siger Lasse Andreassen.

Ifølge direktøren er afgiften for lav til, at ret mange bilister vil eftermontere et partikelfilter. Med omkring 600.000 dieselbiler og –varevogne på de danske veje, giver det en årlig skatteindtægt på 600 millioner.



19. okt 2009 kl 18:07

Carsten Scherrebeck Møller

Rumklang

Hjernerne bag denne beskatning er afslørede, at de kun er skuespillere. De ønsker at beskatte en transportevne (dieselbiler), som er det samme som at handikappe Danmarks evne til at erhvervsindtjene midt i en svær økonomisk krise, og som begrundelse for beskatningen anvender man et alternativt krav, om at transportører skal montere en teknisk løsning som man på forhånd ved om at den ikke virker, og som man på forhånd endda også ved om, at ejerne af dieselbiler næppe vil påsætte. Hvad er der da tilbage, i dette beskatningsønske, andet end inkompetence?

Den oplagte rigtige løsning er: At give en skattemæssig lempelse til ejere af dieselbiler, således at ejerne får råd til at adlyde et lovpligtigt krav om at påsætte et ægte fuldt ud virkbart filter. Som konsekvens vil Danmark undgå en nedgang i evnen til at indtjene velstand og samtidig opnå en meget renere luft, som vil nedsætte Danmarks sundhedsudgifter og forøge Danmarks turistindtægter, alt andet lige, og desuden vil en servicebranche der er i nød (bilbranchen) få en tiltrængt indtægtsmæssig indsprøjtning, ved at få lov til at montere alle disse filtre, der er jo krise for tiden. Hvorfra skal pengene komme, til en sådan lempelse i skat? De skal naturligvis komme fra en den rigtige måde at beskatte, nemlig skat på menneskers realiserede overskud.

Analogien er: Det er for dumt hvis man generer de mennesker der ønsker at klatre op i træer og plukke æbler. Man skal i stedet hjælpe dem med at klatre op i træerne, og i stedet fokusere på at indkræve en skat af de plukkede æbler der ender nede i kurve på jorden. Således bliver alle mest muligt mætte. Hvem som helst burde evne at overføre dette billede til virkeligheden, at optimum i et samfund er at lade skat på arbejdevne være lig med nul(!), fx nul skat på energiforbrug, mens man samtidig med fysiske løsninger kræver en minimal forurening, og kun indkræver skat af realiserede overskud.


19. okt 2009 kl 18:24

Thorbjørn Anker Hansen

Lige et par bemærkninger.

for det første er 80% ikke lig med "stort set samtlige dieselpartikler"
For det andet kan man da ikke regne med 600.000 diesel køretøjer, når der lige er nævnt i flere radioaviser i dag, at netop varevogne er undtaget.
Desuden er det da lidt træls at se at der overvejes filtre til 25.000 kr. som er ca 5.000 kr. mindre end hvad jeg gav for HELE min bil for 3 år siden.
Virker lidt mere som om at staten er lidt desperat efter at skaffe penge til regnskabet, frem for at komme med et udspil som er lidt mere gennemtænkt end disse antageligt ubrugelige filtre.


19. okt 2009 kl 18:36

Anders Christensen

Ekstra ekstra skat

Jeg er i den uheldige situation, at min ganske udmærkede bil er registreret i januar 97, og dermed er det den gamle vægtafgift der skal betales (som med varebiler indtil videre). Havde bilen været registreret blot 17 dage senere, ville den have været under den grønne vægtafgift. Det betyder at jeg "støtter" den Danske stat med ca. 4.500 ekstra pr. år. Nu skal jeg så betale 1.000 kr. ekstra. Og min bil kører glimrende, også de næste 5 år, måske endda 10 år.

Som det antydes, er min bil et glimrende fabrikat, forsynet med energieffektiv motor, katalysator og mange gode detaljer der giver både sikkerhed og komfort (med andre ord, en Mercedes).

Miljømæssigt vil det helt klart være bedst hvis jeg netop blev tilskyndet til at køre i min sikre og energieffektive bil - ca. 14 km/l er da ikke ringe for 1.600 kg. Og forurening er lavere end kravene ved syn.

Som det også fremgår af artiklen og andre kommentarer, bliver ordningen med partikelfilter opfattet som en ren skatteforhøjelse. Det strider afgørende imod den sidene regerings løfter.

Jeg synes det er en skandale at man vil påføre befolkningen ineffektive og ubruglige apparater, samtidig med at man spekulerer i at folk hellere vil betale kr. 1.000,- pr. år.


19. okt 2009 kl 19:34

Frithiof Andreas Jensen

Re: Rumklang

De skal naturligvis komme fra en den rigtige måde at beskatte, nemlig skat på menneskers realiserede overskud.

Haha - Held Med Det. Har Skat ikke netop udtænkt en sindrig beskatning af fiktive kursgevinster?

Efter min mening skulle man sætte skatten til 105% I Morgen og få det overstået på een gang - de sidste mange års plidder-pladder er så deprimerende at 20 år med mere af det samme næsten er ubærligt at forestille sig.


19. okt 2009 kl 20:11

Uffe Merrild

Skatteindtægterne

Det er jo omsonst at forsøge at retfærdiggøre nogen som helst skat, dybest set. Det gælder om at dække de offentlige udgifter og renter+afdrag til statsgælden.

Om det er dieselbilister, cyklister, boligejere, selvstændige, aktieinvestorer eller fru hansen som pensionist der skal betale er politik. 1000kr er bare fnidder på budgettet, og hvorfor investere så mange penge for at undgå en afgift, når det er dyrere at købe filteret end det er at betale afgiften?


20. okt 2009 kl 01:27

avatar

Michael Schade

Data

Er der nogen der har et link til data over levetid og filtreringsevne over tid for partikel filtrene?


20. okt 2009 kl 08:47

Henrik Eriksen

Re: Ekstra ekstra skat

Når regeringen fra januar 2010 vil straffe alle ejere af dieselbiler uden partikelfiltre med en årlig afgift på 1000 kroner, så er der tale om en skjult skatteindtægt, som miljøet ikke får noget ud af.

Hvor lang tid har de brugt på at regne dét ud?

Hvad finder de ud af næste gang? At vand er vådt?


20. okt 2009 kl 10:04

avatar

Jakob Køster

Budget

Allerede til næste år har regeringen budgetteret med en indtægt 350mill. kroner, hvilket svarer til at INGEN monterer filter på bilen (jf. radioavis igår).

Og hvorfor er det lige at alle gulpladebiler slipper ??
(jf. http://www.fstyr.dk/sw252264.a....asp )

Så løsningen må være at købe en brugt gulplade dieselbil fra før 1997 - så skal man ikke montere filter og ikke betale straf-misundelsesafgift..

(og; jeg skal iøvrigt købe en familiebil nr. 2 - hvor stor er lige sandsynligheden for at jeg køber en nyere brugt dieselbil ?? ( = 0) .. )


20. okt 2009 kl 10:44

Uffe Merrild

Re: Budget

Allerede til næste år har regeringen budgetteret med en indtægt 350mill. kroner, hvilket svarer til at INGEN monterer filter på bilen (jf. radioavis igår).

Det er vel begrænset hvor mange dieselbilister der tror der er en besparelse i at montere filteret.


Og hvorfor er det lige at alle gulpladebiler slipper ??
(jf. http://www.fstyr.dk/sw252264.a....asp )

Fordi erhvervslivets konkurrenceevne ikke må stækkes.


Så løsningen må være at købe en brugt gulplade dieselbil fra før 1997 - så skal man ikke montere filter og ikke betale straf-misundelsesafgift..

Så du vil hellere betale langt mere end 1000kr årligt i større brændstofregning, interessant.


20. okt 2009 kl 11:15

Søren Kildedal

EURO 4 / 5

Hvorfor benytter afgiftsystemet ikke allerede eksisterende grænseværdier til at ligge afgifter på biler mm.

Nu påligges der afgift på en dieselbil hvis den ikke har partikelfilter… Hvad er det man ønsker med det? – færre partikler ??? nej , det er for at udlede mindre NOx … skulle jeg mene.
Hvis man benyttede fx EURO normen til at bestemme strafafgift, ville man sende entydige signaler.
Forskellen på EURO 4 og EURO 5 er mindre NOx udledning. Dette løser bilfrabrikanterne ved at justere motorstyringen således der kommer mindre NOx men flere partikler, der så fjernes med et partikelfilter.
Resultat: mindre NOx men samme mængde partikler.

Hvad får man så ud af at montere et uoriginalt partikelfilter på en EURO 4 bil. Tja, man stiller ikke på motorstyringen. Bilen udleder fra starten ikke flere partikler end en EURO 5 bil med Partikelfilter. NOx indhold er stadig højere end EURO 5 bilen.
Resultat: måske lidt færre partikler en før partikelfilter, men samme NOx indhold. Men du sparre 1000,- i afgift.

Konklusion: Endnu en afgift uden mening!!

Benyt dog de standarder der allerede eksisterer!


20. okt 2009 kl 11:41

Erik Hansen

Partikelfilter

Jeg er i den (u)lykkelige possition at jeg for et par år siden investerede i en VW Lupo 3L. Da det blev bekendt at min lille ulv nu skulle ekstrabeskattes med med 625% undersøgte jeg straks, om jeg kunne købe et partikelfilter til ulven. Det tyske firma Twintec der fremstiller partikelfiltre til eftermontering, rystede på hovedet, det var ikke nødvendigt da den overholdt kravene. VW har heller ikke noget filer til den.
Iøvrigt giver den tyske stat tilskud til at eftermontere et partikelfilter.


20. okt 2009 kl 11:52

john jørgensen

Tragisk

Det er tragisk at se et folketing der lader den slags passere.
Disse manøvrer, der i miljøets navn pålægger en stort set unyttig ekstraskat, undergraver både miljø og tillid.
Samtidig skal endnu flere mennesker lide med vejrtrækning og evt en langsom pinefuld død.
Menneskelige og økonomiske omkostninger der sikkert overstiger indtægterne ved overgrebet.
Lad os nu få det skattestop væk.
Og det er ikke få der rammes:

"Luftforurening fra partikler er i Danmark blandt andet skyld i 3400 dødsfald, tre millioner sygedage og 200.000 astmaanfald om året. Forureningen er blandt andet et resultat af dieselbiltrafikken."

http://www.dr.dk/Nyheder/Indla....htm


20. okt 2009 kl 11:55

Søren Nielsen

partikelfilter i røven

Det må vel blive det næste.
Hvis du slår en prut, koster det extra skat, hvis du ikke har en tampon i røven.


20. okt 2009 kl 11:58

john jørgensen

Re: Ekstra ekstra skat

Miljømæssigt vil det helt klart være bedst hvis jeg netop blev tilskyndet til at køre i min sikre og energieffektive bil - ca. 14 km/l er da ikke ringe for 1.600 kg. Og forurening er lavere end kravene ved syn.

Bullshit.
14km/l er latterligt. Hvis du kører rundt med ½-1 tons skrammel i din bil så ryd op og planlæg.
Hvis den er næsten tom, så er 14km/l endnu mere latterligt.
Og så ruller den ene bil efter den anden ud fra syn, med sort dieselos og måske værre: blå røg fra motorolien, kræftfremkaldende i svær grad.
Hvis din bil bruger smøreolie, så få en den ordnet.


20. okt 2009 kl 12:05

Thomas Vesth

Re: Budget

Og hvorfor er det lige at alle gulpladebiler slipper ??

Gulpladebilerne slap fordi Liberal Alliance medtog det i finanslovsforhandlingerne. I regeringens forslag skulle gulpladebilerne også før 1998 stige ganske betydeligt ved overgangen fra gammel vægtafgift til grøn ejerafgift. Derudover skulle disse biler også pålægges misundelsesafgiften på godt 5000 kr. I praksis betød det, at en simpel kassevogn ville stige 15000 kr. årligt i ejerafgift, mange af disse biler anvendes typisk som anden bil og med lille kørselsbehov. Derudover ville disse 115000 varebiler være blevet værdiløse fra den ene dag til den anden, altså en helt uanstændig måde at beskatte bagud på. Historien skal lige med, at tilbage i 1998 forsøgte Carsten Koch som skatteminister at gøre det samme, men efter flere større antal protestforeninger blev det taget af bordet.

Under finanslovsforhandlinger omkring gulpladebilerne blev også filterproblematikken mv. medtaget, men der skulle bare opkræves skatter. FDM var med og skrev i deres Motor indgående om aftalen.

På samme vis prøver man nu med kørselsafgifter, hvor man ihærdigt kalder dem grønne. De er dog ikke grønne, men er udelukkende skatteobjekter.

Der er kun en grøn løsning, nemlig at afgiftsbelægge det man ikke vil have, her anvendelse af fossile brændsler. Kørselsafgifter af elbiler med el fra ikke fossile brændsler er jo netop ikke målet, men det er de skattemæssigt. Derfor vil man se Liberal Alliance fortsætte denne kamp mod sorte kørselsafgifter.

Vedrørende erhverv ville en kraftig forhøjelse også have ramt dem, men de kunne da i det mindste trække differencen fra i skat, så er der jo også bekskæftiget en masse mennesker med papir.

Ritzau har iøvrigt netop igen skrevet om dette her sagsområde.


20. okt 2009 kl 13:36

Lars Bjerregaard

Partikelfilter og økonomi

Det er som om Regeringen er ude i noget profit på symptomer. Der fokuseres slet ikke på problemet eller løsningen af det, ja der fokuceres end ikke på en symptom-behandling. Forslaget er til at brække sig over. Nu er det endda velkendt indenfor motor-kredse, at ved at fokucere på filtre har man afskåret en langt bedre løsning for miljøet. Som der er skrevet i en anden kommentar, skal der indstilles på motoren, når man sætter filter på. Stiller man den anden vej, behøves slet ikke filter! Da tilsætter man urea til udstødningen. I den ende opnås der, oven i købet, bedre brændstof-økonomi. Denne mulighed er slet ikke med i forslaget. DET ER EN OM'mer!


21. okt 2009 kl 14:49

Anders Christensen

Re: Re: Ekstra ekstra skat

Miljømæssigt vil det helt klart være bedst hvis jeg netop blev tilskyndet til at køre i min sikre og energieffektive bil - ca. 14 km/l er da ikke ringe for 1.600 kg. Og forurening er lavere end kravene ved syn.

Bullshit.
14km/l er latterligt. Hvis du kører rundt med ½-1 tons skrammel i din bil så ryd op og planlæg.
Hvis den er næsten tom, så er 14km/l endnu mere latterligt.
Og så ruller den ene bil efter den anden ud fra syn, med sort dieselos og måske værre: blå røg fra motorolien, kræftfremkaldende i svær grad.
Hvis din bil bruger smøreolie, så få en den ordnet.

John Jørgensen - du er ualmindelig ubehagelig at høre på. Bullshit retur. 14 km/l er godt gået for en større mellemklassebil (der ofte anvendes til længere ture til udland med bagage), og væsentlig mindre end tilsvarende benzindrevne biler. Iøvrigt skriver jeg netop at min bil ikke forurener mere end loven foreskriver ved syn.

Hvad angår astma m.v. - så løser eftermontering af partikelfiltre jo netop ikke det problem. Du hører jo så til dem der mener at skatten så blot skal sættes op på alt der forurener (og gerne i al evighed). Det er en ret virkelighedsfjern og akademisk tilgang til verden, og giver et klart indtryk af hvordan du er som person. Så få din hjerne ordnet... du har jo intet begreb om hvordan verden fungerer!


21. okt 2009 kl 15:07

john jørgensen

Re: Re: Re: Ekstra ekstra skat

Du hører jo så til dem der mener at skatten så blot skal sættes op på alt der forurener

Nej jeg mener vi skal udfase de fossile, jeg skrev:
"Det er tragisk at se et folketing der lader den slags passere.
Disse manøvrer, der i miljøets navn pålægger en stort set unyttig ekstraskat, undergraver både miljø og tillid."
http://ing.dk/artikel/103255-k...1764

Er du enig med mig når jeg siger at der ruller biler ud fra syn uden udstødningscheck?
Hvorfor er du så skråsikker på at netop din bil ikke sviner?
og så har jeg haft bil i 35 år, så på det punkt er jeg med i cirkusset...


28. okt 2009 kl 10:06

Thomas Vesth

Skandalen er nu komplet

Nu er partikelfilterskandalen komplet, det er nu fastslået at de eftermonterede filtre ikke fungere, idet de med jævne mellemrum vil tømme de opsamlede partikler ud gennem udstødningen. Mærkeligt nok blev det sagt til partierne bag aftalen om såkaldt grønne tiltag indenfor transport.

Hårdt presset erkender Vs ordfører, at det ikke handler om miljø, men kun om at få penge ind. Kristian Jensen har som skatteminister sagt det samme, oppositionen bifalder også partikelfiltrene.

Liberal Alliance var således de eneste der tog eksperterne med på råd og medbragte FDM til de afgørende forhandlingerne. Desværre lykkedes det kun at befri gulpladebilerne for stigninger på 15000 i ejerafgift. Der var ca. 115000 af dem. De øvrige 600000 dieselbiler står nu med en total useriøs partikelfilterafgift, og husk den blev solgt som grøn.

Hvorfor mon man skal stole på at vejafgifter er grønne, og nej det skal man ikke. Det er om muligt endnu mere useriøst forslag, hvor man for at videreføre skandalen også vil beskatte elbiler, således de heller ikke bliver udbredt.

Men bemærkelsesværdig tavshed i pressen, det er ellers ikke raketvidenskab at gennemskue.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.