De løbende motorteknologiske forbedringer i transportsektoren er traditionelt blevet overskygget af, at antallet af biler stiger markant på globalt plan, og at bilejerne kører længere og længere i deres biler – og endelig at gennemsnitsvægten på nye biler er steget støt og roligt henover de seneste årtier.

Men ifølge centerleder Niels-Anders Nielsen fra det nyetablerede Center for Grøn Transport under Færdselsstyrelsen, er der en del eksempler på, hvor hurtigt initiativer til forbedret energieffektivitet slår igennem i praksis.

»Hvis man kombinerer CO2-reduktionskrav til bilfabrikkerne med afgiftsstrukturer, der præmierer forbrugerne for at købe de mest energieffektive biler, så kan udviklingen pludselig gå meget hurtigt,« siger Niels-Anders Nielsen.

I 2008 lå den gennemsnitlige CO2-udledning pr. nysolgt bil pr. kilometer i Danmark således 10 gram lavere end året tidligere. Det skyldtes en afgiftsomlægning, der gjorde det mere attraktivt at købe mindre og lettere – og dermed mere energieffektive – biler.

Et andet eksempel på en hurtigtvirkende energieffektivisering er de nye krav til taxiers energieffektivitet, der vil reducere brændstofforbruget fra taxaflåden med syv mio. liter om året (samlede danske brændstofforbrug til transport ligger dog pænt over 3 mia. liter om året), når alle taxi’er opfylder kravet om at kunne køre mindst 16,1 kilometer pr. liter diesel eller 14,3 pr. kilometer benzin.

I dag er det kun syv procent af flåden, der opfylder disse krav.

»Pointen er, at taxavognmanden fortsat kan købe en Mercedes E-klasse som han plejer, han kommer bare til at købe den med den mindste motor,« siger Niels-Anders Nielsen.

Han mener, at denne slags tiltag er meget virkningsfulde, da CO2-udledningen fra biler i samme modelklasse varierer med mindst 25 pct., hvis man sammenligner den mest energieffektive bil i klassen med den mindst energieffektive.