lysdioder

ja ja det er meget godt med lysdioder,
men koster det ikke energi at fremstille dem ?
men og glas lamper mv kræver nok mere ?
nogen der kender til foreholdet bag alt dette ?
eller er det så forsvindene lidt at det ikke gør noget ?

første?!?

Skolegades belysning i Esbjerg tæller åbenbart ikke med?!?
http://ing.dk/artikel/101666

Re: lysdioder

Trafik og Veje vælger det nok ikke af hensyn til miljøet, i hvert fald ikke som den primære årsag. Hvis forbruget faktisk bliver reduceret til en tredjedel, så kan det godt betale sig at købe lidt dyrere ind. Og når dioderne derudover har en længere levetid, tror jeg ikke at CO2-udslippet i sidste ende bliver højere...

LED udendørs

Jeg troede ikke at LED var anbefalet udendørs, da det giver større lys forurening?

Re: LED udendørs

Jeg troede ikke at LED var anbefalet udendørs, da det giver større lys forurening?

Re: LED udendørs

nej Skolegade tæller vist ikke rigtigt med da det vist kun er pynte-lyset der er LED, hvorimod grundbelysningen er "32 Ligth Column" (der står ikke rigtigt mere), som kan opblødes af 8 stk Deco Flood MVF 606 (halogen eller højttrykslamper)

Re: første?!?

Ja selv her i Bramming har vi fået ny stibelysning for nogle uger sinden med lysdioder her på jasminvej/forsythiavej :-P

Første ?

Der er ledvejbelysning i Viborg, Næstved, Hjerting samt andre steder i danmark. Se ledtraffic.dk

Re: Re: LED udendørs

Fra wikipedia

Blue pollution: Because cool-white LEDs (i.e., LEDs with high color temperature) emit much more blue light than conventional outdoor light sources such as high-pressure sodium lamps, the strong wavelength dependence of Rayleigh scattering means that cool-white LEDs can cause more light pollution than other light sources. It is therefore very important that cool-white LEDs are fully shielded when used outdoors. Compared to low-pressure sodium lamps, which emit at 589.3 nm, the 460 nm emission spike of cool-white and blue LEDs is scattered about 2.7 times more by the Earth's atmosphere. Cool-white LEDs should not be used for outdoor lighting near astronomical observatories.

RE: Første LED Vejbelysning

Erik Toft Hansen skriver at LED-lyset endnu ikke er kraftigt nok til at oplyse større og bredere vejstrækninger, men han forudser, at det indenfor 2-3 år vil være muligt at anvende LED-lys langs gader og motorveje. Så længe behøver vi ikke at vente for lampen er her allerede. Det har man indset hos det svenske vejvæsen der netop har bestilt lamper til en vejstrækning i nordsverige hos Professional lamps Scandinavia (www.professional-lamps.dk). En lys simulation har vist at med en 70W ATDI gadelampe vil man på en vej der er 8m bred og med en mastehøjde på 7½m samt hele 40m mellem lygtepælene få mere lys med led lampen end den 125w kviksølvlampe som den erstatter. Det svenske vejvæsen har ønsket en lampe med 4000 kelvin det må brolige Dennis Haney lidt at der ikke bliver tale om lysforurening her.

Lidt ringe energibesparelse

Når vejvæsenet udskifter eksisterende belysning på cykelstien (antagelig med glødepærer) med en belysning med LED, går forbruget ifølge artiklen ned fra 90 til 31 watt, dvs virkningsgraden er ca 3 gange bedre end virkningsgraden for glødepærer. Men de sparepærer man køber i supermarkedet, har en virkningsgrad, der er næsten 5 gange bedre end glødepærer (f.eks. erstatter en 11 watt sparepære en 50 watt glødepære). Jeg troede faktisk, at LED havde en lige så høj virkningsgrad som sparepærer.

Hvorfor bruger vejvæsenet så ikke sparepærer i stedet for LED ?

Nu får Danmark sin første LED-vejbelysning.

En interessant artikel, som måske burde have fremkaldt lidt flere kommentarer. Dog peger nogle kommentarer på, at LED-belysning på gader og veje allerede findes i flere danske byer – Bramming, næstved, Viborg – og jeg kan da tilføje, at Vedbæks Allé i Horsens gennem flere år har været oplyst af diodelys.

Jeg forstår, at den nye LED-beslysning på den fynske cykelsti allerede har fået en rigtig god modtagelse. I ovenstående artikel citeres en artikel fra bladet ”Trafik og Veje”, hvor det vurderes, ”at det indenfor 2-3 år vil være muligt at anvende LED-lys langs gader og motorveje”. Men udviklingen går i lyntempo, og hvad der i fredags vurderedes til at ville tage 2 – 3 år, er allerede muligt. For fjorten dage siden præsenterede Jens Ramskov i INGENIØREN en artikel med overskriften: ”Endelig kommer LED-pærerne til dine lamper ud i butikkerne” om den seneste, der har blandet sig i den fremtidige LED-belysning. Det kan man overbevise sig om på: www.LED-TEK.dk

Jørgen Reese

LED lys som vejbelysning

Interessant artikel som Jørgen Reese nævner det. Der mangler dog en del oplysninger om installation af LED-baserede armaturer i dansk vejbelysning. I denne artikel nævnes stibelysning. Stibelysning i Danmark har ikke et så krævende reglement som vejbelysning – hvilket siger sig selv. Jeg vil i denne kommentar ikke komme nærmere ind på forskellene, idet sådan beskrivelse bliver for omfattende, men nogle af de overordnede er at minimere blænding og samtidigt have det lux-niveau, der er krav om på vejfladen.

Anvendes lysdioder til vejbelysning er et af de store problemer blænding. Det ses flere steder i verden at lyskilder bare skal kunne kaste så meget lys som muligt ned på vejfladen. Blænding er ikke noget der tages højde for i mange lande. Derimod har Danmark specielle reglementer der skal overholdes. Ikke desto mindre findes der en del vejbelysning i Danmark som allerede består af lys-emitterende dioder med enten reflektorbaseret konstruktioner eller optiske linser. Om vejbelysningernes kvalitet overholder standarderne skal ikke nævnes her, men der er ingen tvivl om, at de har kunnet erstatte gamle kviksølvlamper på 80W (inkl. fork. 85W-90W) med en besparelse på omtrent 60 %.
I dette tilfælde er der fokus på et Philips armatur på 31W med en levetid på 50.000 timer. Besparelsen er ikke at se hvis dette armatur sættes op imod en 35W metalhalogenlampe med en højeffektiv reflektor-konstruktion. Derimod er vedligeholdelsen en positiv parameter for at anvende et sådan LED armatur. Alligevel bør LED-baserede armaturer kunne udnyttes optimalt ved for eksempel at inkludere en driver med PWM kredsløbssystem eller lignende for lysdæmpningsmuligheder af lysstyrken. Sammensættes sådan system er der besparelser at hente i forhold til metalhalogenlampen. For eksempel vil lyset kunne dæmpes med 40 % såfremt der ingen biler måtte være på strækningen. Når så bilerne kommer, vil sensorer i vejen kunne regulere lysstyrken op på 100 % igen. Dette kræver selvfølgelig en installation med sensorer eller anden teknologi for detektering af køretøjer i bevægelse.

Som alle nok har bemærket renoveres store dele af den danske vejbelysning i disse tider. Der anvendes mange 70W metalhalogenlamper til oplysning af motorveje, motortrafikveje og nære afkørsler. Personligt tror jeg, at vejene kommer til at blive belyst af LED-baserede armaturer indenfor en vis årrække, men i øjeblikket er LED-baserede armaturer ikke stabile nok til det danske vejnet (udeladt stisystemer). Der er ingen tvivl om, at der ligger et besparelsespotentiale i LED-baserede armaturer, men de største problemer for en komplet implementering i Danmark er blænding, for høj pris, driveren det elektroniske kredsløb til forsyning af lysdioderne samt den desværre meget udbredte tendens til bare at oplyse, at et LED-baseret armatur har 50.000 timers levetid fordi LED-producenten beskriver dette for lysdioden i databladet (jeg gentager for lysdioden). Uden at have dokumentationen i orden som blandt andet udgør komplet test ifølge standarden IESNA LM80, kan de 50.000 timer ikke garanteres i det armatur du netop står og overvejer som en løsning til motoring 3 – komme på tale. Det vil altså sige, at et LED-baseret armatur ikke kun indeholder en lyskilde der indgår i kortlægningen over armaturets levetid. En driver og en termisk konstruktion som skal kunne aflede varmen fra lysdioden og driveren er andre to vigtige parametre der påvirker levetiden af armaturet. Erfaringsmæssigt er det altid driveren der står af først. Lysdioderne brænder sjældent af hvis der ellers er tale om et veldimensioneret system. Således skal driveren som minimum have samme levetid som lysdioderne.

Selvom lysdioder endnu ikke er klar til motorveje i Danmark kan de anvendes så mange andre steder med stor fordel. Der findes for eksempel cases fra større danske virksomheder, der har valgt at installere LED lys i deres domiciler. Du kan læse mere om disse cases på følgende website LEDSECTION (www.ledsection.com) under information > download.

Som svar til Thomas Scherrer; lys-emitterende dioder bliver udført på flere forskellige maskiner. Ses der kun på selve halvlederprocessen og skabelsen af de tynde lag anvendes typisk molekylær stråle epitaxy maskinen. Udover denne kan maskinen MK VII anvendes som også går under navnet ”et spruttende system”. Det anvendes i sammenhæng med flangen for afsætning af CO2MnSi. Maskinerne er ikke ufarlige for mennesker. Der kræves både heldragt, briller, maske og handsker for at arbejde med halvlederteknologien. Deres energiforbrug er som alle andre produktionsmaskiner stort. Halvlederen er sammenlignet med indpakningen, den proces der kræver den største energi. Det nøjagtige energiforbrug for produktion af en LED er svært at udtale sig om – (det afhænger endvidere meget af hvilke maskiner der anvendes), men så snart underindfatningen af konstruktionen, halvlederen og goldwirerne er monteret på denne, tager det for en produktionsmaskine kun omkring 1 sekund, at smide en færdig LED ud på båndet. Indpakket og klar til test. Sammenlignes processen med en glødepære vil jeg skyde på, at det tager længere tid at fremstille en glødepærer frem for en LED. Produktion af glødepærer ved jeg ikke så meget om, men måske andre har kendskab til dette.

Som svar til Claus Topsøe-jensen er der ikke tale om erstatning af glødepærer. I tilfældet vil jeg mene, at der er tale om kviksølvlamper på 80W der udgør omkring 90W inkl. dennes forkobling. Alternativt kan der være tale om højtryknatriumlamper.