Q&A med energiekspert Søren Skibstrup Eriksen: Vi kommer ikke uden om livsstilsændringer
Søren Skibstrup Eriksen, formand for Ingeniørforeningens Styregruppe for Miljø, Energi og Klima, svarer på spørgsmål om potentialet for energibesparelser fra ing.dk's læsere.
Søren Skibstrup Eriksen var gæst i livedebatten på ing.dk mandag d. 19 oktober 2009 fra 14-15
Fakta
Læs også
Søren Skibstrup Eriksen er formand for Ingeniørforeningens Styregruppe for Miljø, Energi og Klima. Han er en af hovedpersonerne bag Ingeniørforeningens bud på en klimaplan, som i 2050 vil kunne reducere det danske CO2-udslip med 90 procent - og tilmed give samfundsmæssige besparelser i milliardklassen.
»Det kan godt undre mig, at energieffektiviseringer fra politisk side ikke bliver betragtet som et mere selvfølgeligt og offensivt værktøj til at sænke Danmarks CO2-udledning,« siger Søren Skibstrup Eriksen, der i øvrigt mener, at det er nemt og hurtigt at opnå energieffektivisering med eksisterende teknologier.
Det er ikke længere muligt at stille spørgsmål til Søren Skibstrup Eriksen
Bashir Nawa
Jeg synes at det er ikke klogt at fokusserer på brintbiler uden at diskutere hvordan brinten skal produceres. Næsten det samme gælder for el. og hybrid biler. Hvad synes du?
Hvis du er enige, hvordan kan man koble bilteknologi-diskussion med miljøvenlig el og brint produktion?
Søren Skibstrup Eriksen
Det er rigtig god pionte og jeg er helt enig. Brændselscellebaserede biler, hybridbiler og elbiler er alle alternativer, som lover en markant højere effektivitet end traditionelle biler. Af de tre teknologier vurderes det, at hybrid- og elbilen er de to biler, der først får deres markedsmæssige genembrud. Teknologisk set udgør hybridbilerne en glimrende overgangsplatform til udviklingen af brændselscellebiler og rene elbiler på batterier. Den brændselscellebaserede bil får formentlig først sit gennembrud nogle år ude i fremtiden.
Elbilens effektivitet vurderes til at være 2-3 gange bedre end eksplosionsmotoren. Da 70 % af elproduktionen i IDAs Klimaplan 2050 er basret på vindmøller, vil elbiler være yderst fordelagtigt set i såvel et forsyningsperspektiv, som i forhold til reduktioner i CO2-udslippet. Netop denne sidste overvejelse er enormt vigtigt, når vi taler elbiler, hvis energiforbruget i transportsektoren skal reduceres med 38 % som vi foreslår.
Derfor forholder vi os også i klimaplanen til hvordan brinten og el skal produceres og hvordan det skal indgår i det samlede energisystem.
Venlig hilsen
Søren Skibstrup
Jesper Løvendahl
Hej Søren
90 % reduktion af co2 udslippet er da et godt delmål.
Hvis det meste af teknologien findes er tidshorisonden ikke for lang?
Hermed et par forslag som hurtigt kan iværksættes:
Forbedring af distribution af varmt brugsvand, hvor tabet kan være over 90%.
Anvendelse af spædevand i samtlige indirekte tilsluttede fjenvarmeforsynede varmeanlæg. Forslaget vil komme både kunder og distributører til gode, da afkølingen vil kunne forbedres, da tilkalkning af varmevekslere undgås.
vh Jesper L
Søren Skibstrup Eriksen
Kære jesper
Mange tak for dine forslag, jeg vil tage dem med tilbage i det videre arbejde med IDAs Klimaplan 2050.
IDAs Klimaplan er netop blevet til ved at Ingeniører har brugt deres fagspecifikkeviden til at udvikle et relevant bud på hvordan Danmark på kort, mellemlangt og langtsigt reducerer CO2 udledninger.
Derfor er netop tidshorisonten for de forskellige typer af teknologier medtaget når vi ser på hvordan Danmarksudledninger kan reduceres.
Mvh Søren Skibstrup
Ole Stein
Spørgsmål 1: De 50% er det ift. det officielle korrigerede CO2 udledningstal, eller det reelle hvor skibs og flytransport indregnes, ligesom udenlandske trævarer, hvor der ikke sker genplantning. Disse sidste svarer til 40% ekstra CO2 udledning ift. det officielle tal.
Spørgsmål 2: Indregnes udskibning af produktion i det Danske CO2 regnskab, eller antager man det som værende andre landes problem? Grunden til at Danmark har kunne have en konstant CO2 udledning trods stigende BNP skyldes mere end noget andet at energikrævende produktion er flyttet til andre lande. Her forurener de dog langt mere - et faktum der ikke indregnes i dansk CO2 udledning.
Spørgsmål 3: At sænke Danmarks CO2 udledning er een ting, men tænkes der på at resten af verdenen bør og måske også vil gøre det samme? Det betyder nemlig at råvarer til VE teknologier, samt produktionskapacitet til produktion af VE teknologier slet ikke kan følge med efterspørgslen, hvorfor det meste af verdenen reelt ikke må implementere VE hvis der skal være nok til os.
Spørgsmål 4: Hvis I jf. sp. 2 indtænker hele klodens CO2 udledning og ikke blot Danmarks, som er helt ubetydeligt, er der så fokus på stigende befolkning? 85 af jordens energi bruges i dag af 15% af befolkningen. Dette forhold ændrer sig markant i fremtiden og gør Danmarks besparelser endnu mere ubetydelige.
Med venlig hilsen
Ole Stein
Søren Skibstrup Eriksen
Målet i IDA’s Klimaplan 2050 er, at udslippet af drivhusgasser skal reduceres med 90% i år 2050 sammenlignet med emissionerne i år 2000. I år 2000 svarede den samlede emission (korrigeret) til 72 mio. tons CO2 ækvivalenter, hvoraf 54 ton kom fra energi, mens 18 kom fra landbrug og industrielle processer. Disse officielle tal kan på forskellig vis korrigeres - enten ved at indregne luftfart evt også kommer ekstrabidraget fra luftfarten, som heller ikke er indregnet i disse tal. Da udledninger i de højere luftlag har en kraftigere klimaeffekt end udledninger ved jordens overflade.
Når vi ser på effekten af de IDAs forslag diskuterer dem i forhold til ekstra effekt af udledninger fra fly - men vi inddrager ikke som du fx foreslår effekt af import af træ, der ikke er genplantet. Du har ret i at man kan viser Danmarks faktisk CO2 udledninger på flere måde - jeg synes det er vigtigt at man i arbejdet kan se at hvad der er hvad.
Spørgsmål 2:
Nej vi inddrager ikke direkte udskibningsproblematikken i vores beregninger af udledninger, men vi har en række forslag til hvordan man kan begrænse udledningerne fra Skibsfarten især fra den danske containerskibsflåde.
Spørgsmål 3:
Vi arbejder i Klimaplan 2050 med at de er muligt at forsyne Danmark med dansk produceret VE- energi. Vi regner fx udelukkende med dansk produceret biomasse i klimaplanen.
Spørgsmål 4:
Jeg mener, at selvom Danmark er et lille land så er vores ansvar for vores egne udledninger lige så store som alle andre landes. Vi har ingen særlig ret til at udlede mere pr borger end andre lande.
MVH
Søren Skibstrup
Niels Hansen
Kære Søren Skibstrup Eriksen
Vil du give mig ret i at følgende varmepumpeopstillinger kan reducere gas og biomasse forbruget meget betydeligt ved vore karftvarmeværker og varmeværker.
Varmepumpeopstillingerne her er et 100 % alternativ til gas- og flisvarmeværker. Varmepumpeopstillingernes energi produceres om natten ved op til 80 % møllestrøm som i dag overvejende er ubrugelig, suppeleret med købestrøm fra udlandet fra vand- og a-kraft om natten for 100 % varmeforsyning. De løsninger som skitseres her er langt bedre end el-patronen og er et virkeligt kraftigt redskab til at omlægge den danske varmeproduktion til Vedvarende energi på virkelig konkurrencedygtige vilkår set i forhold til Flis og halm.
Systemer som disse kan afholde kostprisen på vindmøllestrømmen så det danske samfund/stat kan opnå afgifter af produktionen!
Princippet i varmeproduktion ved isning se www.xc1.dk/work/FG22/okt/Augustenborg.htm
10 ton vand afgiver 1 Mwh plus den energi varmepumpen forbruger som altså afsættes til fremvarme.
Princippet i temperatur forøgelse i trin ved mange varmepumper se http://www.xc1.dk/work/FG22/okt/trin1.htm
Opstillingen optager energi i vand når det fryser og øger energien i temperatur ved kompressorer som gør dette i trin. Ved betydelige anlæg på over 15 Mw effekt hvor der bruges turbokompressorer til de ”lav” temperaturer ammoniakkompressorer til temperaturer op til 73 c’ og vanddampkompressorer op til 80 c’ vil opstillinger kunne yde fjernvarme ved en effektforøgelse på 3,7 - 4 (afhængig af antal kompressorer).
Der markedsføres en japansk vanddampturbine på 1 MW som øger vanddampe i tryk ved en isentropisk virkningsgrad på 0,95.
En typisk vanddampkompressor opstilling se http://isenergi.dk/coppermine/displayimage.php?pid=542&fullsize=1 Ved at køle overophedning bort ville effektforøgelsen blive betydelig bedre. Der har kørt en vanddamp kompressor ved Lego i 15 år se http://fys.dk/fipnet/7_kulde/71_temaer/3_lego/3_pumper.html til produktionslinjen skulle nedlægges. Eneste reparation var 2 nye lejer!
Naturgasnettet som energi distributør:
I Hobro overvejes en flisvarmeværk på 30 Mw og udlægning af fjernvarmenet til minimum 60.000 kr pr bolig i den sydlige del af byen som har naturgas i boligen.
Princippet her omkring naturgasnettet se http://www.xc1.dk/work/FG22/okt/FjernvarmeCo2.htm
En varmepumpe som producere fjernvarme i Hobro (120.000 Mwh/år) og energien opbygges i en dam og denne spildenergi fra Danogips i byen se http://isenergi.dk/coppermine/albums/userpics/a450.png op til 100.000 Mwh fra gipspladeproduktion ved Danogips tabes i dag. Da fjernvarmevandet i dag ikke kan køle luften tilstrækkeligt fra danogips til at udtage den bundne vandamp i luften vil kold returvand fra byen umiddelbart kunne dette. Hvis hobro syd omlægges til varmepumpedrift hvor varmepumper køler den nuværende fjernvarmeretur kan spild ved danogips umiddelbart optages. Spild kan lagres i jordradiatorer og øges i temperatur via varmepumper!
Varmepumper i bydelen er betydelig billigere ved etablering sammenholdt med fjernvarme.
Væksthuse som solfangere via varmepumper:
Energi kan udtages af væksthuse hvor vand koges i varmevekslere i væksthuse ved at udtage energi herfra og opvarme jord når vanddampe kondensere i stålrør som her se http://isenergi.dk/coppermine/displayimage.php?pid=883&fullsize=1 en injektor funktion eller en lille pumpe (Grundfos har lavet en meget lille dykpumpe) optager vand som cirkuleres ind i varmevekslere igen. Altså sker energitransporten uden brug af strøm.
Når varme skal genvindes risles vand ned af stål rør som koger med energi fra jorden og vanddampkompressor øger disse i tryk og dampe kondensere i varmevekslere i væksthuse og huse opvarmes.
Til erstatning for el-patroner og udvidelse af akkumuleringstank ved Fynsværket se http://isenergi.dk/coppermine/displayimage.php?pid=821&fullsize=1
Lavtemperatur fjernvarme ved barmarksværker og nyetablerede fjervarme i oplandet til storbyers højtemperatur fjernvarme er udtalt positive . Enten produceres varme ved barmarksværker ved isning af byens spildevand eller lavtemperatur fjernvarme overføres fra storbyer fjernvarme ved feks 40 c’. Øget radiatorarealer eller ventilatorer i boligen varetager afkølingen af fjernvarmevandet i samdrift med varmepumper som akkumulere brugsvand så kun strøm forbruges om natten se http://isenergi.dk/coppermine/displayimage.php?pid=884&fullsize=1
Samfundsøkonomi:
Projekter som dette i Helsingør se http://xc1.dk/work/FG22/okt/Projektforslagfliskedel.pdf (se side 19)
Og I Nakskov se www.xc1.dk/work/FG22/okt/halmvarmeværk.pdf (se side 14) eller Randers som har omlagt 15 % af byens forbrug af kul (1 Twh/år) er så bekostelig hvor varmepumper som kan omlægge mindre byer i oplandet til storbyerne på en langt bedre måde sammenholdt med højtemperatur fjernvarme hvor synergien med store varmepumper ved storbyernes varmeværker er udtalt.
Års fjernvarmeværk overvejer en højtemperatur fjernvarmeledning i oplandet til Års til mindre Barmarksværker og Støvring som hovedaftager af fjernvarme fra Byens affaldsforbrænding (Års). Slsoh ice systemer er udvikles af Teknologisk Institut hvor slosh ice pumpes over store afstande. Slosh ice projekter har en markant bedre økonomi sammen med varmepumper til fjernvarmeproduktion. Distribuering af energi ved at fryse vand og pumpe vand som slosh ice se http://xc1.dk/work/fg51/hj/iss.pdf og optø isen eller opbevare det i naturen er et unikt energisystem!
Kostpris varmepumper: mellem 1 og 2 mio ved afgangstemperatur op til 80 c’ afhængig udformning og kompressortyper. Vanddampkompressorer er de mest bekostelige og Turbokompressorer som virker ved isobutan de billigste.
Det er projekter til mange millioner som i Nakskov, Helsingøer og mange mange andre byer i Danmark, hvor varmepumper dels er er billigere ved etablering, hvor varmepumperne kan overtage hele byers varmeproduktion og herunder ved møllestrøm til 600.- kr/mwh kan gøre det ved højtemperatur fjernvarme til 150.- kr/mwh og ved lavtempartur fjernvarme ved barmarksværker til 50 – 100 kr/Mwh og kan vel at mærke overtage hele varmeproduktionen ved isning fra strøm forbrug om natten ved overvejende møllestrøm.
Varmepumpesystemer kræver meget lidt vedligehold. Sabroes ammoniakkompressorer kører 50.000 timer inden renovering eneste vedligehold er olieskift og filter!
[b]Store naturgasmængder, og navnlig biobrændsler kan frigives og omsættes i store effektive kraftværker og producere strøm, som så åbenlys spildes i dag.[/b]
MVH Niels Hansen
Søren Skibstrup Eriksen
Kære Niels
Mange tak for dit indlæg omkring potentialerne i brugen af varmepumper. Jeg er meget enig i, at varmepumper skal spille en central rolle i udviklingen i den danske energiforsyning. Det fremgår også tydeligt af både energiplan 2030 og IDAs Klimaplan 2050, at varmepumper bliver meget vigtige for gennemførsel af energieffektiviseringer. Dine eksempler er spændende, men også så omfattende, at jeg ikke kan nå at forholde mig til detaljerne her, men jeg vil tage dem med videre i arbejdet med Klimaplanen i IDA.
Venlig hilsen
Søren Skibstrup
Hanne Kronborg
I hvor høj grad tænkes varmepumper ind, i forhold til effektiv brug af vindmøllestrøm og strøm fra vandkraft?
mvh Hanne Kronborg
www.cronborg.dk
hk@cronborg.dk
Søren Skibstrup Eriksen
IDAs Klimaplan 2050 arbejder mod at den danske energiforsyning bliver 100% VE. De mange vedvarende energikilder stiller store krav til et fleksibelt og effektivt energisystem, hvor energiforbruget kan varieres, og der gnidningsfrit kan veksles mellem el- og varmeproduktion. Centralt i planen er brændselscellebaserede kraftvarmeværker, varmepumper og batterier i elbiler, der understøtter lagring af energi og vekslende produktion af el og varme. Derudover er varmebehovet i bygninger uden for fjernvarmeområdet er baseret på solvarme og varmepumper.
Samlet kalkuleres i IDAs Klimaplan 2050 med en udbygning med varmepumper svarende til en kapacitet på 450 MW el i 2050.
Venlig hilsen
Søren Skibstrup
John Haar-Jørgensen
Kære Søren.
Jeg har et lille software firma, med 5 ansatte, der forsøger at hjælpe danskerne med at reducere forbruget... Men vi oplever ofte manglende interesse...
Der tales tit om et stort besparelses potentiale i de danske hjem. Måske er det her, det største besparelses potentiale er.(standby forbrug, spild mv.) Hvordan skal vi motivere og animere til adfærdsændringer... Eller skal vi automatisere os ud af problemerne. Intelligente huse der selv slukker og skruer op og ned. Hvad er de mest effektive driver i dette område jf. dine erfaringer.
Mvh. John Saseco
Søren Skibstrup Eriksen
Kære John
Jeg mener ikke, at løsningen er hverken enten eller. Vi skal gøre vores husholdninger mere intelligente – sådan at tøjvask og opvaskemaskiner kan køre når vindmøllerne drejer – og så det bliver let for de enkelte familier at klimaoptimere deres energiforbrug.
Derudover skal der jo også ske adfærdsændringer, nogle af dem skal komme igennem oplysning. Jeg synes el-sparefonden over årene har gjort et godt stykke arbejde her – men der er også nogen ændringer, der kan komme igennem økonomiske incitamenter, enten ved afgifter eller billigere strøm, når produktionen er høj. Eller ved tilskud der giver borgerne en motivation til at vælge de mest energibesparende løsninger, når der skal investeres. Her giver jeg dig ret i, at der er meget at hente hos de enkelte både ved isolering og ved at vælge lav-energikomponenter når der skal købes nyt.
Venlig hilsen
Søren Skibstrup
Jørgen Reese
Undskyld mit direkte spørgsmål, der lyder: "Er du fuldt og helt overbevist om CO2'ens skadelige indflydelse og indvirkning på klimaet?"
venlig hilsen
Jørgen Reese
Søren Skibstrup Eriksen
Kære Jørgen
Ja, jeg mener der er god grund til at lytte når forskere på mange forskellige område dokumenterer klimaforandringer – senest afsmeltning fra Nordpolen- og som jeg ser det er ophobning af C02, methan mv. i atmosfæren det bedste bud på en forklaring.
Mvh Søren Skibstrup
Knud Henrik Strømming
"Problemet" med el-produktion baseret på vind, bølger og sol er, at denne produktion varierer uafhængigt af behovet. Hvorfor forskes, udvikles og diskuteres teknologier til lagring af energi ikke mere intensivt?
Søren Skibstrup Eriksen
Kære Knud
Du rejser her et rigtigt vigtigt problem. Jeg forstår heller ikke hvorfor problematikken omkring oplagring ikke er mere i fokus. Jeg har været glad for at diskussionerne omkring el-biler. Her er man endelig begyndt at få gang i diskussionerne omkring lagring også i den mere brede befolkning. I IDA opfordrer vi desuden til, at Danmark bruger forsknings- og udviklingsmidler på forskning indenfor lagring af energi, da dette er alfa og omega for at få gennemført en omlægning af energisektoren i retning af vedvarende energi.
Mvh Søren Skibstrup
Erik Wulff
Hvor meget kan samfundet spare økonomisk på energiforbrug samt klimaplan med en effektiv energistyring eller ved politisk krav med 20% reduktion af energiforbruget? Der er ofte mange lette, billige og hurtige tiltag, som det viste sig under oliekriserne, men den nuværende form for ELO har vist sig helt uden effekt. ELO afløste VKO i 1995, der var mere effektiv med en bedre vejledning efter det faktiske forbrug. Medtages et reduceret forbrug vil alternative energiformer blive billigere.
Venlig hilsen
Erik Wulff
Søren Skibstrup Eriksen
Kære Erik Wulf
Jeg kan ikke på stående fod regne på hvad samfundet vil spare på en plan med en reduktion på 20%, men jeg kan fortælle hvad vi har regnet på i forhold til IDAs Klimaplan 2050:
En gennemførelse af IDAs Klimaplan 2050 kræver en del store investeringer og vil medføre, at der opbygges kompetencer og produktion i danske virksomheder. En systematisk satsning på klimaplanens teknologier vil øge mulighederne for eksport betydeligt1. Denne satsning sker igennem investeringer. Frem til år 2030 er der tale om samlede investeringer i klimarelaterede teknologier på i alt 350 mia. kr. Investeringerne fordeler sig mellem bygningsforbedringer, fjernvarmenettet, biler, biobrændselsanlæg og el-besparelser. Foruden disse investeringer omfatter
IDAs klimaplan investeringer i en række forsyningsteknologier fx solvarmeanlæg, yderligere vindkraft, bølgekraft, solceller, varmepumper og brændselsceller. Der er i alle tilfælde tale om ekstrainvesteringer ift. Energistyrelsens reference.
Klimaplanen vil skabe potentiale for en eksport af energiteknologi, der stiger fra de nuværende 64 mia. DKK i 2008 til over 200 mia. DKK/år frem mod 2030. En gennemførelse af IDAs Klimaplan 2050 vil medføre en omlægning af omkostninger til energi fra køb af fossile brændsler til anlægsinvesteringer uden, at det danske samfund herved pålægges ekstra omkostninger til energi. Alt andet lige vil det medføre en højere dansk beskæftigelse samtidigt med at betalingsbalancen forbedres. Denne effekt øges yderligere hvis planen implementeres på en måde, så
de ovennævnte erhvervspotentialer i form af øget eksport realiseres.
Udgangspunktet for opgørelsen af beskæftigelseseffekten er opdelingen i årlige omkostninger for IDAs Klimaplan 2050 sammenlignet med referencens. Forskellen i omkostninger kan opdeles på investeringer og på drift. IDAs Klimaplan 2050 afvikler omkostningerne til køb af fossile brændsler, mens disse stiger i referencen. Til gengæld øges omkostningerne til biobrændsler
samt drift og vedligeholdelse i klimaplanen mere end i referencen. Ekstrabeskæftigelsen i
Danmark ved gennemførelse af IDAs klimaplan 2050 sammenlignet med referencen vurderes til i ca. 30-40.000 jobs. Hertil kommer op til 200.000 jobs afhængig af, hvor meget eksporten øges, dvs. hvor stor en del af erhvervspotentialet der realiseres.
Jeg mener også, at denne type af beregninger er vigtige når vi skal tage beslutninger om Danmarks energifremtider.
Mvh
Søren Skibstrup
Holger Pedersen
Mit supermarked:
Hele bagvæggen er een stor køleskranke, hvorfra der frit
strømmer kold luft ud på gulvet. Tilsvarende er alle køle-
og frysegoldolerne uden låg. Jeg vil tro, at der kunne opnås
en betydelig besparelse her? Er der mon regnet på gevinsten
på landsplan? mvh Holger Pedersen
Søren Skibstrup Eriksen
Kære Holger Pedersen
Jeg kender ikke til denne type af beregninger på landsplan, men det kunne være interessant at se dem. Der må oplagt være en række potentialer for besparelser på området. Vi har i klimaplanen beskæftiget os med en række af potentialerne.
En vurdering af besparelsesmulighederne bør starte med behovet for køling. Det kan reduceres ved
fx. at udnytte kølig natteluft i stedet for aircondition-køling til nedkøling af lokaler. Hvor kompressorkøling benyttes, kan elforbruget reduceres ved at vælge energieffektive komponenter
som kompressor, motor, pumper, blæsere m.m. Vælges fordamper og kondensator store og
rørene vide, så kuldetab og tryktab holdes nede, kan temperaturforskellen i systemet og dermed
elforbruget holdes på et lavt niveau. Godt isolerede kølerum samt tætte og hurtigtlukkende porte og
døre medvirker også til et energieffektivt anlæg. I IDAs Klimaplan vurderer vi at det er muligt at spare op til 35% af elforbruget, ved investeringer, der er betalt tilbage efter 5 år.
Mvh Søren Skibstrup
Jesper Ørsted
Hvis vi kigger på lavthængende frugter at plukke på energibesparelsesområdet, er boligopvarmning så ikke det mest effektive at gøre noget ved? F.eks. ved helt at forbyde fossile brændsler til boligopvarmning og så i stedet gå over til fjernvarme, træpillefyr, brændeovne, jordvarme, solvarme og varmepumper.
Søren Skibstrup Eriksen
Kære Jesper
Jo, jeg mener også du har ret i at en væsentlig del af de lavt hængende frugter er at finde påboliområdet og i IDAs Klimaplan foreslår vi også fjernvarmen udbygget – i områder hvor det ikke kan betale sig er jordvarme og solvarme væsentlig kopmponenter. Derudover vil jeg fremhæve besparelses potentialerne i industrien, hvor der også er meget at hente. En væsentlig udfordring her er hvordan vi får industrien med på investeringer i energibesparelser, med tilbagebetalingstider på mere end 1 år.
Mvh Søren Skibstrup
Søren Stig Abildgaard
Jeg undre mig generelt over at livstilændringer fylder så lidt i debatten - hvis noget over hovedet. Indenfor f.eks. sundhed har man jo f.eks. gode resultater med "rygeafvænding" . hvorfor skulle vi ikke også kigge den vej (altså ændre livsstil)?
Søren Skibstrup Eriksen
Kære Søren
Jeg tror ikke vi kommer uden om livsstilsændringer, særlig i forhold til transport og fødevareområdet. Vi tager denne debat op i IDAs Klimaplan 2050 – og vil gerne opfordre til at faggrupper med særlig viden om dette område også blander sig i klimadebatten.
Mvh Søren Skipstrup
