/produktion

Stik bare fingrene i ventilatoren: Nu findes den uden blade

Opfinderen James Dyson har endnu engang nytænkt et gammelt produkt. Denne gang er det en ventilator helt uden roterende blade.

Af Julie Ring-Hansen Holt, onsdag 14. okt 2009 kl. 14:15

Skiveskåret luft og besværlig rengøring er en saga blot med en helt ny type ventilator fra Dyson.

Ventilatoren består af et cirkelformet kammer, der i tværsnit har samme form som en flyvinge. I princippet er der tale om en almindelig ventilator, hvor 'indmaden' er pillet ud, så kun kransen er tilbage. Det er her i kransen, at magien opstår.

Selve ventilatoren er nemlig anbragt på en motor og for at skabe luftgennemstrømning, tvinger motoren luft ind i kammeret - eller kransen - ved hjælp af et kompressorhjul. Formen gør, at kammeret virker forstærkende og sender luft ud af en åbning i bunden af kammeret mod personen, der trænger til afkøling.

Samtidigt bliver omgivende luft trukket ind i luftstrømmen, så mængden af luft, der kommer ud til brugeren, alt i alt er 15 gange større, end motoren suger ind.

Opfinder står også bag den poseløse støvsuger
Dyson Air Multiplier, som ventilatoren er døbt, er udviklet af James Dyson, der også tidligere har udfordret de gængse opfattelser af, hvordan produkter skal se ud, da han opfandt den succesfulde poseløse støvsuger.

Ifølge opfinderen løser hans ventilator en række problemer, som de almindelige af slagsen giver: Den er nem at rengøre, den er ikke farlig for små pilfingre og den giver en jævn luftstrøm i stedet for en luftstrøm, der bliver ‘skåret i stykker’ af bladene.

Ventilatoren er allerede på markedet, men kun til salg på Dysons hjemmeside.



14. okt 2009 kl 14:29

Søren Stig Abildgaard

strømforbrug?

Prøvede at finde ventilatorens strømforbrug i Dysons datablade, men kunne ikke finde den. Kender andre strømforbruget?. Det er nok også klogt af Dyson at gemme strømforbruget væk. En ejektor der kør med luftstrøm på 15 til 1 har næppe en virkningsgrad over 10% - altså øget energiforbrug og varme til ham/hende der gerne vil køles. Men flot er den da!


14. okt 2009 kl 14:51

Ove Andersen

Re: strømforbrug?

Der bliver nævnt 40 W her: http://wizbangblog.com/content....php

Men der er ikke nogen kilde derfra..


14. okt 2009 kl 15:35

avatar

Jan Petersen

Genialt

Siger jeg bare


14. okt 2009 kl 15:43

Anders Jakobsen

Hvilket problem...

...er det lige at denne opfindelse løser? Hvor mange har stået og tænkt "Hvor er et bare irriterende at min ventilator skærer luften i stykker"?


14. okt 2009 kl 15:55

Asger Hyldgård

Støj?

Hvis ventilatoren støjer ligeså meget som deres støvsugere, bliver der gyldne tider for producenterne af lyddæmpere til ventilationsanlæg.
- Det ligner umiddelbart mest en gadget, som kun vil blive brugt fordi man kan...

Iøvrigt er der blade i ventilatoren, de sidder bare gemt kompressorhjulet nederst...


14. okt 2009 kl 16:05

Daniel Henriksen

Anvendes til vindmøller

Nu spørger jeg lidt for sjovt om det her kunne bruges til vindmøller til at øge mængde af luft som køres forbi vindmøllens vinger. Umiddelbart virker det til at være en slags "luftforstærker" som kan få mere vind ud af lidt vind hvis man i stedet for en motor bruger den naturligt forekommende vind til at drive den..


14. okt 2009 kl 16:10

Bernd Blanke

Nu også med luft

Princippet er kendt fra Helsingør Teknikum, hvor én af lærerne (jeg kan ikke lige huske hvem), byggede en påhængsmotor efter præcist samme design. Det er over 20 år siden....


14. okt 2009 kl 16:14

Ole Dahl

Re: Anvendes til vindmøller

og driver den med strøm fra vindmøllen heruka evighedsmaskine.


14. okt 2009 kl 16:38

Thomas Jørgensen

Re: Re: Anvendes til vindmøller

Fedest! Så har vi både opfundet gratis strøm og gratis penge!


14. okt 2009 kl 17:49

avatar

Michael Nielsen

Re: Re: Re: Anvendes til vindmøller

Jeps - vi mangler bare noget strøm til at drive værket ;)


14. okt 2009 kl 17:50

Anders Jakobsen

Re: Re: Re: Re: Anvendes til vindmøller

Jeps - vi mangler bare noget strøm til at drive værket ;)

Jamen den henter vi gratis fra jordvarme.


14. okt 2009 kl 19:22

avatar

Fritz Hegner

fan...?


Den/det ødelægger jo totalt den gode gamle saying: 'When the shit hits the fan'...ik?


14. okt 2009 kl 20:04

Lars Verner Jensen

Fint nok.

Det er ikke så revolutionerende, men designet er da pænt og jeg skal ikke sige mig fri for at ville have een. Selvfølgeligt afhængigt af prisen.

Det er jo det gamle princip fra ejector pump/jet pump som bruges her.

Der pumpes luft gennem en venturi og den luft som aktivt sendes igennem venturien trækker omgivende luft med igennem venturien.

Hvis nogen har arbejdet med luftværktøj så kender de måske også en simpel støvsuger som fungerer efter samme princip og som kan bruges på steder hvor elektrisk værktøj ikke går an at bruge.


Hvis nogen følger med i f.eks formel 1 så kan man ofte se kørerne sidde i bilen og køle sig med en blæser som ligner Dysons til forveksling, bortset fra at dem i F1 er koblet til en luftslange, men princippet er det samme. Du sætter noget luft i bevægelse og bruger det til at trække mere luft igennem 'ringen'.


14. okt 2009 kl 20:07

ole eriksen

Re: Nu også med luft

Læreren fra Helsingør Teknikum hed Ole Arborg. Det var i slutningen af 70erne at han arbejde med luftdyser som nu er "genopfundet" af Dyson. I 30erne opdagede Coanda fenomenet, at en luftstrøm fra en dyse følger en kurvet flade. Arborg byggede først et enmands luftpudefartøj med 2 Coanda dyser til fremdrivning, for så senere at bygge et fuldskala fartøj til, tror det var 20 pers. på Fejø. meningen var at den skulle sejle med passagerer mellem småøerne og Lolland. Desværre kom den aldrig ud på vandet. Luft til at svæve og fremdrivning blev genereret af en dieselmotor. Fartøjet blev for tungt, grundet at Søfartsstyrrelsen stillede flere krav end hvad Arborg havde regnet med, så motoren kunne kun levere tilstrækkeligt luft til at løfte fartøjet og ikke nok til fremdrift.


14. okt 2009 kl 20:10

Lars Verner Jensen

Re: fan...?


Den/det ødelægger jo totalt den gode gamle saying: 'When the shit hits the fan'...ik?

Hehe
Enig, 'When the shit goes through the Dyson' lyder bare ikke sejt og man får ikke helt de samme billeder på nethinden.


15. okt 2009 kl 07:55

avatar

Martin Bøgelund

Re: Re: Re: Anvendes til vindmøller

Fedest! Så har vi både opfundet gratis strøm og gratis penge!

Nixen, gratis penge blev opfundet af bankrøveren der slap væk.


15. okt 2009 kl 07:58

avatar

Martin Bøgelund

Re: Re: fan...?


Den/det ødelægger jo totalt den gode gamle saying: 'When the shit hits the fan'...ik?

Hehe
Enig, 'When the shit goes through the Dyson' lyder bare ikke sejt og man får ikke helt de samme billeder på nethinden.

"When the shit hits the Vestas".
Så får vi samtidig markedsført danske produkter internationalt.


15. okt 2009 kl 13:56

avatar

Jens Fallesen

Dyson har løst problemet med carbon emissions

De er meget stolte af deres motorer uden kul:

»And no carbon brushes means no carbon emissions.«

For som vi alle ved, er den store klimaudfordring jo det store udslip af kulpartikler fra eksempelvis støvsugere …

Kilde: http://www.dyson.co.uk/technol....asp


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.