Hubble-rumteleskopet har leveret ny viden om en af de største asteroider i Solsystemet, 2-Pallas. Den 600 kilometer store asteroide er et eksempel på et legeme, som aldrig er vokset op til at blive en fuldgyldig planet.

Pallas befinder sin 400 millioner kilometer fra Solen, men i Mars og Jupiters baner og var det andet objekt, som blev opdaget i asteroidebæltet i 1802.

Forskerne har nu i tidsskriftet Science, offentliggjort en 3D-model af den grapefrugt-formede asteroide. På billederne fra Hubble er det muligt at ane store strukturer på overfladen, blandt andet noget som ligner et stort krater. De nye oplysninger kan hjælpe forskerne til bedre at forstå, hvordan planeter udvikler sig, specielt i deres tidlige fase.

»Pallas er en unik brik i puslespillet om, hvordan vores solsystem er dannet,« siger Britney Schmidt fra Californiens Universitet og leder af observationerne, til BBC online.

Asteroides vokseværk gik i stå
Kun asteroiden Ceres er med sine 950 kilometer i diameter større end Pallas, og Vesta er mindre, men mere massiv en Pallas. Alle tre kan betragtes som tidlige stadier af planeter, der aldrig er vokset sig store og blevet til rigtige planeter.

Ifølge teorien, bliver planeter dannet ud fra støv og klippestykker i kredsløb omkring nyfødte stjerner. Sammenstød mellem større klumper skaber gradvist større og større objekter.

Med tiden bliver nogle få af dem store nok til at gennemgå differentiering, hvorved der opstår en lagdeling med det tungeste materiale tættest ved midten, hvor der dannes en kerne.

I Pallas ser denne proces ud til at have været gået i gang, mens den lidt uregelmæssige form tyder på, at den aldrig er blevet fuldført.

Mørke pletter på Hubble-billederne tyder på vandholdige mineraler på asteroidens overflade. Hvis Pallas er dannet tidligt i asteroidebæltets historie, vil den formodentlig have indeholdt store mængder vandis.

Efterhånden som klippen bliver opvarmet, vil vandet smelte. Dette vil hjælpe i lagdelingsprocessen, men kan også have ændret klippen til at indeholde den type mineraler, som man ser spor af i dag.

Eksistensen af vandis kan være med til at forklare Pallas’ relativt lave massetæthed på mellem 2.400 og 2.800 kilo pr kubikmeter.

Opdaget krater på 240 kilometer i diameter
Den nye 3D-model af Pallas er opbygget ud fra en serie billeder af asteroiden, som er taget, mens den roterer under Hubble-observationerne.

Modellen afsløre en interessant fordybning på den sydlige halvkugle, som Britney Schmidt og hendes kollegaer mener kan være et krater. Krateret er cirka 240 kilometer i diameter, og i nærheden findes mørkt materiale, som forskerne tror er noget, der er blevet kastet op eller ændret ved nedslaget.

Pallas deler bane med en gruppe af klippestykker, som kan være slået af asteroiden. Den største i den familie kaldes Ioffe og er 22 kilometer i diameter. Ioffe kan stamme fra dette krater på Pallas.