Video: Vestas-sejlbåd lettede under nyt rekordforsøg

Bådbyggere knokler nu for at lappe supersejlbåden Sailrocket sammen efter den knækkede under et rekordforsøg i Namibia. Se det mislykkedes rekordforsøg her.

Af Thomas Djursing, tirsdag 13. okt 2009 kl. 11:00

Australieren Paul Larsen var styrmand i cockpittet, da den Vestas-sponsorerede supersejlbåd Sailrocket for anden gang lettede fra havoverfladen.

Ifølge styrmanden ramte båden en skæv bølge med en fart på lige under 50 knob. Nu arbejder bådbyggere på at lappe båden sammen til endnu et rekordforsøg. Blandt andet skal sejlets store flaps bygges om.

Når arbejdet er slut efter cirka syv dage, skal Sailrocket gøre nye forsøg på at slå den franske rekord for verdens hurtigste sejlbåd på 51,36 knob i gennemsnit over en strækning på 500 meter.

Rekordforsøget foregår i Walvis Bay i Namibia.



20. nov 2009 kl 17:37

martin gosvig

forklaring

nogen som kan forklarer hvordan man kan sejle 50 knob med en vind på 26 knob???


20. nov 2009 kl 17:42

Anders Jakobsen

Re: forklaring

nogen som kan forklarer hvordan man kan sejle 50 knob med en vind på 26 knob???

Ja, båden får ikke fart ved at vinden "skubber" på sejlet. Tænk sejlet som en vinge, hvor undertryk på oversiden "hiver" båden fremad.


20. nov 2009 kl 20:27

martin gosvig

Re: Re: forklaring

forklaring godkendt med viden fra s-teori - aerodynamik :)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto